37 % af danskerne opfatter sig selv som en person, der lever med et handicap. Men 68 % mener også, at de fleste er usikre på, hvordan man omgås dem, og hver tredje mener ikke, at der er lige muligheder i det byggede miljø. Det er nogle af resultaterne i en ny undersøgelse, som Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer står bag.
Som et redskab mod fordomme og stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at leve med et handicap har Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisationer fået undersøgt danskernes holdning og kendskab til handicap – hvor mange lever med et, hvilke muligheder har de, kunne en person med handicap være din ven eller kollega, og hvor vigtigt er det, at alle har lige muligheder?
Undersøgelsen viser, at 37 % af danskerne vurderer, at de selv lever med et handicap eller længerevarende helbredsproblem i varierende grad – blandt de unge på 16-24 år er andelen 42 %!
Samtidig vidner undersøgelsens samlede omfang om en uheldig tendens til, at mennesker ikke ved nok om handicap – hverken i forhold til lovgivning og rettigheder eller i forhold til, hvad det faktisk vil sige at have et handicap. En vis berøringsangst med emnet er til at spore på tværs af resultaterne. Faktisk siger 68 % af de adspurgte, at de fleste er usikre på, hvordan man omgås mennesker med handicap.
Eksempelvis er det kun fire ud af ti danskere, der ville have det OK med at arbejde sammen med en kollega med et kognitivt eller psykisk handicap. Den andel er større, hvis man spørger til kolleger med fysiske handicaps. Undersøgelsen spørger også ind til, om man ville være okay med at have en person med handicap som ven, familiemedlem eller partner. Også her er andelen lav.
Hver tredje dansker vurderer, at mennesker med handicap har begrænsede muligheder i det byggede miljø. 50 % mener tillige, at mulighederne er begrænsede for at indgå i fritidsfællesskaber. Heldigvis er der mange – 85% – der mener, at det er vigtigt, at alle har samme adgangsmuligheder til det fysiske miljø.
Grundlæggende sætter undersøgelsen to streger under, at der er behov for mere viden – både for at bekæmpe fordommene om, at en kollega er en dårligere kollega, hvis denne har en kognitiv sygdom eller funktionsnedsættelse og for at skabe et mere lighedsskabende fysisk miljø.
