Offentlige toiletter spiller en stor rolle i vores liv og gør det muligt for os at opholde os i det offentlige rum. Ny podcast dykker ned i det offentlige toilets historie og indvirkning på samfundet. Den kaster lys over, hvordan et redesign vil kunne give flere inkluderende og trygge toiletter i fremtiden – til gavn for os alle.
Siden deres opfindelse har offentlige toiletter været forbundet med en underliggende konflikt. Som offentlige toiletter er indrettet i dag, inkluderer de nemlig langt fra alle.
I podcastafsnittet “Where do we go from here?” hos mediet 99% Invisible møder vi journalist Sandy Allen. Sandy er nonbinær og transkønnet og bruger pronominerne de/dem. Hvis man går ud fra “mand” og “kvinde”, ser Sandy sig selv som værende et sted imellem de to.
I podcasten forsøger Sandy at finde offentlige toiletter, der stemmer overens med det, som de identificerer sig med. Men det er lettere sagt end gjort.
For Sandy repræsenterer det offentlige toilet et dilemma. I podcasten lærer vi, at Sandy langt fra er den eneste. Det gør sig nemlig gældende for mange andre befolkningsgrupper.
I podcasten nævnes Stalled! – et forskningsprojekt vi tidligere har skrevet om på Rumsans. Projektet, der blev grundlagt af arkitekt Joel Sander, udspringer af debatten i USA om transkønnede personers adgang til offentlige toiletter og har til formål at skabe inkluderende toiletter til alle.
Sammen med historiker med speciale i transgender, Susan Strykes fandt Joel Sander frem til, at et redesign af offentlige toiletter ikke kun vil gavne transpersoner, men faktisk os alle. Som de siger i podcasten: Hvad end arkitekter er klar over det eller ej, så er deres design af offentlige toiletter med til at bestemme, hvem der får lov til at deltage i det offentlige rum – og hvem der ikke gør.
De udviklede toiletter indeholder detaljer, der gør dem mere trygge og inviterede for alle slags mennesker. De gør op med den klassiske opdeling – mand/kvinde eller mand/kvinde/handicap – og omfavner i stedet mange forskellige befolkningsgrupper og behov. Det være sig mennesker med handicap, forældre med børn, mennesker som har behov for plads til at praktisere religiøse ritualer, ældre mennesker mm.
