Anbefalinger: Design af byer der fungerer for alle køn

Spottet
illustration af forsiden til rapporten Cities Alive: Designing Cities That Work for Women
No items found.

En rapport udarbejdet af Arup i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram, UNDP, peger på en række strategier og løsninger for at skabe bedre byer for alle mennesker uanset køn.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Feministisk byplanlægning er ikke noget nyt, men bliver i stigende grad brugt til at skabe bedre bymiljøer, der tager udgangspunkt i mangfoldighed. I et forskningsprojekt, der er udkommet i rapporten Cities Alive: Designing Cities That Work for Women, undersøger rådgivningsvirksomheden Arup, hvordan vi designer bedre byer for alle køn. 

Den tidligere executive director hos UNOPS, Grete Faremo, sagde i en TedxTalk, at det er nødvendigt, at vi gør bymiljøer mere imødekommende over for alle, ikke bare den standardiserede mandekrop. Her er det vigtigt at understrege, at feministisk byplanlægning ikke har som formål at skabe byer til og kun for kvinder, men derimod at skabe trygge, sikre byer, der inviterer til ophold, aktivitet og samvær – til gavn for alle mennesker på tværs af social og kulturel baggrund, køn, fysik og alder. 

Rapporten er resultatet af et omfattende forskningsprojekt udført af et tværfagligt team af eksperter inden for byplanlægning, sociologi, arkitektur og kønsstudier.

De identificerer og adresserer en række udfordringer, som kvinder ofte står overfor i bymiljøet: manglende sikkerhed, utilstrækkelig adgang til offentlige transportmidler, manglende grønne områder og mangel på muligheder for socialt samvær. På den baggrund præsenterer de strategier og anbefalinger til, hvordan byplanlæggere og arkitekter kan hjælpe til at skabe mere inkluderende og ligestillede byer: 

  1. Trygge og sikre områder: Ved at designe gader, parker og offentlige rum med god belysning og bedre overblik skaber man et miljø, hvor kvinder føler sig mere trygge. Og øvrige studier viser, at et lavt antal kvinder, der gør brug af et sted, indikerer et problem med trygheden netop der. 
  2. Forbedring af den offentlige transport: Offentlig transport bør tilpasses kvinders behov, fx ved at forbedre belysning, øge tilgængeligheden og forhindre chikane i transportmidler. Hermed styrker man kvinders mobilitet i og adgang til byen.
  3. Grønne områder og rekreative rum: Grønne områder, parker og rekreative rum giver mulighed for fysisk aktivitet, afslapning og socialt samvær og forbedrer kvinders – og alle andre menneskers – generelle velbefindende.
  4. Fokus på diversitet og inklusion i byplanlægningen: Ved at involvere forskellige brugerperspektiver, herunder kvinders, i planlægningsprocessen sikrer man, at forskellige menneskers behov og perspektiver integreres i designet af byen.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram, UNDP. Du kan downloade den gratis lige her.

Den er udkommet som del af serien Cities Alive, som også byder på udgivelser, der fokuserer på at designe til ældre og til børn, samt nogle der ser på kulturarv, grøn infrastruktur og at designe byer, hvor man går frem for at køre i bil eller med offentlig transport.

Feministisk byplanlægning er ikke noget nyt, men bliver i stigende grad brugt til at skabe bedre bymiljøer, der tager udgangspunkt i mangfoldighed. I et forskningsprojekt, der er udkommet i rapporten Cities Alive: Designing Cities That Work for Women, undersøger rådgivningsvirksomheden Arup, hvordan vi designer bedre byer for alle køn. 

Den tidligere executive director hos UNOPS, Grete Faremo, sagde i en TedxTalk, at det er nødvendigt, at vi gør bymiljøer mere imødekommende over for alle, ikke bare den standardiserede mandekrop. Her er det vigtigt at understrege, at feministisk byplanlægning ikke har som formål at skabe byer til og kun for kvinder, men derimod at skabe trygge, sikre byer, der inviterer til ophold, aktivitet og samvær – til gavn for alle mennesker på tværs af social og kulturel baggrund, køn, fysik og alder. 

Rapporten er resultatet af et omfattende forskningsprojekt udført af et tværfagligt team af eksperter inden for byplanlægning, sociologi, arkitektur og kønsstudier.

De identificerer og adresserer en række udfordringer, som kvinder ofte står overfor i bymiljøet: manglende sikkerhed, utilstrækkelig adgang til offentlige transportmidler, manglende grønne områder og mangel på muligheder for socialt samvær. På den baggrund præsenterer de strategier og anbefalinger til, hvordan byplanlæggere og arkitekter kan hjælpe til at skabe mere inkluderende og ligestillede byer: 

  1. Trygge og sikre områder: Ved at designe gader, parker og offentlige rum med god belysning og bedre overblik skaber man et miljø, hvor kvinder føler sig mere trygge. Og øvrige studier viser, at et lavt antal kvinder, der gør brug af et sted, indikerer et problem med trygheden netop der. 
  2. Forbedring af den offentlige transport: Offentlig transport bør tilpasses kvinders behov, fx ved at forbedre belysning, øge tilgængeligheden og forhindre chikane i transportmidler. Hermed styrker man kvinders mobilitet i og adgang til byen.
  3. Grønne områder og rekreative rum: Grønne områder, parker og rekreative rum giver mulighed for fysisk aktivitet, afslapning og socialt samvær og forbedrer kvinders – og alle andre menneskers – generelle velbefindende.
  4. Fokus på diversitet og inklusion i byplanlægningen: Ved at involvere forskellige brugerperspektiver, herunder kvinders, i planlægningsprocessen sikrer man, at forskellige menneskers behov og perspektiver integreres i designet af byen.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram, UNDP. Du kan downloade den gratis lige her.

Den er udkommet som del af serien Cities Alive, som også byder på udgivelser, der fokuserer på at designe til ældre og til børn, samt nogle der ser på kulturarv, grøn infrastruktur og at designe byer, hvor man går frem for at køre i bil eller med offentlig transport.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Også værd at læse