Ny standard har fokus på brugeren som medborger

Artikel
Diagramatisk illustration af et støjende miljø med mange mennesker, hvor taleoverførselskvalitet er vigtig fra højtaler fx på en station
No items found.
Figur 136 i DS/EN 17210:2021 gengivet med tilladelse fra Fonden Dansk Standard

Europæisk standard, der er udkommet på dansk, bidrager til at åbne et løsningsrum for arkitektur, der rummer og imødekommer alle brugere. DS/EN 17210:2021 relaterer sig til de syv principper for universelt design og anlægger en bred og medborgerorienteret brugerforståelse.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

I en del år, har det været ’DS/ISO 21542:2012 Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø’, der blev refereret til, når et byggeprogram ville stille højere krav til tilgængeligheden end bygningsreglementet. Også rådgivere har kigget her for at finde forslag til løsninger. Den ISO-standard afløses nu af den europæiske standard ‘DS/EN 17210:2021 Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø – Funktionelle krav’, der “fra designfasen tager højde for, at alle skal have adgang.” Standarden udkom i 2021 og er nu oversat til dansk.

Den nye standard relaterer sig både til forhold og udenfor matriklen. De første kapitler fra 6- 15 adresserer både ude og inde ift. det byggede miljø fx vandrette færdselsarealer og sanitære forhold. Dernæst følger kapitel 16 - 20, som er opdelt i forhold til typen af bygning eller uderum fx Kultur-, fritids – og sportsfaciliteter med supplerende krav og anbefalinger i relation til funktionen og brugen.

EN tegning af to træer, et springvand og mennesker på en bænk samt plads til en kørestol ved siden af bænken. En pil angiver, at der skal være en sti hen til springvandet og en lampe viser, at der skal være lys.
Eksempel på en plads med springvand og siddepladser. Figur 38 i DS/EN 17210:2021

Standard åbner løsningsrum

Den handler altså fortsat om tilgængelighed og anvendelighed, men på en helt ny måde, for den nye europæiske standard er funktionsbaseret. Frem for at angive en specifik løsning stiller den krav og giver anbefalinger til, hvad det byggede miljø skal kunne for at alle mennesker skal kunne benytte det byggede miljø på en ligeværdig måde.

Det er helt i Rumsans-ånd, for på den måde får vi åbnet et løsningsrum, hvor det er muligt at tænke i flere forskellige veje til at opnå den ’ydeevne’ eller ‘performance’, som standarden peger på. Dermed kan de forskellige designmæssige overvejelser tænkes ind i det arkitektoniske greb fra start og blive fortolket arkitektonisk.

Standarden taler netop om designmæssige overvejelser i relation til brugerbehovene. Her er tale om, at alle mennesker på en ligeværdig måde skal kunne benytte det byggede miljø – også hvis man har en eller anden form for funktionsnedsættelse eller får det, når man bliver ældre. Og at det byggede miljø skal understøtte, at alle kan være med alle steder ud fra en medborgerorienteret forståelse af brugerne, uanset om de er på arbejde eller holder fri.

Bedre klædt på til designmæssige overvejelser

Præsentationen af designmæssige overvejelser er struktureret i forhold til mennesket og fire aspekter af kroppen: Sensoriske evner og egenskaber, Immunsystemets funktioner: Allergier og overfølsomhed, Fysiske evner og egenskaber samt Kognitive evner. I takt med at man læser de forskellige aspekter, bliver det tydeligt, hvordan forskellige brugere vil drage nytte af de samme designmæssige overvejelser.

Der er meget at huske på, og mange sider med opremsninger, og derfor befordrende for forståelsen, at den resterende del af standarden er illustreret med informative og meget fine illustrationer af principperne i de forskellige krav. Forhåbentlig kan standarden bidrage til, at branchen får en større forståelse for baggrunden for det, der skal designes, uanset om der er tale om et toiletskyl, der kan betjenes med lukket hånd eller et flow i en lufthavn.

Tre diagrammatiske tværsnit. Et med et lavt fremspring, der kna fanges af en stok. Et med et højt fremspring og lave fremspring, som enten ikke er i vejen eller kan mærkes. Den sidste tegning har et rødt kryds, fordi her slå man sig på fremspringene fx ved at støde hovedet i mod.
Eksempler på forskellige fremspring i gange og passager samt dem, som skal undgås. Figur 57 i DS/EN 17210:2021

De i alt 276 sider er struktureret, så standarden let kan bruges som et opslagsværk, man løbende vender tilbage til. De fleste kapitler og afsnit indeholder en introduktion, der giver læseren et større indblik i det pågældende tema og de udfordringer og muligheder, der erknyttet til denne del af det byggede miljø. På den måde tilbydes læseren en forklaring om årsagen til krav og anbefalinger, som dermed giver viden om emnet, inden disse krav og anbefalinger præsenteres. Standarden bidrager dermed til at klæde den professionelle part på til at forstå og bruge standarden.

Både for bygherre og rådgiver

DS/EN 17210:2021 skal bidrage til implementeringen af FN’s Handicapkonvention ved at tilbyde en standard til brug ved indkøb af et bygget miljø, som er anvendeligt og tilgængeligt. I første omgang henvender den sig til bygherre og bygherrerådgiver i forhold til udarbejdelsen af byggeprogrammet. Men standarden er også brugbar for andre rådgivere, da den giver et omfattende overblik over alt det, man skal og kan overveje, når man tegner til alle mennesker. Den muliggør en detaljeret tilgang, hvor så mange brugerbehov som muligt tænkes ind i designet.

Tegning af udstillede genstand i højder, der passer til børn, voksne og kørestolsbruger En gæst har heatset på. Ikoner angiver forhold om akustik, lys og kontrast samt taktilitet.
Eksempel på principper for lyd, lys, oplevelser og fysiske forhold i en tilgængelig museumsudstilling. Figur 142 i DS/EN 17210:2021

Udgangspunkt i de syv principper for universelt design

Tilgængelighed og anvendelighed er i højsædet i standarden – og det skyldes antageligvis, at udgangspunktet for arbejdet har været de syv principper for universelt design. Principperne sigter mod størst mulig brugbarhed, komfort og sikkerhed for alle mennesker. Derfor handler mange krav om tilstrækkelig plads, forskellige højder og at huske faciliteter til fx en førerhund.

Det er der bestemt ikke noget galt i, men forhold knyttet til de sanselige aspekter af arkitekturen fylder desværre ikke så meget, som de kunne have gjort. Samtidig kunne man også have inddraget de mere arkitektoniske forhold, der skaber og understøtter wayfinding og orientering, frem for at fremhæve opsætning af skilte.

Ilustration af frrskellige laceringer af infoskærme, så man kan se dem, hvis man sidder ned eller står op.
Principper for placering af skilte, så skiltene kan læses både stående (2), siddende eller hvis man er et barn (1). Figur 18 i DS/EN 17210:2021

Gennem læsningen af det omfattende værk bliver man opmærksom på alt lige fra plantevalg, udsigtspunkter og brusere ved en strand til ligeværdig evakuering, taxiholdepladser ved en station, og adgangssluse i et kontorbyggeri. Nogle krav korresponderer med bygningsreglementet, men de fleste optræder ikke i lovgivningen. Alt i alt er der tale om et overflødighedshorn af krav og anbefalinger.

De viste illustrationer er bragt her med tilladelse fra Fonden Dansk Standard. Da de kun er til låns, er det ikke tilladt at bruge illustrationerne i anden sammenhæng uden selvstændig henvendelse til Fonden Dansk Standard.

I en del år, har det været ’DS/ISO 21542:2012 Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø’, der blev refereret til, når et byggeprogram ville stille højere krav til tilgængeligheden end bygningsreglementet. Også rådgivere har kigget her for at finde forslag til løsninger. Den ISO-standard afløses nu af den europæiske standard ‘DS/EN 17210:2021 Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø – Funktionelle krav’, der “fra designfasen tager højde for, at alle skal have adgang.” Standarden udkom i 2021 og er nu oversat til dansk.

Den nye standard relaterer sig både til forhold og udenfor matriklen. De første kapitler fra 6- 15 adresserer både ude og inde ift. det byggede miljø fx vandrette færdselsarealer og sanitære forhold. Dernæst følger kapitel 16 - 20, som er opdelt i forhold til typen af bygning eller uderum fx Kultur-, fritids – og sportsfaciliteter med supplerende krav og anbefalinger i relation til funktionen og brugen.

EN tegning af to træer, et springvand og mennesker på en bænk samt plads til en kørestol ved siden af bænken. En pil angiver, at der skal være en sti hen til springvandet og en lampe viser, at der skal være lys.
Eksempel på en plads med springvand og siddepladser. Figur 38 i DS/EN 17210:2021

Standard åbner løsningsrum

Den handler altså fortsat om tilgængelighed og anvendelighed, men på en helt ny måde, for den nye europæiske standard er funktionsbaseret. Frem for at angive en specifik løsning stiller den krav og giver anbefalinger til, hvad det byggede miljø skal kunne for at alle mennesker skal kunne benytte det byggede miljø på en ligeværdig måde.

Det er helt i Rumsans-ånd, for på den måde får vi åbnet et løsningsrum, hvor det er muligt at tænke i flere forskellige veje til at opnå den ’ydeevne’ eller ‘performance’, som standarden peger på. Dermed kan de forskellige designmæssige overvejelser tænkes ind i det arkitektoniske greb fra start og blive fortolket arkitektonisk.

Standarden taler netop om designmæssige overvejelser i relation til brugerbehovene. Her er tale om, at alle mennesker på en ligeværdig måde skal kunne benytte det byggede miljø – også hvis man har en eller anden form for funktionsnedsættelse eller får det, når man bliver ældre. Og at det byggede miljø skal understøtte, at alle kan være med alle steder ud fra en medborgerorienteret forståelse af brugerne, uanset om de er på arbejde eller holder fri.

Bedre klædt på til designmæssige overvejelser

Præsentationen af designmæssige overvejelser er struktureret i forhold til mennesket og fire aspekter af kroppen: Sensoriske evner og egenskaber, Immunsystemets funktioner: Allergier og overfølsomhed, Fysiske evner og egenskaber samt Kognitive evner. I takt med at man læser de forskellige aspekter, bliver det tydeligt, hvordan forskellige brugere vil drage nytte af de samme designmæssige overvejelser.

Der er meget at huske på, og mange sider med opremsninger, og derfor befordrende for forståelsen, at den resterende del af standarden er illustreret med informative og meget fine illustrationer af principperne i de forskellige krav. Forhåbentlig kan standarden bidrage til, at branchen får en større forståelse for baggrunden for det, der skal designes, uanset om der er tale om et toiletskyl, der kan betjenes med lukket hånd eller et flow i en lufthavn.

Tre diagrammatiske tværsnit. Et med et lavt fremspring, der kna fanges af en stok. Et med et højt fremspring og lave fremspring, som enten ikke er i vejen eller kan mærkes. Den sidste tegning har et rødt kryds, fordi her slå man sig på fremspringene fx ved at støde hovedet i mod.
Eksempler på forskellige fremspring i gange og passager samt dem, som skal undgås. Figur 57 i DS/EN 17210:2021

De i alt 276 sider er struktureret, så standarden let kan bruges som et opslagsværk, man løbende vender tilbage til. De fleste kapitler og afsnit indeholder en introduktion, der giver læseren et større indblik i det pågældende tema og de udfordringer og muligheder, der erknyttet til denne del af det byggede miljø. På den måde tilbydes læseren en forklaring om årsagen til krav og anbefalinger, som dermed giver viden om emnet, inden disse krav og anbefalinger præsenteres. Standarden bidrager dermed til at klæde den professionelle part på til at forstå og bruge standarden.

Både for bygherre og rådgiver

DS/EN 17210:2021 skal bidrage til implementeringen af FN’s Handicapkonvention ved at tilbyde en standard til brug ved indkøb af et bygget miljø, som er anvendeligt og tilgængeligt. I første omgang henvender den sig til bygherre og bygherrerådgiver i forhold til udarbejdelsen af byggeprogrammet. Men standarden er også brugbar for andre rådgivere, da den giver et omfattende overblik over alt det, man skal og kan overveje, når man tegner til alle mennesker. Den muliggør en detaljeret tilgang, hvor så mange brugerbehov som muligt tænkes ind i designet.

Tegning af udstillede genstand i højder, der passer til børn, voksne og kørestolsbruger En gæst har heatset på. Ikoner angiver forhold om akustik, lys og kontrast samt taktilitet.
Eksempel på principper for lyd, lys, oplevelser og fysiske forhold i en tilgængelig museumsudstilling. Figur 142 i DS/EN 17210:2021

Udgangspunkt i de syv principper for universelt design

Tilgængelighed og anvendelighed er i højsædet i standarden – og det skyldes antageligvis, at udgangspunktet for arbejdet har været de syv principper for universelt design. Principperne sigter mod størst mulig brugbarhed, komfort og sikkerhed for alle mennesker. Derfor handler mange krav om tilstrækkelig plads, forskellige højder og at huske faciliteter til fx en førerhund.

Det er der bestemt ikke noget galt i, men forhold knyttet til de sanselige aspekter af arkitekturen fylder desværre ikke så meget, som de kunne have gjort. Samtidig kunne man også have inddraget de mere arkitektoniske forhold, der skaber og understøtter wayfinding og orientering, frem for at fremhæve opsætning af skilte.

Ilustration af frrskellige laceringer af infoskærme, så man kan se dem, hvis man sidder ned eller står op.
Principper for placering af skilte, så skiltene kan læses både stående (2), siddende eller hvis man er et barn (1). Figur 18 i DS/EN 17210:2021

Gennem læsningen af det omfattende værk bliver man opmærksom på alt lige fra plantevalg, udsigtspunkter og brusere ved en strand til ligeværdig evakuering, taxiholdepladser ved en station, og adgangssluse i et kontorbyggeri. Nogle krav korresponderer med bygningsreglementet, men de fleste optræder ikke i lovgivningen. Alt i alt er der tale om et overflødighedshorn af krav og anbefalinger.

Standarder sikrer national og europæisk ensretning

Som udgangspunkt er en international, europæisk eller dansk standard ikke et lovkrav, med mindre bygningsreglementet refererer til en standard, som vi ser det i bygningsreglementets kapitel 10 om elevatorer.

En standard bidrager med et fælles sprog – et sprog, hvor man fx på europæisk plan er enig om, hvilke krav den enkelte standard indeholder. Standardisering kan betragtes som en form for ensretning, hvilket kan have både fordel og ulemper: Det er en fordel, når der skal kommunikeres i byggeprogrammer, men kan være en ulempe, hvis det har som konsekvens, at al arkitektur bliver ens. Der er dog ikke samme risiko med en funktionsbaseret standard.

Hjælp til 'tekniske' løsninger

Og hvordan skal man så efterleve de funktionsbaserede krav i DS/EN 17210:2021? Her kan man søge hjælp og inspiration i ‘DS/CEN/TR – 17621:2021 Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø – Tekniske ydeevnekriterier og specifikationer.’ Den er ikke oversat til dansk. Her finder man bud på løsninger og en omfattende mængde information om forskellige mål ift. fx kontrast, betjeningskraft, og luminans.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse