Indblik: Bettina Werner

Portræt
No items found.

En inkluderende proces er en forudsætning for universelt design, mener Bettina Werner, der er medstifter af CoUrban. Her giver hun os et indblik i at lade flere komme til orde og at skabe flere invitationer både i løbet af processen og i det endelige design.

Bettina Werner er uddannet etnograf og har været med til at stifte CoUrban. Her faciliterer de brugerinddragelse på forskellige måde for kommuner, private bygherrer eller som en del af et team af arkitekter. Hun er desuden ekstern lektor på DIS – Study Abroad in Scandinavia, hvor færden og brug af byen, analyse af de fysiske ramme og fordybelsen i den sanselige oplevelse af byen er i fokus.

I denne udgave af Indblik er det den inkluderende proces, der er i fokus, for ifølge Werner er den afgørende for at kunne skabe inkluderende design.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Inklusion står helt centralt i vores arbejde med CoUrban, hvor vi både har arbejdet med ældrevenlighed i et projekt for Københavns kommune, skrevet forskningsartikler om sundhedsfremmende byudvikling og beskæftiget os med feministisk byudvikling. Min indgangsvinkel til universelt design er samfundsmæssig og går altså ikke gennem design. Mit fokus ligger derfor på processen, og for mig handler inklusion om at give en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.

Vores tilgang er holistisk, og vi forstår inklusion både som social, mental og fysisk tilgængelighed. Den tilgængelighed har to lag, for det første: Kan man eksempelvis komme ind ad en dør både som 2-årig, 50-årig, med manglende syn eller hvis man sidder i kørestol? Men dernæst – og på et dybere lag: Hvordan føler man sig under forskellige forudsætninger? Er det socialt accepteret, at man er del af et byrum? Det handler om at skabe invitationer og om at være åben over for forskellighed."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det handler om at skabe lige muligheder og lige rettigheder i samfundet. Derfor er det vigtigt at forstå, at det går langt udover de fysiske rammer – det handler også om, at byen skal være åben for forskellige mennesker. Universelt design skal give den samme adgang med mindst mulig tilpasning, og man skal føle sig velkommen uanset om man er blind, sidder i kørestol eller er barn."

Hvis et byrum var en forretning, ville man som ejer også være interesseret i at have alle frem for blot nogle grupper som kunder. Der bør være et økonomisk incitament for at få alle ind i forretningen, og det samme gør sig gældende for byrum.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg savner politisk vilje, og at der bliver brugt ressourcer på at skabe en forståelse for dem, der skal bruge stedet. De er dem, der er superbrugere af de byrum, hvor vi som planlæggere måske ikke selv kommer til daglig.

For at sikre diversitet i den inddragelse, bør man også bruge metoder, der favner bredt, så alle kan komme til orde – gennem tale, skrift, billeder, eller hvad end der passer dem bedst. Jo mere inkluderende den proces er, desto mere inkluderende bliver designet, mener jeg.

Der bør også blive brugt flere ressourcer på at evaluere og ikke bare låse sig fast i en æstetik eller en følelse, man gerne vil beholde. Vi skal hele tiden undersøge, hvad der fungerer og ikke fungerer, for at forbedre designet."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Den inkluderende proces skal blive almen praksis, hvor man i særdeleshed starter med at se på sig selv: Hvem er jeg? Hvilke privilegier, erfaringer og autoritet har jeg? Hvordan bliver det opfattet af andre? Hvis man starter med sig selv, så kan man også nemmere se, hvem der ikke bliver hørt undervejs. Med al inddragelse er det sådan, at dem, som vil høres, de bliver hørt. Det handler om at sikre diversitet i de stemmer, der bliver hørt, ved at skabe flere invitationer for at komme til orde.

I udviklingen af Byens Torv under den trafikerede Bispeengbuen i København, lagde vi mærke til, at der kun var meget få piger og kvinder, der brugte byrummet. Her gik vi specifikt ud og talte med dem for at forstå, hvad man kan gøre anderledes for at skabe et tryggere, bedre byrum. Vi tror på, at hvis der er en større diversitet af mennesker til stede, vil alle opleve stedet mere trygt. Men det bygger også på en økonomisk tankegang: Hvis et byrum var en forretning, ville man som ejer også være interesseret i at have alle frem for blot nogle grupper som kunder. Der bør være et økonomisk incitament for at få alle ind i forretningen, og det samme gør sig gældende for byrum."

Bettina Werner er uddannet etnograf og har været med til at stifte CoUrban. Her faciliterer de brugerinddragelse på forskellige måde for kommuner, private bygherrer eller som en del af et team af arkitekter. Hun er desuden ekstern lektor på DIS – Study Abroad in Scandinavia, hvor færden og brug af byen, analyse af de fysiske ramme og fordybelsen i den sanselige oplevelse af byen er i fokus.

I denne udgave af Indblik er det den inkluderende proces, der er i fokus, for ifølge Werner er den afgørende for at kunne skabe inkluderende design.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Inklusion står helt centralt i vores arbejde med CoUrban, hvor vi både har arbejdet med ældrevenlighed i et projekt for Københavns kommune, skrevet forskningsartikler om sundhedsfremmende byudvikling og beskæftiget os med feministisk byudvikling. Min indgangsvinkel til universelt design er samfundsmæssig og går altså ikke gennem design. Mit fokus ligger derfor på processen, og for mig handler inklusion om at give en stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt.

Vores tilgang er holistisk, og vi forstår inklusion både som social, mental og fysisk tilgængelighed. Den tilgængelighed har to lag, for det første: Kan man eksempelvis komme ind ad en dør både som 2-årig, 50-årig, med manglende syn eller hvis man sidder i kørestol? Men dernæst – og på et dybere lag: Hvordan føler man sig under forskellige forudsætninger? Er det socialt accepteret, at man er del af et byrum? Det handler om at skabe invitationer og om at være åben over for forskellighed."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det handler om at skabe lige muligheder og lige rettigheder i samfundet. Derfor er det vigtigt at forstå, at det går langt udover de fysiske rammer – det handler også om, at byen skal være åben for forskellige mennesker. Universelt design skal give den samme adgang med mindst mulig tilpasning, og man skal føle sig velkommen uanset om man er blind, sidder i kørestol eller er barn."

Hvis et byrum var en forretning, ville man som ejer også være interesseret i at have alle frem for blot nogle grupper som kunder. Der bør være et økonomisk incitament for at få alle ind i forretningen, og det samme gør sig gældende for byrum.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg savner politisk vilje, og at der bliver brugt ressourcer på at skabe en forståelse for dem, der skal bruge stedet. De er dem, der er superbrugere af de byrum, hvor vi som planlæggere måske ikke selv kommer til daglig.

For at sikre diversitet i den inddragelse, bør man også bruge metoder, der favner bredt, så alle kan komme til orde – gennem tale, skrift, billeder, eller hvad end der passer dem bedst. Jo mere inkluderende den proces er, desto mere inkluderende bliver designet, mener jeg.

Der bør også blive brugt flere ressourcer på at evaluere og ikke bare låse sig fast i en æstetik eller en følelse, man gerne vil beholde. Vi skal hele tiden undersøge, hvad der fungerer og ikke fungerer, for at forbedre designet."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Den inkluderende proces skal blive almen praksis, hvor man i særdeleshed starter med at se på sig selv: Hvem er jeg? Hvilke privilegier, erfaringer og autoritet har jeg? Hvordan bliver det opfattet af andre? Hvis man starter med sig selv, så kan man også nemmere se, hvem der ikke bliver hørt undervejs. Med al inddragelse er det sådan, at dem, som vil høres, de bliver hørt. Det handler om at sikre diversitet i de stemmer, der bliver hørt, ved at skabe flere invitationer for at komme til orde.

I udviklingen af Byens Torv under den trafikerede Bispeengbuen i København, lagde vi mærke til, at der kun var meget få piger og kvinder, der brugte byrummet. Her gik vi specifikt ud og talte med dem for at forstå, hvad man kan gøre anderledes for at skabe et tryggere, bedre byrum. Vi tror på, at hvis der er en større diversitet af mennesker til stede, vil alle opleve stedet mere trygt. Men det bygger også på en økonomisk tankegang: Hvis et byrum var en forretning, ville man som ejer også være interesseret i at have alle frem for blot nogle grupper som kunder. Der bør være et økonomisk incitament for at få alle ind i forretningen, og det samme gør sig gældende for byrum."

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.