Indblik: Birgitte Svarre

Portræt
Mørkegrå baggrund med Rumsans-ikoner og et portræt af Birgitte Svarre med teksten Indblik i gult.
No items found.

Det er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund, at det er for alle. Og derfor er det paradoksalt, at de fysiske rammer ikke altid er inkluderende Det mener Birgitte Svarre, der er administrerende direktør hos BARK, og udfolder sit perspektiv i dette indblik.

Efter 14 år hos Gehl er Birgitte Svarre blevet administrerende direktør hos rådgivningsvirksomheden BARK, der har specialiseret sig i strategisk udvikling af steder. Birgitte Svarre er arkitekt og ph.d og har også over en årrække været ekstern lektor i Architectural Engineering på DTU.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg har altid haft fokus på at arbejde med at skabe inkluderende steder, der møder konkrete behov hos mange forskellige mennesker. Hos BARK arbejder vi antropologisk med at forstå menneskers behov ved at observere, med interviews og med dialog på tværs af forskellige behov og med mange forskellige aktører. For at kunne arbejde i dybden med brugeres adfærd og behov har vi en tværfaglig medarbejderstab, der bl.a. tæller fire antropologer og tre sociologer, der samarbejder med landskabsarkitekter og arkitekter for netop at kunne se på stederne fra både brugernes og stedernes perspektiv.

BARK er for tiden med i projektet ”Fitness for Alle”, der har som mål at skabe mere inkluderende fitnesscentre ved at nedbryde fysiske, mentale og sociale barrierer for, at mennesker med bevægelseshandicap kan dyrke fitness i deres fritid. Bag kampagnen står et bredt partnerskab bestående af Bevica Fonden, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Danske Handicaporganisationer, DIF, DGI, Parasport Danmark og Bevæg dig for livet – Fitness samt TrygFonden.

Hos BARK yder vi sekretariatsbistand og samler bl.a. op på erfaringerne i projektet og formidler dem. Det at have tid og rum til at kunne evaluere, trække læring ud og formidle det ser jeg som afgørende for at komme videre med universelt design som mere bredt forankret. Samtidig illustrerer projektet også, at der er brug for, at fonde og andre aktører går sammen for at løfte området, fordi der ikke er tid og økonomi i vanlige projekter til at udvikle, evaluere og formidle. Derudover er det tætte samarbejde mellem forskning og praksis også helt afgørende for at rykke på dagsorden. Så det er et projekt, jeg glæder mig meget over at være med i."

Det er jo netop i mangfoldigheden, at kvaliteten opstår.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det at skabe inkluderende rammer for både hverdag og fest drejer sig for mig at se om sammenhængskraft i samfundet. Det er en helt grundlæggende værdi i det danske velfærdssamfund, at samfundet er for alle, og hvis der er nogen, der har særlige behov, så skal vi komme det i møde. Derfor er det også paradoksalt, at vi ikke altid får indarbejdet inkluderende elementer i vores udformning af byer, bygninger og byrum.

Inkluderende og universelt design er ikke kun for de få. Jeg er overbevist om, at hvis vi begynder at skabe byer, byrum og bygninger, der er mere inkluderende, så bliver det en bedre by for alle. Det gælder bredt om en større nuancering af behov for alle mennesker. Jeg har arbejdet meget med byliv, og der har været en misforstået fortolkning af byliv som “jo mere jo bedre” som det eneste mantra. Det er jo netop i mangfoldigheden, at kvaliteten opstår. Når der er steder til både ro og fest, til yngre og ældre, til leg og praktiske formål. Debatten om byens rum viser ganske godt, at det er umuligt at imødekomme alle behov, og den erkendelse er væsentlig, så vi ikke ender med at udvande stederne og tilfredsstille laveste fællesnævner. Universelt design handler også om kompromiser. Derfor skal vi have en mere kvalificeret forståelse af, hvilke behov vi går på kompromis med og hvornår. Til gengæld skal det grundlæggende udgangspunkt være et mål om at skabe steder, der imødekommer mange forskelligartede behov og løfter barren meget højere, end den er nu, så universelt design bliver integreret i løsninger fra starten.

Her spiller de gode, konkrete eksempler en rolle. Vi arbejder pt. med Lokale- og anlægsfonden om at formidle erfaringer i en podcastserie, Bygtropolis, fra forskellige projekter med fritid og fællesskab som omdrejningspunkt. Her spiller universelt design også en rolle i bl.a. Troldhedestien, hvor det handler om at gøre naturen tilgængelig, mens der i Husum Boldklub arbejdes på at give plads til alle uanset køn og med fokus på piger i teenagealderen, der har en tendens til at falde fra fritidsaktiviteter. Det understreger behovet for at imødekomme forskellige behov og også behovet for at få fortalt om de erfaringer,  så universelt design ikke bare bliver en boks, der skal tjekkes af, men noget der både kan give værdi til de enkelte projekter, brugerne og samfundet som helhed." 

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Den største forhindring er dels, at det ikke er mit indtryk, at der er særlig stor viden blandt fagfolk om, hvad det vil sige, og hvad der kan gøres. Det gælder også for mig selv. Det er svært ikke at falde i tilgængelighedsfælden, hvor man udelukkende tænker på fysisk tilgængelighed for personer i kørestole, men virkelighedens behov er jo meget mere nuancerede. Går man ikke både åbent og seriøst og struktureret til universelt design, kan det let blive overset i en kompleks verden, hvor der også er krav om at indtænke klimatilpasning, bæredygtighed osv. Det er jo ingen undskyldning, men der må være noget med, at presset ikke er stærkt nok sammenlignet med andre områder.

Derudover så har jeg selv oplevet, at det jo er svært at imødekomme meget forskelligrettede behov. Det er lidt nemmere, hvis det ”kun” handler om, at der skal kunne komme en kørestol rundt, selv om det kan være svært nok, og vi langt fra er i mål. Jeg har selv oplevet, hvor komplekst og modsatrettede behov skal være, bl.a. i Karlsruhe, hvor jeg har arbejdet på en mobilitets- og byrumsplan og er gået rundt med repræsentanter for handicapforeningen, der pegede på vidt forskellige behov. Til gengæld giver de konkrete møder altid læring med hjem for mig også til andre projekter og en forståelse for, hvad der kan være på spil for hhv. blinde, døve, bevægelseshæmmede, kognitivt besværede og alt ind imellem."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At vi i Danmark har forpligtet os til at arbejde for at inkludere alle – også i FN-regi med ”Leave no one behind” målsætningen. For mig at se ville det være helt oplagt og i tråd med de humanistiske værdier, vi vanligvis brander os på også inden for byplanlægning ude i verden, at vi påtager os en førerposition inden for denne dagsorden i Danmark eller Norden og viser, hvordan inkluderende arkitektur og planlægning kan gennemføres og samtidig have en høj arkitektonisk standard.

For mig at se er universelt design der, hvor bæredygtighed var for et par eller tre årtier siden. Flere og flere har hørt om det, ved at det er vigtigt, men ved ikke rigtigt, hvad det vil sige, og hvordan man skal gå til det. Mit håb er, at det ligesom med bæredygtighed ændrer sig, så vi kan handle – og at det er en selvfølgelighed, at det indtænkes helt fra starten i al byudvikling og design."

Efter 14 år hos Gehl er Birgitte Svarre blevet administrerende direktør hos rådgivningsvirksomheden BARK, der har specialiseret sig i strategisk udvikling af steder. Birgitte Svarre er arkitekt og ph.d og har også over en årrække været ekstern lektor i Architectural Engineering på DTU.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg har altid haft fokus på at arbejde med at skabe inkluderende steder, der møder konkrete behov hos mange forskellige mennesker. Hos BARK arbejder vi antropologisk med at forstå menneskers behov ved at observere, med interviews og med dialog på tværs af forskellige behov og med mange forskellige aktører. For at kunne arbejde i dybden med brugeres adfærd og behov har vi en tværfaglig medarbejderstab, der bl.a. tæller fire antropologer og tre sociologer, der samarbejder med landskabsarkitekter og arkitekter for netop at kunne se på stederne fra både brugernes og stedernes perspektiv.

BARK er for tiden med i projektet ”Fitness for Alle”, der har som mål at skabe mere inkluderende fitnesscentre ved at nedbryde fysiske, mentale og sociale barrierer for, at mennesker med bevægelseshandicap kan dyrke fitness i deres fritid. Bag kampagnen står et bredt partnerskab bestående af Bevica Fonden, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Danske Handicaporganisationer, DIF, DGI, Parasport Danmark og Bevæg dig for livet – Fitness samt TrygFonden.

Hos BARK yder vi sekretariatsbistand og samler bl.a. op på erfaringerne i projektet og formidler dem. Det at have tid og rum til at kunne evaluere, trække læring ud og formidle det ser jeg som afgørende for at komme videre med universelt design som mere bredt forankret. Samtidig illustrerer projektet også, at der er brug for, at fonde og andre aktører går sammen for at løfte området, fordi der ikke er tid og økonomi i vanlige projekter til at udvikle, evaluere og formidle. Derudover er det tætte samarbejde mellem forskning og praksis også helt afgørende for at rykke på dagsorden. Så det er et projekt, jeg glæder mig meget over at være med i."

Det er jo netop i mangfoldigheden, at kvaliteten opstår.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det at skabe inkluderende rammer for både hverdag og fest drejer sig for mig at se om sammenhængskraft i samfundet. Det er en helt grundlæggende værdi i det danske velfærdssamfund, at samfundet er for alle, og hvis der er nogen, der har særlige behov, så skal vi komme det i møde. Derfor er det også paradoksalt, at vi ikke altid får indarbejdet inkluderende elementer i vores udformning af byer, bygninger og byrum.

Inkluderende og universelt design er ikke kun for de få. Jeg er overbevist om, at hvis vi begynder at skabe byer, byrum og bygninger, der er mere inkluderende, så bliver det en bedre by for alle. Det gælder bredt om en større nuancering af behov for alle mennesker. Jeg har arbejdet meget med byliv, og der har været en misforstået fortolkning af byliv som “jo mere jo bedre” som det eneste mantra. Det er jo netop i mangfoldigheden, at kvaliteten opstår. Når der er steder til både ro og fest, til yngre og ældre, til leg og praktiske formål. Debatten om byens rum viser ganske godt, at det er umuligt at imødekomme alle behov, og den erkendelse er væsentlig, så vi ikke ender med at udvande stederne og tilfredsstille laveste fællesnævner. Universelt design handler også om kompromiser. Derfor skal vi have en mere kvalificeret forståelse af, hvilke behov vi går på kompromis med og hvornår. Til gengæld skal det grundlæggende udgangspunkt være et mål om at skabe steder, der imødekommer mange forskelligartede behov og løfter barren meget højere, end den er nu, så universelt design bliver integreret i løsninger fra starten.

Her spiller de gode, konkrete eksempler en rolle. Vi arbejder pt. med Lokale- og anlægsfonden om at formidle erfaringer i en podcastserie, Bygtropolis, fra forskellige projekter med fritid og fællesskab som omdrejningspunkt. Her spiller universelt design også en rolle i bl.a. Troldhedestien, hvor det handler om at gøre naturen tilgængelig, mens der i Husum Boldklub arbejdes på at give plads til alle uanset køn og med fokus på piger i teenagealderen, der har en tendens til at falde fra fritidsaktiviteter. Det understreger behovet for at imødekomme forskellige behov og også behovet for at få fortalt om de erfaringer,  så universelt design ikke bare bliver en boks, der skal tjekkes af, men noget der både kan give værdi til de enkelte projekter, brugerne og samfundet som helhed." 

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Den største forhindring er dels, at det ikke er mit indtryk, at der er særlig stor viden blandt fagfolk om, hvad det vil sige, og hvad der kan gøres. Det gælder også for mig selv. Det er svært ikke at falde i tilgængelighedsfælden, hvor man udelukkende tænker på fysisk tilgængelighed for personer i kørestole, men virkelighedens behov er jo meget mere nuancerede. Går man ikke både åbent og seriøst og struktureret til universelt design, kan det let blive overset i en kompleks verden, hvor der også er krav om at indtænke klimatilpasning, bæredygtighed osv. Det er jo ingen undskyldning, men der må være noget med, at presset ikke er stærkt nok sammenlignet med andre områder.

Derudover så har jeg selv oplevet, at det jo er svært at imødekomme meget forskelligrettede behov. Det er lidt nemmere, hvis det ”kun” handler om, at der skal kunne komme en kørestol rundt, selv om det kan være svært nok, og vi langt fra er i mål. Jeg har selv oplevet, hvor komplekst og modsatrettede behov skal være, bl.a. i Karlsruhe, hvor jeg har arbejdet på en mobilitets- og byrumsplan og er gået rundt med repræsentanter for handicapforeningen, der pegede på vidt forskellige behov. Til gengæld giver de konkrete møder altid læring med hjem for mig også til andre projekter og en forståelse for, hvad der kan være på spil for hhv. blinde, døve, bevægelseshæmmede, kognitivt besværede og alt ind imellem."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At vi i Danmark har forpligtet os til at arbejde for at inkludere alle – også i FN-regi med ”Leave no one behind” målsætningen. For mig at se ville det være helt oplagt og i tråd med de humanistiske værdier, vi vanligvis brander os på også inden for byplanlægning ude i verden, at vi påtager os en førerposition inden for denne dagsorden i Danmark eller Norden og viser, hvordan inkluderende arkitektur og planlægning kan gennemføres og samtidig have en høj arkitektonisk standard.

For mig at se er universelt design der, hvor bæredygtighed var for et par eller tre årtier siden. Flere og flere har hørt om det, ved at det er vigtigt, men ved ikke rigtigt, hvad det vil sige, og hvordan man skal gå til det. Mit håb er, at det ligesom med bæredygtighed ændrer sig, så vi kan handle – og at det er en selvfølgelighed, at det indtænkes helt fra starten i al byudvikling og design."

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.