Indblik: Anna Hassel

Portræt
Sort baggrund med rundt foto af Anna Hassel i midten, sort/hvid. Der står Indblik henover. På den sorte baggrund er der en gul prik.
No items found.

Universelt design kan bringe mere innovation ind i projekter. Det ville Anna Hassel, der er arkitekt i Lokale og Anlægsfonden, ønske, at flere fik øjnene op for frem for at betragte det som endnu en forhindring eller begrænsning. I dette Indblik deler hun sit perspektiv på, hvorfor universelt design i virkeligheden er et spørgsmål om arkitektonisk kvalitet, og hvordan det kommer os alle til gode.

Siden 2014 har Anna Hassel arbejdet som arkitekt hos Lokale og Anlægsfonden. Det er en fond, der udvikler og rådgiver om byggeprojekter og fysiske faciliteter indenfor fritidslivet. Her fungerer hun som projektkonsulent. Hun har tidligere undervist på Arkitektskolen Aarhus og arbejdet som arkitekt på forskellige tegnestuer. Undervejs i sit arbejdsliv, har hun bl.a. beskæftiget sig meget med skoler ud fra præmissen om, at man skal kunne være i samme rum uden at lave præcis det samme.

Hvordan arbejder du med de fysiske rammer i dit arbejde?

"Hos Lokale og Anlægsfonden støtter vi faciliteter til fritidslivet. Vi hjælper ved at støtte og udvikle nytænkende rum og steder, hvor man mødes omkring fritid og fællesskaber. Det kan både være i foreningsregi eller noget, man organiserer selv. Som fond stiller vi krav til projekternes form, indhold og kvalitet, da vi er den udviklende part. Vores målsætning er at komme bredt ud, så flest muligt kan bruge vores projekter.

Den kan både være indendørs og udendørs projekter, men vi lægger altid vægt på kvalitet. Hvis man laver projekter, der har en vis kvalitet, bliver de interessante for mange og dermed mere langtidsholdbare og bæredygtige. I vores projekter er der altid flere brugergrupper, og derfor bliver der altid set på behovene fra flere forskellige vinkler. Vi arbejder ofte med flerfunktionalitet som et designgreb, men at tænke flere brugsmuligheder ind i et rum behøver ikke at gå ud over kvaliteten. Omvendt kan det fungere som en inspiration og give brugergrupper, som normalt ikke mødes mulighed for at dyrke sine interesser på tværs.

Som arkitekt er det meget let at læne sig op ad den æstetiske tilgang, når man skal vurdere projekter, men her oplever jeg, at vi er ved at udvikle os i takt med, at der kommer flere krav om både bæredygtighed og tilgængelighed. Heldigvis er det at skabe innovative svar på åbne problemstillinger en vigtig del af uddannelsen, og jeg oplever ofte, at de projekter, hvor forventningsniveauet er højt, og udfordringerne er mange, også ender med at blive nogle af de stærkeste. Et godt eksempel herpå er Bevægelseshuset i Gellerup som er et sted der favner flere forskellige aktiviteter som f.eks. nycirkus, klatring, fodbold og FGU (den forberedende grunduddannelse) med kreative fag som rap og dans.

Troldhedestien uden for Kolding er et andet godt eksempel på et projekt, som Lokale og Anlægsfonden har støttet, hvor flerfunktionalitet er tænkt ind. Det er et stiforløb, men det er mere end det, for her er også opholdssteder undervejs, som er universelt udformet. Rigtigt mange brugere er glade for at komme ud i naturen, og i arbejdet med Troldhedestien, har vi inddraget vores overvejelser om, hvordan man ved at sænke barrieren for deltagelse er med til at sikre, at folk kan komme i naturen uanset deres forudsætninger."

"Der mangler viden om og gode eksempler på, hvordan man kan skabe forudsætninger for inklusion, og jeg oplever, at meget bygget arkitektur stadigvæk har mangler. Alle ved, at der skal en rampe til, så langt er vi, men mange steder er vi desværre ikke nået meget længere end det."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Universelt design er til alles fordel. Før eller senere oplever de fleste af os, at vores behov ændrer sig. For vi oplever at blive begrænset i kortere eller længere tidsperioder. Det kan f.eks. være, at man brækker et ben eller kommer til skade. Der kan også ske noget mentalt med én – og i den periode ser man verden med andre øjne. Med et, oplever man, at noget, der tidligere var meget let, bliver meget svært. Der er f.eks. mange ældre, der mister synet, og her er dårlig belysning en hindring, man let kunne undgå i arkitekturen."

Hvad er den største forhindring i at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Der mangler viden om og gode eksempler på, hvordan man kan skabe forudsætninger for inklusion, og jeg oplever, at meget bygget arkitektur stadigvæk har mangler. Alle ved, at der skal en rampe til, så langt er vi, men mange steder er vi desværre ikke nået meget længere end det. Når jeg bevæger mig uden for mit eget fagfælleskab i universelt design, er der ikke så mange, der ved, hvad det er. Her tænker man i stedet i tilgængelighed og trappelifte, men der er jo forskel på at tænke universelt design ind i starten af designfasen og at komme med en løsning, når projektet står færdigt. Tit ser vi, at det ender med lappeløsninger. Der er fundamental forskel på, hvordan du ridser hele rummet og funktionen op, hvis du har universelt design som udgangspunkt."

Hvad ville du ønske, alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at flere mennesker vidste, at en universelt designvinkel kan skrue op for innovationen. Jeg har arbejdet med udvikling af en del skoler, og skolens rum er interessant, fordi det er her, at vi mødes på tværs af samfundslag og forudsætninger. Derfor handler det om at skabe rum, hvor flere kan føle sig godt tilpas, og forstå hvad man skal lave. Som arkitekt bliver man nogle gange udfordret af præmissen, om at der i de samme rum, skal kunne foregå flere ret forskellige ting og typer af undervisning, nogle gange endda parallelt. Det handler om at samle ved at dele. Den moderne skolegård har eksempelvis ikke hegn, men er en åben arena, som kan bruges af foreningslivet og det omgivende samfund, når skoledagen er slut.

Selvfølgelig er der nogle regler, man skal følge, når man tegner, men de standarder man følger, siger jo ikke noget om, hvordan rummet skal fremtræde, når vi står i det. Sammen med Spektrum Arkitekter har vi udviklet Skanderborg Søbad, hvor vi har haft fokus på en inkluderende og ligeværdig tilgang til at bruge søen om sommeren. Her har man lavet en plads, hvor alle kan komme i bassinerne, uanset funktionsnedsættelse eller ej. Der er også vipper, hvor nogen kan springe, men vi har prøvet at udforme stedet, så det kan rumme og udfordre brugere, der rent bevægelsesmæssigt ikke kan så meget til dem, der kan rigtigt meget. Alle deler det samme udendørs rum, og der er en ligeværdighed ved, at de ikke bliver delt op, men man er aktive det samme sted.  

Det er det, jeg håber, at mange ser: det spændende og innovative i at skabe et rum, hvor alle kan være med. Så i stedet for at tænke, at det er noget, der gør projekterne besværlige, så tænk, at det er noget, der er med til at gøre projekterne spændende, fordi de bliver mere innovative. Det handler om at blive så præcis som mulig fra begyndelsen og overveje projektet fra flere synsvinkler. Det er vigtigt, at man ikke bare læner sig op ad det æstetiske eller alt for meget op ad det praktiske. Her kommer man tilbage til den arkitektoniske kvalitet, som er det rum, hvor man føler sig velkommen i, hvad enten man går med stok eller kommer sprintende.

Hvordan man gør et rum indbydende, afhænger selvfølgelig af brugerne og konteksten, men helt generelle principper kan fungere som vejviser: Det skal være let at komme ind, og man skal hurtigt kunne se, hvordan man bruger rummet. Man skal have tænkt på lyset, så det er let at orientere sig. Jeg tror meget på at lave arkitektur, der inddrager vores sanser, fordi vi allesammen orienterer os med hele kroppen. Jeg tror, at vi, i hvert fald i min generation, kender det der med første gang, vi var inde i træsløjdlokalet, hvordan duften var anderledes, og hvordan man blev forført af rummet og rummets funktion. I sløjdlokalet var det let at forstå, hvad man kunne lave. Rum af høj kvalitet skaber indtryk og er interessante at vende tilbage til."

Siden 2014 har Anna Hassel arbejdet som arkitekt hos Lokale og Anlægsfonden. Det er en fond, der udvikler og rådgiver om byggeprojekter og fysiske faciliteter indenfor fritidslivet. Her fungerer hun som projektkonsulent. Hun har tidligere undervist på Arkitektskolen Aarhus og arbejdet som arkitekt på forskellige tegnestuer. Undervejs i sit arbejdsliv, har hun bl.a. beskæftiget sig meget med skoler ud fra præmissen om, at man skal kunne være i samme rum uden at lave præcis det samme.

Hvordan arbejder du med de fysiske rammer i dit arbejde?

"Hos Lokale og Anlægsfonden støtter vi faciliteter til fritidslivet. Vi hjælper ved at støtte og udvikle nytænkende rum og steder, hvor man mødes omkring fritid og fællesskaber. Det kan både være i foreningsregi eller noget, man organiserer selv. Som fond stiller vi krav til projekternes form, indhold og kvalitet, da vi er den udviklende part. Vores målsætning er at komme bredt ud, så flest muligt kan bruge vores projekter.

Den kan både være indendørs og udendørs projekter, men vi lægger altid vægt på kvalitet. Hvis man laver projekter, der har en vis kvalitet, bliver de interessante for mange og dermed mere langtidsholdbare og bæredygtige. I vores projekter er der altid flere brugergrupper, og derfor bliver der altid set på behovene fra flere forskellige vinkler. Vi arbejder ofte med flerfunktionalitet som et designgreb, men at tænke flere brugsmuligheder ind i et rum behøver ikke at gå ud over kvaliteten. Omvendt kan det fungere som en inspiration og give brugergrupper, som normalt ikke mødes mulighed for at dyrke sine interesser på tværs.

Som arkitekt er det meget let at læne sig op ad den æstetiske tilgang, når man skal vurdere projekter, men her oplever jeg, at vi er ved at udvikle os i takt med, at der kommer flere krav om både bæredygtighed og tilgængelighed. Heldigvis er det at skabe innovative svar på åbne problemstillinger en vigtig del af uddannelsen, og jeg oplever ofte, at de projekter, hvor forventningsniveauet er højt, og udfordringerne er mange, også ender med at blive nogle af de stærkeste. Et godt eksempel herpå er Bevægelseshuset i Gellerup som er et sted der favner flere forskellige aktiviteter som f.eks. nycirkus, klatring, fodbold og FGU (den forberedende grunduddannelse) med kreative fag som rap og dans.

Troldhedestien uden for Kolding er et andet godt eksempel på et projekt, som Lokale og Anlægsfonden har støttet, hvor flerfunktionalitet er tænkt ind. Det er et stiforløb, men det er mere end det, for her er også opholdssteder undervejs, som er universelt udformet. Rigtigt mange brugere er glade for at komme ud i naturen, og i arbejdet med Troldhedestien, har vi inddraget vores overvejelser om, hvordan man ved at sænke barrieren for deltagelse er med til at sikre, at folk kan komme i naturen uanset deres forudsætninger."

"Der mangler viden om og gode eksempler på, hvordan man kan skabe forudsætninger for inklusion, og jeg oplever, at meget bygget arkitektur stadigvæk har mangler. Alle ved, at der skal en rampe til, så langt er vi, men mange steder er vi desværre ikke nået meget længere end det."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Universelt design er til alles fordel. Før eller senere oplever de fleste af os, at vores behov ændrer sig. For vi oplever at blive begrænset i kortere eller længere tidsperioder. Det kan f.eks. være, at man brækker et ben eller kommer til skade. Der kan også ske noget mentalt med én – og i den periode ser man verden med andre øjne. Med et, oplever man, at noget, der tidligere var meget let, bliver meget svært. Der er f.eks. mange ældre, der mister synet, og her er dårlig belysning en hindring, man let kunne undgå i arkitekturen."

Hvad er den største forhindring i at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Der mangler viden om og gode eksempler på, hvordan man kan skabe forudsætninger for inklusion, og jeg oplever, at meget bygget arkitektur stadigvæk har mangler. Alle ved, at der skal en rampe til, så langt er vi, men mange steder er vi desværre ikke nået meget længere end det. Når jeg bevæger mig uden for mit eget fagfælleskab i universelt design, er der ikke så mange, der ved, hvad det er. Her tænker man i stedet i tilgængelighed og trappelifte, men der er jo forskel på at tænke universelt design ind i starten af designfasen og at komme med en løsning, når projektet står færdigt. Tit ser vi, at det ender med lappeløsninger. Der er fundamental forskel på, hvordan du ridser hele rummet og funktionen op, hvis du har universelt design som udgangspunkt."

Hvad ville du ønske, alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at flere mennesker vidste, at en universelt designvinkel kan skrue op for innovationen. Jeg har arbejdet med udvikling af en del skoler, og skolens rum er interessant, fordi det er her, at vi mødes på tværs af samfundslag og forudsætninger. Derfor handler det om at skabe rum, hvor flere kan føle sig godt tilpas, og forstå hvad man skal lave. Som arkitekt bliver man nogle gange udfordret af præmissen, om at der i de samme rum, skal kunne foregå flere ret forskellige ting og typer af undervisning, nogle gange endda parallelt. Det handler om at samle ved at dele. Den moderne skolegård har eksempelvis ikke hegn, men er en åben arena, som kan bruges af foreningslivet og det omgivende samfund, når skoledagen er slut.

Selvfølgelig er der nogle regler, man skal følge, når man tegner, men de standarder man følger, siger jo ikke noget om, hvordan rummet skal fremtræde, når vi står i det. Sammen med Spektrum Arkitekter har vi udviklet Skanderborg Søbad, hvor vi har haft fokus på en inkluderende og ligeværdig tilgang til at bruge søen om sommeren. Her har man lavet en plads, hvor alle kan komme i bassinerne, uanset funktionsnedsættelse eller ej. Der er også vipper, hvor nogen kan springe, men vi har prøvet at udforme stedet, så det kan rumme og udfordre brugere, der rent bevægelsesmæssigt ikke kan så meget til dem, der kan rigtigt meget. Alle deler det samme udendørs rum, og der er en ligeværdighed ved, at de ikke bliver delt op, men man er aktive det samme sted.  

Det er det, jeg håber, at mange ser: det spændende og innovative i at skabe et rum, hvor alle kan være med. Så i stedet for at tænke, at det er noget, der gør projekterne besværlige, så tænk, at det er noget, der er med til at gøre projekterne spændende, fordi de bliver mere innovative. Det handler om at blive så præcis som mulig fra begyndelsen og overveje projektet fra flere synsvinkler. Det er vigtigt, at man ikke bare læner sig op ad det æstetiske eller alt for meget op ad det praktiske. Her kommer man tilbage til den arkitektoniske kvalitet, som er det rum, hvor man føler sig velkommen i, hvad enten man går med stok eller kommer sprintende.

Hvordan man gør et rum indbydende, afhænger selvfølgelig af brugerne og konteksten, men helt generelle principper kan fungere som vejviser: Det skal være let at komme ind, og man skal hurtigt kunne se, hvordan man bruger rummet. Man skal have tænkt på lyset, så det er let at orientere sig. Jeg tror meget på at lave arkitektur, der inddrager vores sanser, fordi vi allesammen orienterer os med hele kroppen. Jeg tror, at vi, i hvert fald i min generation, kender det der med første gang, vi var inde i træsløjdlokalet, hvordan duften var anderledes, og hvordan man blev forført af rummet og rummets funktion. I sløjdlokalet var det let at forstå, hvad man kunne lave. Rum af høj kvalitet skaber indtryk og er interessante at vende tilbage til."

Video

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.