Indblik: Christian Dalsdorf

Portræt
Rumsanslogo og et sort/hvidt portræt af Christian Dalsdorf samt teksten Indblik
No items found.

De fleste kan blive enige om, at det er godt at skabe inkluderende design. Men der er mange hensyn at tage i byggeprocessen, og derfor risikerer man let, at universelt design ikke defineres som et menneskesyn, men et spørgsmål om tilgængelighed og noget, der skal krydses af på en liste, peger projektleder i By & Havn, Christian Dalsdorf på i dette indblik.

Christian Dalsdorf er projektleder i By & Havn, hvor han beskæftiger sig med de tidlige faser i både bygge- og anlægsprojekter, masterplan-konkurrencer og byudvikling. Han var med til at grundlægge Force4 Architects, hvor han var partner i 10 år, og som har tegnet Vandhalla og DH-huset. Han er uddannet fra Danmarks Designskole og Universität für Angewandte Kunst og har i en årrække været ekstern censor på bl.a. Det Kongelige Akademi og Aalborg Universitet.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde? 

”Hos By & Havn står vi oftest for at anlægge alt dét, der skal være mellem husene. Vi skal selvfølgelig overholde gældende lovgivning, hvori universelt design bliver omtalt, men vi kan i planlægning af byrum og gaderum være specifikke i forhold til, hvordan vi bedst kan etablere inkluderende design. Vi ser det som en del af social bæredygtighed, at byens rum ikke kun handler om fysisk tilgængelighed men kan rumme så mange menneskers forskellige behov som muligt.”

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig meduniverselt design?

”For mig er universelt design et menneskesyn, som handler om at planlægge arkitektur, der inkluderer alle. Kan man så tænke alle ind i det? Ja og nej. Erfaringen siger, at hvis man gør det rigtig godt for en type brugere, bliver det måske dårligt for en anden type brugere, så man løber ind i dilemmaer undervejs. Eksempelvis kan ledelinjer for svagtseende jo være en hindring for kørestolsbrugere. På den måde er universelt design et vedvarende arbejde, og man kan måske ikke altid opfylde målet om at inkludere alle, men universelt design kan i hvert fald give flere muligheder for flere mennesker i stedet foren one size fits all. Man kan stræbe efter, at steder fungerer for alle.”

Jeg synes desuden, at man i højere grad bør undervise arkitektstuderende i den præmis, at det de tegner skal kunne bruges af alle – det er overraskende nok fortsat en lav prioritet.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

”Det skal højere op på dagsordenen. Jeg oplever, at mange fortsat ser universelt design som lidt af en niche ligesom bæredygtighed var det for 15 år siden, men universelt design taler fuldstændigt ind i tidsånden, hvor vi skal behandle hinanden ligeværdigt uanset køn, race, funktionsnedsættelse osv. Universelt design handler jo netop om, at det vi bygger, skal være tilgængeligt for alle, uanset hvem man er.

Jeg synes desuden, at man i højere grad bør undervise arkitektstuderende i den præmis, at det de tegner skal kunne bruges af alle – det er overraskende nok fortsat en lav prioritet. Det skal med i overvejelserne, så snart de sætter blyanten på papiret, ligesom bæredygtighed f.eks. er det for mange i dag, når de påbegynder et projekt. Arkitekturen skal være inkluderende fra begyndelsen. En anden forhindring er, at byggeri er så kompleks, at der er så mange forskellige hensyn, man skal tage i byggeprocessen. Man risikerer let, at universelt design ikke defineres som et menneskesyn, men et spørgsmål om tilgængelighed og noget, der skal krydses af på en liste, i stedet for en menneskelig tilgang, hvor man tænker i, at arkitekturen skal være for alle. Hvor man tænker over, at mennesker skal kunne følges hen til en plads og bruge faciliteter sammen, uanset deres fysiske eller psykiske kompetencer.”

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

”Jeg ville gerne have, at folk ved, at universelt design øger brugbarheden af et byggeri, en metro eller et byrum. Det er godt for de unge forældre med barnevogn, at der er tænkt på gode intuitive adgangsforhold, ligeså vel som det er godt for den, der sidder i en kørestol eller er svagtseende. Man giver bygningen eller pladsen et langt liv, fordi universelt design giveren større brugsværdi og en bredere anvendelse. Jeg tror, at der fremover vil komme mere fokus på universelt design, fordi det er en integreret del af social bæredygtighed, og fordi branchens dygtigste aktører viser et stort ’commitment’ overfor den bæredygtige dagsorden.”

Christian Dalsdorf er projektleder i By & Havn, hvor han beskæftiger sig med de tidlige faser i både bygge- og anlægsprojekter, masterplan-konkurrencer og byudvikling. Han var med til at grundlægge Force4 Architects, hvor han var partner i 10 år, og som har tegnet Vandhalla og DH-huset. Han er uddannet fra Danmarks Designskole og Universität für Angewandte Kunst og har i en årrække været ekstern censor på bl.a. Det Kongelige Akademi og Aalborg Universitet.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde? 

”Hos By & Havn står vi oftest for at anlægge alt dét, der skal være mellem husene. Vi skal selvfølgelig overholde gældende lovgivning, hvori universelt design bliver omtalt, men vi kan i planlægning af byrum og gaderum være specifikke i forhold til, hvordan vi bedst kan etablere inkluderende design. Vi ser det som en del af social bæredygtighed, at byens rum ikke kun handler om fysisk tilgængelighed men kan rumme så mange menneskers forskellige behov som muligt.”

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig meduniverselt design?

”For mig er universelt design et menneskesyn, som handler om at planlægge arkitektur, der inkluderer alle. Kan man så tænke alle ind i det? Ja og nej. Erfaringen siger, at hvis man gør det rigtig godt for en type brugere, bliver det måske dårligt for en anden type brugere, så man løber ind i dilemmaer undervejs. Eksempelvis kan ledelinjer for svagtseende jo være en hindring for kørestolsbrugere. På den måde er universelt design et vedvarende arbejde, og man kan måske ikke altid opfylde målet om at inkludere alle, men universelt design kan i hvert fald give flere muligheder for flere mennesker i stedet foren one size fits all. Man kan stræbe efter, at steder fungerer for alle.”

Jeg synes desuden, at man i højere grad bør undervise arkitektstuderende i den præmis, at det de tegner skal kunne bruges af alle – det er overraskende nok fortsat en lav prioritet.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

”Det skal højere op på dagsordenen. Jeg oplever, at mange fortsat ser universelt design som lidt af en niche ligesom bæredygtighed var det for 15 år siden, men universelt design taler fuldstændigt ind i tidsånden, hvor vi skal behandle hinanden ligeværdigt uanset køn, race, funktionsnedsættelse osv. Universelt design handler jo netop om, at det vi bygger, skal være tilgængeligt for alle, uanset hvem man er.

Jeg synes desuden, at man i højere grad bør undervise arkitektstuderende i den præmis, at det de tegner skal kunne bruges af alle – det er overraskende nok fortsat en lav prioritet. Det skal med i overvejelserne, så snart de sætter blyanten på papiret, ligesom bæredygtighed f.eks. er det for mange i dag, når de påbegynder et projekt. Arkitekturen skal være inkluderende fra begyndelsen. En anden forhindring er, at byggeri er så kompleks, at der er så mange forskellige hensyn, man skal tage i byggeprocessen. Man risikerer let, at universelt design ikke defineres som et menneskesyn, men et spørgsmål om tilgængelighed og noget, der skal krydses af på en liste, i stedet for en menneskelig tilgang, hvor man tænker i, at arkitekturen skal være for alle. Hvor man tænker over, at mennesker skal kunne følges hen til en plads og bruge faciliteter sammen, uanset deres fysiske eller psykiske kompetencer.”

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

”Jeg ville gerne have, at folk ved, at universelt design øger brugbarheden af et byggeri, en metro eller et byrum. Det er godt for de unge forældre med barnevogn, at der er tænkt på gode intuitive adgangsforhold, ligeså vel som det er godt for den, der sidder i en kørestol eller er svagtseende. Man giver bygningen eller pladsen et langt liv, fordi universelt design giveren større brugsværdi og en bredere anvendelse. Jeg tror, at der fremover vil komme mere fokus på universelt design, fordi det er en integreret del af social bæredygtighed, og fordi branchens dygtigste aktører viser et stort ’commitment’ overfor den bæredygtige dagsorden.”

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.