Indblik: Jacob Deichmann

Interview
Mørkegrå baggrund med Rumsans-ikoner og et portræt af arkitekt Jacob Deichmann samt teksten Indblik
No items found.

Gader og trafikal infrastruktur skal være for os alle sammen. Som trafikplanlægger og byrumsdesigner hos Rambøll er det netop Jacob Deichmanns opgave at få alle behov og regler til at mødes, så trafikken glider — allerhelst uden unødvendige særløsninger. Det arbejde giver han os her et indblik i.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Jacob Deichmann er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, og har siden 1995 været  i Rambølls afdeling for trafikplanlægning, nu ”Smart Mobility”. I 2003 videreuddannede han sig til tilgængelighedsrevisor og fulgte op med en master i Universelt design og Tilgængelighed fra Aalborg Universitet. I en periode har han desuden været sekretær for vejregelgruppen for Universelt Design, som er den rådgivende gruppe, som hjælper Vejdirektoratet med at udarbejde Vejregler for universelt designede vejarealer. I dag underviser han også kommende DGNB-auditorer i bæredygtig trafikplanlægning og universelt design hos Green Building Council Denmark.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I mit daglige arbejde som trafikplanlægger og byrumsdesigner prøver jeg at integrere universelt design-tilgangen i alle de projekter, jeg arbejder med, og gennem sparring med mine kolleger også at hjælpe dem med at lave mere tilgængelige projekter. Desuden laver jeg ind i mellem tilgængelighedsrevisioner, som er en decideret projektgranskning med fokus på tilgængeligheden. Der kan fx være af et projekt til en gadeombygning eller et vejkryds.

Et af de områder jeg har arbejdet meget med, og som også var emne for min specialeopgave i min masteruddannelse i Universelt Design og Tilgængelighed, er blinde og svagsynede menneskers måder at færdes i byrummet. Den viden jeg opnåede i forbindelse med studiet, prøver jeg at bruge aktivt. I mange gade- og pladsprojekter ser man i dag det, man kalder særlige ledelinjer, som skal gøre det lettere for blinde og svagsynede mennesker at orientere sig. Men i virkeligheden er dette ofte udtryk for, at de aktuelle byrum ikke er indrettet på en måde, hvor de ”af sig selv” indeholder de elementer, som blinde og svagsynede mennesker traditionelt har orienteret sig efter, fx kanter mellem jævne og ujævne belægninger, kantsten, husmure og andre lodrette elementer – det man kalder naturlige ledelinjer. Så noget af det jeg arbejder på, er at designe byrum, hvor de særlige ledelinjer kun etableres de steder, hvor de slet ikke kan undværes. Denne tilgang er i øvrigt i overensstemmelse med anbefalinger fra Dansk Blindesamfund.

I de senere år har jeg arbejdet en del med jernbanestationer og busstoppesteder. DSB og Banedanmark har heldigvis stort fokus på at skabe tilgængelighed, når de bygger nye stationer eller renoverer de eksisterende. Men togsystemet er jo stadig ikke ligeværdigt indrettet, når man skal bestille hjælp 12 timer, før man skal rejse med regionaltog. Der er noget at arbejde med – det samme gælder bussystemet. Mange busser har faktisk kørestolsramper, men ofte bliver de ikke brugt, fordi chaufføren ikke må forlade sin plads."

Universelt design giver mulighed for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan blive herre over deres egne liv i stedet for at være afhængig af hjælp – de kan passe job og studier og leve et aktivt samfundsliv. Det er også bæredygtighed i den brede forståelse af begrebet.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Fordi mennesker er forskellige – og fordi, der er rigtig mange mennesker, der har glæde af det, både mennesker med funktionsnedsættelser og ”normale” mennesker, som fx kører med en barnevogn eller en rullekuffert – bare for at nævne ét eksempel. Vi har alle på et eller andet tidspunkt i vores liv brug for at blive mødt af universelt designede omgivelser – og nogle har brug for det hele livet igennem.

Universelt design giver mulighed for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan blive herre over deres egne liv i stedet for at være afhængig af hjælp – de kan passe job og studier og leve et aktivt samfundsliv. Det er også bæredygtighed i den brede forståelse af begrebet."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Der er desværre stadig en del modstand, som primært skyldes uvidenhed og fordomme… Er det virkelig nødvendigt? Er det ikke dyrere? Kan man lave det æstetisk tilfredsstillende?

Nogle gange møder jeg også en lidt rigid fortolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement og Vejreglerne – det kan bestemt være til skade for den gode sag."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At det ikke er dyrere eller ”mere besværligt ” end ”almindeligt” design, og hvor mange mennesker, der egentlig har glæde af det."

Jacob Deichmann er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, og har siden 1995 været  i Rambølls afdeling for trafikplanlægning, nu ”Smart Mobility”. I 2003 videreuddannede han sig til tilgængelighedsrevisor og fulgte op med en master i Universelt design og Tilgængelighed fra Aalborg Universitet. I en periode har han desuden været sekretær for vejregelgruppen for Universelt Design, som er den rådgivende gruppe, som hjælper Vejdirektoratet med at udarbejde Vejregler for universelt designede vejarealer. I dag underviser han også kommende DGNB-auditorer i bæredygtig trafikplanlægning og universelt design hos Green Building Council Denmark.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I mit daglige arbejde som trafikplanlægger og byrumsdesigner prøver jeg at integrere universelt design-tilgangen i alle de projekter, jeg arbejder med, og gennem sparring med mine kolleger også at hjælpe dem med at lave mere tilgængelige projekter. Desuden laver jeg ind i mellem tilgængelighedsrevisioner, som er en decideret projektgranskning med fokus på tilgængeligheden. Der kan fx være af et projekt til en gadeombygning eller et vejkryds.

Et af de områder jeg har arbejdet meget med, og som også var emne for min specialeopgave i min masteruddannelse i Universelt Design og Tilgængelighed, er blinde og svagsynede menneskers måder at færdes i byrummet. Den viden jeg opnåede i forbindelse med studiet, prøver jeg at bruge aktivt. I mange gade- og pladsprojekter ser man i dag det, man kalder særlige ledelinjer, som skal gøre det lettere for blinde og svagsynede mennesker at orientere sig. Men i virkeligheden er dette ofte udtryk for, at de aktuelle byrum ikke er indrettet på en måde, hvor de ”af sig selv” indeholder de elementer, som blinde og svagsynede mennesker traditionelt har orienteret sig efter, fx kanter mellem jævne og ujævne belægninger, kantsten, husmure og andre lodrette elementer – det man kalder naturlige ledelinjer. Så noget af det jeg arbejder på, er at designe byrum, hvor de særlige ledelinjer kun etableres de steder, hvor de slet ikke kan undværes. Denne tilgang er i øvrigt i overensstemmelse med anbefalinger fra Dansk Blindesamfund.

I de senere år har jeg arbejdet en del med jernbanestationer og busstoppesteder. DSB og Banedanmark har heldigvis stort fokus på at skabe tilgængelighed, når de bygger nye stationer eller renoverer de eksisterende. Men togsystemet er jo stadig ikke ligeværdigt indrettet, når man skal bestille hjælp 12 timer, før man skal rejse med regionaltog. Der er noget at arbejde med – det samme gælder bussystemet. Mange busser har faktisk kørestolsramper, men ofte bliver de ikke brugt, fordi chaufføren ikke må forlade sin plads."

Universelt design giver mulighed for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan blive herre over deres egne liv i stedet for at være afhængig af hjælp – de kan passe job og studier og leve et aktivt samfundsliv. Det er også bæredygtighed i den brede forståelse af begrebet.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Fordi mennesker er forskellige – og fordi, der er rigtig mange mennesker, der har glæde af det, både mennesker med funktionsnedsættelser og ”normale” mennesker, som fx kører med en barnevogn eller en rullekuffert – bare for at nævne ét eksempel. Vi har alle på et eller andet tidspunkt i vores liv brug for at blive mødt af universelt designede omgivelser – og nogle har brug for det hele livet igennem.

Universelt design giver mulighed for, at mennesker med funktionsnedsættelser kan blive herre over deres egne liv i stedet for at være afhængig af hjælp – de kan passe job og studier og leve et aktivt samfundsliv. Det er også bæredygtighed i den brede forståelse af begrebet."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Der er desværre stadig en del modstand, som primært skyldes uvidenhed og fordomme… Er det virkelig nødvendigt? Er det ikke dyrere? Kan man lave det æstetisk tilfredsstillende?

Nogle gange møder jeg også en lidt rigid fortolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement og Vejreglerne – det kan bestemt være til skade for den gode sag."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At det ikke er dyrere eller ”mere besværligt ” end ”almindeligt” design, og hvor mange mennesker, der egentlig har glæde af det."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Også værd at læse