Ekspert: Mere og bedre viden om universelt design giver bedre resultater

Spottet
To ældre personer går forbi et busstoppested, der har en høj kantsten ud til busbanen
No items found.

Jacob Deichmann har set nærmere på universelt designs rolle i opgraderingen af Trondheims busnetværk. Den transformation gik desværre ikke helt efter planen, og det kunne være undgået, hvis viden om universelt design havde været til stede i alle projektets faser fra start.

Da det offentlige transportsystem i Trondheim skulle opdateres med et nyt hurtig bussystem, var der klare ambitioner om, at tilgængeligheden skulle være helt i top. Den ambition ligger i klar forlængelse af FN’s bæredygtighedsmål, hvor mål 11.2 netop lyder: 

"Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl. a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre." 

Men trods gode intentioner var resultatet busholdepladser, der var for lave, til at kørestolsbrugere ved egen hjælp kunne komme ombord på bussen, ligesom at der var valgt en bustype med manuel rampe, som skulle aktiveres af chaufføren. Det er på ingen måde en anbefalesværdig løsning, da en rampe bør kunne anvendes af brugerne ved et let tryk på en knap.

Studie af mulige løsninger 

Jacob Deichmann er arkitekt MAA og har en master i inkluderende arkitektur. Han arbejder som tilgængelighedsrevisor hos Rambøll, der blev tilkaldt som ekstern specialist og fik igangsat et studie som bestod af test af 13 mulige løsninger. Dermed fik Jacob Deichmann tilvejebragt et kvalificeret beslutningsgrundlag. 

Det resulterede i, at Rambøll foreslog Trondheim kommune over tid at afprøve  nogle af de mulige løsninger, som Rambøll identificerede og gav point. På den ene side fik løsningerne point fra et-seks, hvor seks gives til den bedste løsning. Og herefter om der er tale om løsninger på kort, mellemlang og lang sigt. Foruden tekniske løsninger som en motordreven rampe, et visuelt vejledningssystem og at hæve kantstenen med et underlag ved stoppestedet foreslog Rambøll også, uddannelse af buschaufførerne i at identificere brugerne med særlige behov og i at køre så tæt op på kantstenen som muligt ville have en gavnlig effekt. 

Udover at pege på forskellige løsningsforslag, konkluderer Jacob Deichmann i sit paper, at der er behov for viden om universelt design både i designfasen og i implementeringsfasen. For selvom der i projektet var viden om teknisk tilgængelighed til stede, så havde en viden om de mere fundamentale koncepter ved universelt design gjort en forskel i den rigtige retning.

Derudover viste undersøgelsen, at ensrettede retningslinjer på tværs af myndigheder ville øge sandsynligheden for, at projektet fik det ønskede resultat. 

Resultaterne fra Rambølls undersøgelse har Jacob Deichmann sammenfattet i et paper, som lægger op til hans præsentation på årets UD-konference i Finland

Nedsat tid ved stoppestedet er godt for alle 

I tilfældet Trondheim var der en konkret udfordring for bl.a. kørestolsbrugere, da det oprindelige projekt var færdigt. Men det er ikke den eneste udfordring, når vi som samfund skal skabe infrastrukturelle systemer af højeste kvalitet. Der er politisk vilje bag at få så mange som muligt til at skifte bilen ud med bussen (eller toget) for at løse den miljømæssige udfordring, vi står overfor. Og her spiller det ind, om bussen kan konkurrere med bilen, når det kommer til rejsetid. 

I Trondheim anlagde man deciderede busbaner, som gør det muligt for busserne at komme uhindret frem, selv når der er meget trafik. Men når kørestolsbrugere ikke ved egen hjælp kan komme ombord på bussen, så påvirker det rejsetiden. Derfor, påpeger Deichmann i konklusionen, er det ikke kun godt for de brugere, der har et særligt behov, at implementere løsninger, der hjælper dem. Det er godt for alle. 

Master i inkluderende arkitektur 

I Jacob Deichmanns arbejde som tilgængelighedsrevisor hos Rambøll trækker han bl.a. på den viden, han har tilegnet sig gennem en master i inkluderende arkitektur (tidligere master i universelt design) fra Aalborg Universitet. 

Uanset om man tager hele uddannelsen eller blot enkelte moduler, giver uddannelsen et indblik i de centrale tanker, der ligger til grund for universelt design samt viden om de brugere, vi designer til. Du kan læse meget mere om uddannelsen og optag her.

Da det offentlige transportsystem i Trondheim skulle opdateres med et nyt hurtig bussystem, var der klare ambitioner om, at tilgængeligheden skulle være helt i top. Den ambition ligger i klar forlængelse af FN’s bæredygtighedsmål, hvor mål 11.2 netop lyder: 

"Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl. a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre." 

Men trods gode intentioner var resultatet busholdepladser, der var for lave, til at kørestolsbrugere ved egen hjælp kunne komme ombord på bussen, ligesom at der var valgt en bustype med manuel rampe, som skulle aktiveres af chaufføren. Det er på ingen måde en anbefalesværdig løsning, da en rampe bør kunne anvendes af brugerne ved et let tryk på en knap.

Studie af mulige løsninger 

Jacob Deichmann er arkitekt MAA og har en master i inkluderende arkitektur. Han arbejder som tilgængelighedsrevisor hos Rambøll, der blev tilkaldt som ekstern specialist og fik igangsat et studie som bestod af test af 13 mulige løsninger. Dermed fik Jacob Deichmann tilvejebragt et kvalificeret beslutningsgrundlag. 

Det resulterede i, at Rambøll foreslog Trondheim kommune over tid at afprøve  nogle af de mulige løsninger, som Rambøll identificerede og gav point. På den ene side fik løsningerne point fra et-seks, hvor seks gives til den bedste løsning. Og herefter om der er tale om løsninger på kort, mellemlang og lang sigt. Foruden tekniske løsninger som en motordreven rampe, et visuelt vejledningssystem og at hæve kantstenen med et underlag ved stoppestedet foreslog Rambøll også, uddannelse af buschaufførerne i at identificere brugerne med særlige behov og i at køre så tæt op på kantstenen som muligt ville have en gavnlig effekt. 

Udover at pege på forskellige løsningsforslag, konkluderer Jacob Deichmann i sit paper, at der er behov for viden om universelt design både i designfasen og i implementeringsfasen. For selvom der i projektet var viden om teknisk tilgængelighed til stede, så havde en viden om de mere fundamentale koncepter ved universelt design gjort en forskel i den rigtige retning.

Derudover viste undersøgelsen, at ensrettede retningslinjer på tværs af myndigheder ville øge sandsynligheden for, at projektet fik det ønskede resultat. 

Resultaterne fra Rambølls undersøgelse har Jacob Deichmann sammenfattet i et paper, som lægger op til hans præsentation på årets UD-konference i Finland

Nedsat tid ved stoppestedet er godt for alle 

I tilfældet Trondheim var der en konkret udfordring for bl.a. kørestolsbrugere, da det oprindelige projekt var færdigt. Men det er ikke den eneste udfordring, når vi som samfund skal skabe infrastrukturelle systemer af højeste kvalitet. Der er politisk vilje bag at få så mange som muligt til at skifte bilen ud med bussen (eller toget) for at løse den miljømæssige udfordring, vi står overfor. Og her spiller det ind, om bussen kan konkurrere med bilen, når det kommer til rejsetid. 

I Trondheim anlagde man deciderede busbaner, som gør det muligt for busserne at komme uhindret frem, selv når der er meget trafik. Men når kørestolsbrugere ikke ved egen hjælp kan komme ombord på bussen, så påvirker det rejsetiden. Derfor, påpeger Deichmann i konklusionen, er det ikke kun godt for de brugere, der har et særligt behov, at implementere løsninger, der hjælper dem. Det er godt for alle. 

Master i inkluderende arkitektur 

I Jacob Deichmanns arbejde som tilgængelighedsrevisor hos Rambøll trækker han bl.a. på den viden, han har tilegnet sig gennem en master i inkluderende arkitektur (tidligere master i universelt design) fra Aalborg Universitet. 

Uanset om man tager hele uddannelsen eller blot enkelte moduler, giver uddannelsen et indblik i de centrale tanker, der ligger til grund for universelt design samt viden om de brugere, vi designer til. Du kan læse meget mere om uddannelsen og optag her.

Foto: Edvin Johansson

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Ingeniør
Entrepenør
Med støtte fra
Realiseret

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.