Indblik: Turid Borgestrand Øien

Interview
Rumsanslogo og et sort/hvidt portræt af Turid Borgestrand Øien samt teksten Indblik
No items found.

Med et bredere brugerperspektiv ligger universelt design slet ikke så langt væk fra arkitekternes eksisterende viden om bl.a. funktion og æstetik, mener arkitekt og ph.d på BUILD, Aalborg Universitet, Turid Borgestrand Øien. Her får vi et indblik i, hvordan forskeren arbejder med at forstå det dynamiske samspil mellem mennesker og omgivelser.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Turid Borgestrand Øien, der er uddannet arkitekt, har i en årrække forsket på BUILD på Aalborg Universitet. De seneste år har hun arbejdet med post-doc-projektet Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder, som er finansieret af Velux-fonden. Her undersøger hun bl.a. synskonsulenters arbejde og metoder. Tidligere, da BUILD var kendt under SBi beskæftigede hun sig også med arkitektkonkurrencer, digitalisering, helende arkitektur, indeklima samt skrev ph.d. om skimmelsvampevækst i boliger ift. praksisser og politik.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Brugerperspektiver og brugbarhed har været det centrale omdrejningspunkt for min forskning. I de første projekter med fokus på at forstå og udforske problematikker vedrørende indeklima i boliger, og de senere år med fokus på at forstå hvordan de fysiske rammer kan spille en vigtig rolle i synsrehabilitering, og hvordan vi kan drage lære af det i byggebranchen. I begge tilgange ligger der en inklusionstanke gemt, hvad enten det handler om at inkludere beboernes hverdagspraksis eller en bredere forståelse af vores dynamiske samspil med vores omgivelser, hvor det ikke handler om funktionsnedsættelse, men om funktionsevner og brugbarhed."

Det er vigtigt, at vi til stadighed udfordrer snævre brugerforståelser og åbner et bredere handlingsrum – det kan man bruge universelt design til.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det viser sig, at rigtigt mange af de aspekter, som vi kan åbne og blive klogere på gennem universelt design, rent faktisk gavner os alle. Vi har brug for tilgange blandt praktikere, der planlægger og designer, der formår at indtænke diversitet, ikke bare i brugergrupper men også i forhold til at vi har forskellige behov og forskellige kroppe. Vi har brug for at forstå hvordan vi som mennesker oplever og interagerer med vores omgivelser – nogle gange lærer man mest af at sætte ting på spidsen. Mit forløb med synsnedsatte og synskonsulenterne har givet mig et meget bredere blik for, hvordan vi sanser, ikke mindst i de processer der handler om overgange.

Man er ikke enten blind eller seende, lys er ikke enten godt eller dårligt, den indbyrdes, dynamiske og foranderlige relation mellem din krop, dine omgivelser, og hvad du kan og vil bruge dine omgivelser og lyset til, bliver meget tydelig, når man ser det i spil i synsrehabiliteringen. Jeg tænker det er vigtigt, at vi til stadighed udfordrer snævre brugerforståelser og åbner et bredere handlingsrum – det kan man bruge universelt design til."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Som relativt ny indenfor denne genre, kender jeg branchens impact mest gennem projekter og vores studerende. Vi oplever, at der stadig er en meget stor usikkerhed og forvirring omkring begreber og tilgange. Hvornår er noget universelt design, tilgængelighed, inkluderende? Er de i karambolage med hinanden, eller er det variationer af samme begreb? Der er mange beslægtede tilgange i social bæredygtighed, ældrevenlige boliger og helende arkitektur. På den anden side virker det til, at der er en stigende opmærksomhed på brugerkvalitet og livskvalitet på bygherresiden, rådgiverne kan løfte ved at trække brugerne ind. Den sociale bæredygtighed kan være en løftestang, men vi skal passe på at det ikke blot bliver en salgsgimmick. For der kræves kompetencer for at få operationaliseret de gode hensigter til gode og brugbare løsninger. Så nytter det ikke noget, at vi er i tvivl om, hvad der er på spil, eller at UD bliver reduceret til en tjekliste til sidst. For det handler i høj grad om viden, kompetencer og samarbejde."  

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At universelt design reelt set ikke behøver at være så fluffy. Det er mest af alt sund fornuft, som ligger meget tæt op til arkitekternes know-how om holdbarhed, nytte og skønhed, dog med et bredere brugerperspektiv. Og det skal vi blive bedre til at få sat ord og handling på."

Turid Borgestrand Øien, der er uddannet arkitekt, har i en årrække forsket på BUILD på Aalborg Universitet. De seneste år har hun arbejdet med post-doc-projektet Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder, som er finansieret af Velux-fonden. Her undersøger hun bl.a. synskonsulenters arbejde og metoder. Tidligere, da BUILD var kendt under SBi beskæftigede hun sig også med arkitektkonkurrencer, digitalisering, helende arkitektur, indeklima samt skrev ph.d. om skimmelsvampevækst i boliger ift. praksisser og politik.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Brugerperspektiver og brugbarhed har været det centrale omdrejningspunkt for min forskning. I de første projekter med fokus på at forstå og udforske problematikker vedrørende indeklima i boliger, og de senere år med fokus på at forstå hvordan de fysiske rammer kan spille en vigtig rolle i synsrehabilitering, og hvordan vi kan drage lære af det i byggebranchen. I begge tilgange ligger der en inklusionstanke gemt, hvad enten det handler om at inkludere beboernes hverdagspraksis eller en bredere forståelse af vores dynamiske samspil med vores omgivelser, hvor det ikke handler om funktionsnedsættelse, men om funktionsevner og brugbarhed."

Det er vigtigt, at vi til stadighed udfordrer snævre brugerforståelser og åbner et bredere handlingsrum – det kan man bruge universelt design til.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det viser sig, at rigtigt mange af de aspekter, som vi kan åbne og blive klogere på gennem universelt design, rent faktisk gavner os alle. Vi har brug for tilgange blandt praktikere, der planlægger og designer, der formår at indtænke diversitet, ikke bare i brugergrupper men også i forhold til at vi har forskellige behov og forskellige kroppe. Vi har brug for at forstå hvordan vi som mennesker oplever og interagerer med vores omgivelser – nogle gange lærer man mest af at sætte ting på spidsen. Mit forløb med synsnedsatte og synskonsulenterne har givet mig et meget bredere blik for, hvordan vi sanser, ikke mindst i de processer der handler om overgange.

Man er ikke enten blind eller seende, lys er ikke enten godt eller dårligt, den indbyrdes, dynamiske og foranderlige relation mellem din krop, dine omgivelser, og hvad du kan og vil bruge dine omgivelser og lyset til, bliver meget tydelig, når man ser det i spil i synsrehabiliteringen. Jeg tænker det er vigtigt, at vi til stadighed udfordrer snævre brugerforståelser og åbner et bredere handlingsrum – det kan man bruge universelt design til."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Som relativt ny indenfor denne genre, kender jeg branchens impact mest gennem projekter og vores studerende. Vi oplever, at der stadig er en meget stor usikkerhed og forvirring omkring begreber og tilgange. Hvornår er noget universelt design, tilgængelighed, inkluderende? Er de i karambolage med hinanden, eller er det variationer af samme begreb? Der er mange beslægtede tilgange i social bæredygtighed, ældrevenlige boliger og helende arkitektur. På den anden side virker det til, at der er en stigende opmærksomhed på brugerkvalitet og livskvalitet på bygherresiden, rådgiverne kan løfte ved at trække brugerne ind. Den sociale bæredygtighed kan være en løftestang, men vi skal passe på at det ikke blot bliver en salgsgimmick. For der kræves kompetencer for at få operationaliseret de gode hensigter til gode og brugbare løsninger. Så nytter det ikke noget, at vi er i tvivl om, hvad der er på spil, eller at UD bliver reduceret til en tjekliste til sidst. For det handler i høj grad om viden, kompetencer og samarbejde."  

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"At universelt design reelt set ikke behøver at være så fluffy. Det er mest af alt sund fornuft, som ligger meget tæt op til arkitekternes know-how om holdbarhed, nytte og skønhed, dog med et bredere brugerperspektiv. Og det skal vi blive bedre til at få sat ord og handling på."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse