Indblik: Kit Bos

Interview
Lysegrå baggrund med Rumsans-grafik og et portræt af Kit Bos. Henover teksten Indblik.
No items found.

Standardløsningen er ikke altid den bedste løsning, selvom den måske er billigere. Det pointerer Kit Bos, der rådgiver i universelt design i Aalborg kommune og arbejder for at skabe gode løsninger gennem en nysgerrig, udfordrende og udviklende proces. Her får du et indblik i hendes arbejde.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Kit Bos arbejder hos Aalborg Kommune, hvor hun rådgiver i tilgængelighed og universelt design i såvel byggerier som i det offentlige rum. Det sker ved at styrke det brede og tværfaglige arbejde om universelt design, tilgængelighed, anvendelighed, brugerbehov, lovgivning og arkitektur i interne og eksterne bygge- og anlægsprojekter før under og efter byggesagsbehandlingen. Derudover er hun formand for Aalborg Kommunes Tilgængelighedsudvalg og administrerer Aalborg Kommunes Tilgængelighedspulje.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg har i mere end 13 år arbejdet bredt med tilgængelighed og universelt design i projekter i Aalborg Kommune – eksempelvis i kultur- og uddannelsesinstitutioner, sundhedshuse og plejehjem, sportsfaciliteter og udearealer. Derudover har jeg været inde over både busser, færger og en enkelt lufthavn. Jeg sætter altid brugeren i centrum og søger løsninger, der imødekommer brugernes behov og adfærd, samtidig med at løsningerne skal harmonere med lovgivningen og bygherres ønsker.

Målet er, at vi sammen skaber de gode løsninger gennem en nysgerrig, udfordrende og udviklende proces. For at opnå bedst mulige resultat i det endelige projekt, indtænker jeg i mit arbejde menneskets mangfoldighed i en bredere forstand end de syv officielle handicapgrupper, selvom lovgivningen ikke altid er helt så bred. Et handicap kan jo opstå for mange forskellige type mennesker i mange forskellige situationer uanset personens funktionsniveau. For mig handler det om, i videst muligt omfang, at minimere risikoen for, at mennesker kan føle sig unødigt begrænsede i det bebyggede og anlagte miljø.

Et konkret eksempel på en løsning i forhold til universelt design i indretning og interiør er et botilbud, hvor brugerne særligt har psykiske og sociale udfordringer herunder en udvidet privatsfære. De skal således støttes i deres udvikling på disse områder. Og personalet skal benytte både de arkitektoniske rum muligheder og interiør i deres arbejde.

I løsningen eliminerede vi sofagrupper i byggeriet og benyttede i stedet lænestole med høj ryg og drejemulighed. Nogle af stolene har desuden et design, hvor man sidder i et halvt agern skåret på langs. Dette stoledesign understøtter det pædagogiske arbejde med at hjælpe beboerne til at være i det sociale fællesskab, også når det spidser til. Brugeren kan dreje stolen bort fra fællesskabet og alligevel være del af fællesskabet. Når stolen drejes bort fra fællesskabet, vender den ud mod et gulv til loft vindue med udsigt direkte ud mod den omkringliggende skov."

Vi skal også være modige og turde springe grænserne og tænke frit og udviklende, så vi får nye og gode løsninger og ikke altid mere eller mindre de samme løsninger som 'naboen'.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"I universelt design er udgangspunktet mennesket mangfoldighed og løsninger, der matcher ind i den brede mangfoldighed. Jeg søger derfor at skabe muligheder for flere forskellige løsninger, der alle er ligeværdige i brug og ikke den kendte standardisering.

Vi skal være opmærksomme på, at vi lever i et samfund, hvor vi i stigende grand ønsker at anerkende menneskers mangfoldighed og unikke evner. Og med den udvikling kommer også et fokus på brugertilpasset interiør, så både det ydre og det indre i projekterne harmonerer med målsætningen om universelt design-projekter. Det er jo egentlig logisk viden, at der skal forskellige stole til forskellige størrelse kroppe. Men alligevel mangler dette aspekt ofte, når der indkøbes nyt interiør til nyt byggeri.

Standardløsninger bliver desværre nogle gange valgt, fordi de er nemmere og måske billigere, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er den bedste løsning."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg ser at den største udfordring i arbejdet med inkluderende arkitektur er, at fokus og udgangspunkt altid er økonomien, og at der mangler mod til at gøre tingene anderledes og udviklende. Mennesket altid bør være både udgangs- og fokuspunktet, når vi skaber bygninger. Med det som udgangspunkt skal vi også være modige og turde springe grænserne og tænke frit og udviklende, så vi får nye og gode løsninger og ikke altid mere eller mindre de samme løsninger som 'naboen'.

Efterhånden er både tilgængelighed og ligestilling væsentlige i dansk lovgivning og bæredygtighedsspektret. Denne udvikling har betydet, at i hvert fald tilgængelighed er en fast del af bygge- og anlægsprojekterne – også i Aalborg Kommune. Men jeg oplever, at universelt design hos nogle bygherre stadig er et emne, de skal tales ind i og ikke tager som et fast udgangspunkt i deres projekter. Det er min overbevisning, at grunden hertil er, at lovgivningen i mange år kun har omhandlet tilgængelighed, hvilket har forankret det begreb hos både bygherre, arkitekter og byggesagsbehandlere. Universelt design er, selvom det nævnes i BR 18, desværre endnu ikke lige så forankret i projekterne."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg oplever et stigende fokus på universelt design i forhold til de bygningsmæssige dele, men ikke i så høj grad om, hvordan vi indretter det fysiske, visuelle og auditive miljø. Man kan også sige det på den måde, at bygningen er rammen om vores liv, men det vi tager ind i bygningen og den måde, hvorpå vi bruger bygningen, er vores liv. I Norden bruger vi trods alt mere end 90% af vores tid indendørs. Derfor bør der være mere fokus på tilgængelighed, anvendelighed og universelt design i indretning og interiør.

Og så vil jeg også til enhver tid slå et slag for at minde om, at handicap ikke er personbåren. At mennesker ikke har et handicap. De har forskellige funktionsevner. Handicappet opstår, når der skabes barriere for mennesket udfoldelsen og brug af samfundet. At funktionsnedsættelse + barriere = handicap er jo grundstenen i FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap og den europæiske forståelse af begrebet handicap ud fra ligestillingsloven."

Kit Bos arbejder hos Aalborg Kommune, hvor hun rådgiver i tilgængelighed og universelt design i såvel byggerier som i det offentlige rum. Det sker ved at styrke det brede og tværfaglige arbejde om universelt design, tilgængelighed, anvendelighed, brugerbehov, lovgivning og arkitektur i interne og eksterne bygge- og anlægsprojekter før under og efter byggesagsbehandlingen. Derudover er hun formand for Aalborg Kommunes Tilgængelighedsudvalg og administrerer Aalborg Kommunes Tilgængelighedspulje.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg har i mere end 13 år arbejdet bredt med tilgængelighed og universelt design i projekter i Aalborg Kommune – eksempelvis i kultur- og uddannelsesinstitutioner, sundhedshuse og plejehjem, sportsfaciliteter og udearealer. Derudover har jeg været inde over både busser, færger og en enkelt lufthavn. Jeg sætter altid brugeren i centrum og søger løsninger, der imødekommer brugernes behov og adfærd, samtidig med at løsningerne skal harmonere med lovgivningen og bygherres ønsker.

Målet er, at vi sammen skaber de gode løsninger gennem en nysgerrig, udfordrende og udviklende proces. For at opnå bedst mulige resultat i det endelige projekt, indtænker jeg i mit arbejde menneskets mangfoldighed i en bredere forstand end de syv officielle handicapgrupper, selvom lovgivningen ikke altid er helt så bred. Et handicap kan jo opstå for mange forskellige type mennesker i mange forskellige situationer uanset personens funktionsniveau. For mig handler det om, i videst muligt omfang, at minimere risikoen for, at mennesker kan føle sig unødigt begrænsede i det bebyggede og anlagte miljø.

Et konkret eksempel på en løsning i forhold til universelt design i indretning og interiør er et botilbud, hvor brugerne særligt har psykiske og sociale udfordringer herunder en udvidet privatsfære. De skal således støttes i deres udvikling på disse områder. Og personalet skal benytte både de arkitektoniske rum muligheder og interiør i deres arbejde.

I løsningen eliminerede vi sofagrupper i byggeriet og benyttede i stedet lænestole med høj ryg og drejemulighed. Nogle af stolene har desuden et design, hvor man sidder i et halvt agern skåret på langs. Dette stoledesign understøtter det pædagogiske arbejde med at hjælpe beboerne til at være i det sociale fællesskab, også når det spidser til. Brugeren kan dreje stolen bort fra fællesskabet og alligevel være del af fællesskabet. Når stolen drejes bort fra fællesskabet, vender den ud mod et gulv til loft vindue med udsigt direkte ud mod den omkringliggende skov."

Vi skal også være modige og turde springe grænserne og tænke frit og udviklende, så vi får nye og gode løsninger og ikke altid mere eller mindre de samme løsninger som 'naboen'.

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"I universelt design er udgangspunktet mennesket mangfoldighed og løsninger, der matcher ind i den brede mangfoldighed. Jeg søger derfor at skabe muligheder for flere forskellige løsninger, der alle er ligeværdige i brug og ikke den kendte standardisering.

Vi skal være opmærksomme på, at vi lever i et samfund, hvor vi i stigende grand ønsker at anerkende menneskers mangfoldighed og unikke evner. Og med den udvikling kommer også et fokus på brugertilpasset interiør, så både det ydre og det indre i projekterne harmonerer med målsætningen om universelt design-projekter. Det er jo egentlig logisk viden, at der skal forskellige stole til forskellige størrelse kroppe. Men alligevel mangler dette aspekt ofte, når der indkøbes nyt interiør til nyt byggeri.

Standardløsninger bliver desværre nogle gange valgt, fordi de er nemmere og måske billigere, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er den bedste løsning."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Jeg ser at den største udfordring i arbejdet med inkluderende arkitektur er, at fokus og udgangspunkt altid er økonomien, og at der mangler mod til at gøre tingene anderledes og udviklende. Mennesket altid bør være både udgangs- og fokuspunktet, når vi skaber bygninger. Med det som udgangspunkt skal vi også være modige og turde springe grænserne og tænke frit og udviklende, så vi får nye og gode løsninger og ikke altid mere eller mindre de samme løsninger som 'naboen'.

Efterhånden er både tilgængelighed og ligestilling væsentlige i dansk lovgivning og bæredygtighedsspektret. Denne udvikling har betydet, at i hvert fald tilgængelighed er en fast del af bygge- og anlægsprojekterne – også i Aalborg Kommune. Men jeg oplever, at universelt design hos nogle bygherre stadig er et emne, de skal tales ind i og ikke tager som et fast udgangspunkt i deres projekter. Det er min overbevisning, at grunden hertil er, at lovgivningen i mange år kun har omhandlet tilgængelighed, hvilket har forankret det begreb hos både bygherre, arkitekter og byggesagsbehandlere. Universelt design er, selvom det nævnes i BR 18, desværre endnu ikke lige så forankret i projekterne."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg oplever et stigende fokus på universelt design i forhold til de bygningsmæssige dele, men ikke i så høj grad om, hvordan vi indretter det fysiske, visuelle og auditive miljø. Man kan også sige det på den måde, at bygningen er rammen om vores liv, men det vi tager ind i bygningen og den måde, hvorpå vi bruger bygningen, er vores liv. I Norden bruger vi trods alt mere end 90% af vores tid indendørs. Derfor bør der være mere fokus på tilgængelighed, anvendelighed og universelt design i indretning og interiør.

Og så vil jeg også til enhver tid slå et slag for at minde om, at handicap ikke er personbåren. At mennesker ikke har et handicap. De har forskellige funktionsevner. Handicappet opstår, når der skabes barriere for mennesket udfoldelsen og brug af samfundet. At funktionsnedsættelse + barriere = handicap er jo grundstenen i FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap og den europæiske forståelse af begrebet handicap ud fra ligestillingsloven."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse