Portræt

Proces: Design i tæt dialog med eksperter i brugernes behov

Proces: Design i tæt dialog med eksperter i brugernes behov

Portræt

Stranden i Charlottenlund er blevet renoveret i forbindelse med ny kystsikring. Men stranden har nogle særlige brugere og behov, der skulle tages hensyn til. Rumsans har talt med landskabsarkitekten om processen, der løbende inddrog både brugere og eksperter.

Stranden i Charlottenlund er et badeanlæg, der tilhører Dansk Handicap Forbund, efter at det for godt 50 år siden blev givet i gave af A.P. Møller Fonden. Siden da har det fungeret som et fristed for forbundets medlemmer. Efter en større oversvømmelse blev området nytænkt af tegnestuen Kragh & Berglund. 

Udgangspunktet var kystsikring – men med den særlige brugergruppe var det en transformation, der krævede særlige hensyn i løbet af processen. Vi har derfor talt med Christian Restorff-Lillegreen, partner og landskabsarkitekt hos Kragh & Berglund om de tanker, de gjorde sig, og deres måde at inddrage både brugerne selv og eksperter i gruppens særlige behov. 

Christian Restorff-Lillegreen er partner og landskabsarkitekt hos Kragh & Berlund, som står bag projektet.

“Brugerinddragelsen var helt essentiel” 

På en varm forårsdag mødes vi på stranden til en snak om projektet. Og det er tydeligt at se, hvordan stranden skaber værdi for dens brugere. For at benytte stranden skal man være medlem af Dansk Handicap Forbund og desuden betale et årligt kontingent. Stranden er ikke offentligt tilgængelig netop for at sikre dens karakter af at være et frirum for mennesker med handicap. Her har alle mulighed for at komme uden at skulle forholde sig til nysgerrige blikke, som forbundet selv beskriver det på sin hjemmeside. 

Netop på grund af den særlige brugergrupper og deres specifikke behov er designet blevet til i tæt dialog med et strandudvalg bestående af eksperter i strandens brugergrupper og aktiviteter, fortæller Christian Restorff-Lillegreen.

“Brugerinddragelsen har været helt essentiel. Du kan som landskabsarkitekt ikke tænke dig frem til den gode løsning alene. Og det kan samtidig være svært at spørge ind til de rigtige ting – det er noget, der kræver erfaring,” fortæller han og giver et råd videre: 

“En god måde at undgå misforståede behov og uhensigtsmæssige løsninger er ved hele tiden at fremlægge dine tanker og skitser ned til den mindste detalje.” Ved at gøre dette løbende, opdagede arkitekterne flere ting, hvor de gik ud fra, at den bedste løsning var én, som viste sig at være en hel anden. 

Det gælder fx udformningen af caféens og strandens borde: Christian Restorff-Lillegreen mente at søjleborde måtte være det helt rigtige for kørestolsbrugere, men det viste sig, at bord med fire ben er langt bedre.

“Man skal ikke være bange for at slippe sin egen forsigtighed, når man spørger ind til brugerbehov,” råder Christian Restorff-Lillegreen videre: “Sådan fandt vi ud af, at blufærdighed var blandt de vigtigste behov at indtænke i anlægget. Her var omklædningsfaciliteter tæt på vandet samt god afskærmning fra nysgerrige blikke udefra en del af løsningen.” 

Test og oplæring 

Denne løbende udveksling mellem arkitekter og brugere gav udfordringer. Men i sidste ende muliggjorde det et godt resultat. I processen fik arkitekterne nemlig øjnene op for en del andre ting, de ellers ikke havde tænkt på. Den oprindelige plan for dimensioneringen af parkeringspladsen blev eksempelvis også ændret efter indsigter fra strandudvalg i, hvordan brugergruppen reelt kommer ind og ud af biler. 

Inden stranden blev taget i brug, blev der foretaget tests af anlægget og dets udstyr. Her fandt man blandt andet ud af detaljer ift. de saltvandstolerante kørestole, som krævede særligt solide dæk for at undgå, at de flyder. Men det blev også klart, at det var nødvendigt med en særskilt oplæring, sådan at brugerne får optimalt udbytte af strandturen. 

Det er tydeligt, at der bag projektet ligger en møjsommelig og til tider udfordrende proces. “Man skal kende brugeren virkelig godt,” påpeger Christian Restorff-Lillegreen, der afsluttende understreger, at målet gennem hele processen har været, at alle og enhver kan komme i vandet og få en god oplevelse på stranden. 

Stranden i Charlottenlund er et badeanlæg, der tilhører Dansk Handicap Forbund, efter at det for godt 50 år siden blev givet i gave af A.P. Møller Fonden. Siden da har det fungeret som et fristed for forbundets medlemmer. Efter en større oversvømmelse blev området nytænkt af tegnestuen Kragh & Berglund. 

Udgangspunktet var kystsikring – men med den særlige brugergruppe var det en transformation, der krævede særlige hensyn i løbet af processen. Vi har derfor talt med Christian Restorff-Lillegreen, partner og landskabsarkitekt hos Kragh & Berglund om de tanker, de gjorde sig, og deres måde at inddrage både brugerne selv og eksperter i gruppens særlige behov. 

Christian Restorff-Lillegreen er partner og landskabsarkitekt hos Kragh & Berlund, som står bag projektet.

“Brugerinddragelsen var helt essentiel” 

På en varm forårsdag mødes vi på stranden til en snak om projektet. Og det er tydeligt at se, hvordan stranden skaber værdi for dens brugere. For at benytte stranden skal man være medlem af Dansk Handicap Forbund og desuden betale et årligt kontingent. Stranden er ikke offentligt tilgængelig netop for at sikre dens karakter af at være et frirum for mennesker med handicap. Her har alle mulighed for at komme uden at skulle forholde sig til nysgerrige blikke, som forbundet selv beskriver det på sin hjemmeside. 

Netop på grund af den særlige brugergrupper og deres specifikke behov er designet blevet til i tæt dialog med et strandudvalg bestående af eksperter i strandens brugergrupper og aktiviteter, fortæller Christian Restorff-Lillegreen.

“Brugerinddragelsen har været helt essentiel. Du kan som landskabsarkitekt ikke tænke dig frem til den gode løsning alene. Og det kan samtidig være svært at spørge ind til de rigtige ting – det er noget, der kræver erfaring,” fortæller han og giver et råd videre: 

“En god måde at undgå misforståede behov og uhensigtsmæssige løsninger er ved hele tiden at fremlægge dine tanker og skitser ned til den mindste detalje.” Ved at gøre dette løbende, opdagede arkitekterne flere ting, hvor de gik ud fra, at den bedste løsning var én, som viste sig at være en hel anden. 

Det gælder fx udformningen af caféens og strandens borde: Christian Restorff-Lillegreen mente at søjleborde måtte være det helt rigtige for kørestolsbrugere, men det viste sig, at bord med fire ben er langt bedre.

“Man skal ikke være bange for at slippe sin egen forsigtighed, når man spørger ind til brugerbehov,” råder Christian Restorff-Lillegreen videre: “Sådan fandt vi ud af, at blufærdighed var blandt de vigtigste behov at indtænke i anlægget. Her var omklædningsfaciliteter tæt på vandet samt god afskærmning fra nysgerrige blikke udefra en del af løsningen.” 

Test og oplæring 

Denne løbende udveksling mellem arkitekter og brugere gav udfordringer. Men i sidste ende muliggjorde det et godt resultat. I processen fik arkitekterne nemlig øjnene op for en del andre ting, de ellers ikke havde tænkt på. Den oprindelige plan for dimensioneringen af parkeringspladsen blev eksempelvis også ændret efter indsigter fra strandudvalg i, hvordan brugergruppen reelt kommer ind og ud af biler. 

Inden stranden blev taget i brug, blev der foretaget tests af anlægget og dets udstyr. Her fandt man blandt andet ud af detaljer ift. de saltvandstolerante kørestole, som krævede særligt solide dæk for at undgå, at de flyder. Men det blev også klart, at det var nødvendigt med en særskilt oplæring, sådan at brugerne får optimalt udbytte af strandturen. 

Det er tydeligt, at der bag projektet ligger en møjsommelig og til tider udfordrende proces. “Man skal kende brugeren virkelig godt,” påpeger Christian Restorff-Lillegreen, der afsluttende understreger, at målet gennem hele processen har været, at alle og enhver kan komme i vandet og få en god oplevelse på stranden. 

Tilgængelighed på danske strande 

En undersøgelse foretaget af Erhvervsministeriet i 2017 viser, at hver tredje adspurgte person med et eller flere handicap bedømmer tilgængeligheden på den danske strande til at være ‘dårlig’ eller ‘meget dårlig’. 

Analysen viser bl.a., at der i målgruppen er en accept af, at ikke alt skal være for alle. Og at de samtidig ønsker at kunne holde ferie sammen med venner og familie uden at være “tvunget” til at søge mod steder, der specifikt retter sig mod mennesker med funktionsnedsættelser. En tredjedel angiver, at de har været fravalgt en aktivitet på deres ferie i Danmark på grund af manglende tilgængelighed. 

Dansk Erhverv fremhævede, at tilgængelighed er et potentiale, der kan styrke Danmarks turisme, og de opfordrede i 2018 kommuner og virksomheder til at få øjnene op for den brugergruppe, der reelt ikke har så stort et tilbud.

Læs hele analysen her

Foto: Kragh & Berlund

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Med støtte fra
Realiseret

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.