Arkitekt Rie Ollendorff har indgået en 3-årig aftale med Aarhus Kommune, hvor hun som ekstern konsulent hjælper med at få tilgængelighed og universelt design ind i kommunens projekter på vejområder og udearealer. Vi har taget en snak med Rie Ollendorff om hendes arbejde, og hvad hun lægger vægt på, når hun rådgiver om universelt design – eller ‘inkluderende arkitektur’, som hun kalder det.
Rie Ollendorffs baggrund og karriere har gjort hende til specialist i inkluderende arkitektur og wayfinding. Gennem videreuddannelse er hun gået fra selv at skitsere og projektere til at rådgive – fra planlægningen til opfølgende evaluering af et færdigt projekt. Hun er uddannet auditor i tilgængelighed til bygninger, har dernæst taget en uddannelse som tilgængelighedsrevisor på vejområdet og er nu ved at færdiggøre en Master i Inkluderende Arkitektur fra Aalborg Universitet i København.
Rie Ollendorff mestrer ikke blot den mere tekniske del ifm. projektering, men også teorien bag inkluderende arkitektur. Hendes omfattende uddannelsesforløb har gjort, at hun som rådgiver kan være med i alt fra de indledende øvelser til den endelige evaluering af et projekt.
I øjeblikket er hun konsulent for Aarhus Kommune, som hun har indgået en 3-årig rammeaftale med ift. rådgivning om tilgængelighed og inkluderende arkitektur.
“Det startede med, at jeg lavede nogle mindre opgaver for Aarhus Kommune. Jeg skelner mellem udviklings- eller projekteringsopgaver, hvor jeg som tilgængelighedsrevisor har lavet revision på et udsnit af deres anlægsprojekter. Der kom efterhånden flere og flere opgaver, og det endte med, at jeg vandt et udbud om en 3-årig rammeaftale”.
Wayfinding er ifølge Rie Ollendorff en væsentlig og meget vigtig del af inkluderende arkitektur. Og netop wayfinding fylder meget i hendes rolle som rådgiver. I øjeblikket er hun tilknyttet wayfinding projekter ved Helsingør Sundhedshus og Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor hun er med til at sikre, at brugerne kan finde vej i de store bygninger.
“Der opføres i dag store bygningskomplekser, hvor det ofte viser sig, at brugerne har svært ved at orientere sig, og her er det afgørende for mennesker, hvis sanser og kognitive evner er udfordret, at der er gode forhold omkring wayfinding og orientering. En helhedsorienteret tilgang til wayfinding er meget vigtig, så man ikke bare løser problemstillingerne med skiltning, når huset er færdigprojekteret. Jeg rådgiver bl.a. med udbudsmateriale i forhold til wayfinding.”
Når Rie Ollendorff rådgiver i inkluderende arkitektur og wayfinding, er hendes budskab klart: For at aktører i byggebranchen skal kunne indtænke inkluderende arkitektur, er det vigtigt at prioritere rådgivning og viden, så de er godt klædt på fra start. Hun hjælper bl.a. bygherre til at få en bedre forståelse for brugernes behov:
“Bygherren har brug for rådgivning til at få sammensat et program, hvor der specifikt står beskrevet, hvad det er, man gerne vil opnå, og hvad man har af ønsker til et projekt. Bygherren får hermed et redskab at gå til arkitekterne og entreprenørerne med,” siger hun.
En central del af Rie Ollendorffs tilgang i forbindelse med programmeringen handler om at italesætte alle brugere og finde frem til, hvem de er, og hvilke behov de hver især har. Hun ser dem som eksperter på deres egne behov, og det er ifølge hende en vigtig pointe – de skal ikke bruges til at kvalitetssikre et projekt, men bidrager derimod til et projekt med ønsker og input med udgangspunkt i dem selv og deres egne behov.
I hendes arbejde som rådgiver lægger Rie Ollendorff stor vægt på at inddrage så mange af medarbejderne i kundens organisation som muligt i processen, så de også selv får en forståelse for universelt design og får begrebet ind under huden. Her er strategifasen et godt tidspunkt at klæde medarbejderne på til opgaven.
Teknik & Miljø hos Aarhus Kommune var i gang med at lave en strategi for, hvordan de fremadrettet skulle arbejde med tilgængelighed. Her blev Rie Ollendorff kontaktet af anlægschef Trine Buus, som ville høre hendes tanker om deres arbejde med strategien. Rie Ollendorff blev efterfølgende inviteret til at være en del af projektet og til at sætte rammen for strategiarbejdet, der efter hendes involvering begyndte at pege i retning af inkluderende arkitektur.
For at undgå at strategien blev noget, der blot blev udarbejdet, men som ingen rigtig forholdt sig til i det daglige, blev der sammensat en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter fra Teknik & Miljø og dermed et rum, hvor de blev medskabere af strategien.
“Strategien skal sætte rammen for tilgængelighed med inkluderende arkitektur som målet. Den indeholder konkrete handlingsplaner for de enkelte afdelinger og beskriver, hvad der skal gøres i nærmeste fremtid og skal ses som en proces, der løbende opdateres. Tanken bag var at klæde så mange medarbejdere på som muligt i forhold til at tænke tilgængelighed og inkluderende arkitektur. At inddrage medarbejderne var en rigtig god måde at få sat gang i projektet på og få sat fokus på, hvad inkluderende arkitektur er. Jeg forsøger generelt hele tiden at italesætte inkluderende arkitektur og sige ordet højt. På den måde bliver begrebet en fast del af medarbejdernes måde at tænke på”, forklarer hun.
Det er hendes forhåbning, at forløbet med strategiarbejdet kan få medarbejderne til efterfølgende at gå hjem til deres bagland og tale med deres kolleger om processen, og at interessen for inkluderende arkitektur på den måde spreder sig.
“Vi får selvsagt ikke lagt hele Aarhus Kommune om på èn nat. Men tiltag, som det her, er med til, at når vi fremover laver et nyt projekt, så er inkluderende arkitektur med i medarbejdernes tankegang”, afslutter hun.
I sit arbejde oplever Rie Ollendorff, at der bliver talt mere om inkluderende arkitektur ude i branchen end tidligere, og at det går den rigtige vej. Hun oplever dog, der ligger en udfordring i at finde ud af, hvordan man konkret arbejder med inkluderende arkitektur og bruger det aktivt. Hun giver her fire konkrete råd:
"Jo tidligere i processen du er opmærksom på inkluderende arkitektur desto bedre. Det er vigtigt, at man i den tidlige fase definerer begrebet, så man kan kortlægge, hvad man ønsker i et projekt. Se det som et kvalitetsbegreb, og beskriv det så tydeligt og præcist som muligt i udbudsmaterialet”.
“Det er vigtigt at få skabt en fælles forståelse for inkluderende arkitektur og brugerne. Det hjælper altid at vide, hvad man taler om, for så bliver det mere konkret. Det kan opnås gennem en analyse, en workshop, et interview eller en gåtur med eventuelle brugere på projektets lokation. Sådanne processer er med til at skabe en samlet forståelse for alle parter. Vi får det samme grundlag, når vi påbegynder et projektet, og vi får defineret, hvad det er, vi ønsker og får kortlagt brugernes behov”.
“Det her er det vigtigste punkt! Her får du be- eller afkræftet egne observationer, og du kan opdage nye områder. Det er dog vigtigt, at brugerne bliver inddraget på den rigtige måde. Se brugerne som eksperter på egne behov. De skal ikke kvalitetssikre et projekt og skal ikke tages som gidsler og bruges som eksperter på inkluderende arkitektur. De repræsenterer kun sig selv – ingen andre. Brugerne kan komme med input og ønsker med udgangspunkt i deres egne behov – så brug dem til netop det”.
“Sidst men ikke mindst, sørg for at bruge os eksperter – det er det, vi er her for. Eksperter besidder en masse viden og kan rådgive og vejlede på området. Eventuel videreuddannelse er også en oplagt måde at få endnu mere forståelse for området”.
