Arkitektur med afsæt i sanserne

Portræt
To unge mænd tæt på, smiler, op af væg, plante i baggrunden.
No items found.
Foto: Lysning.

Det nystartede arkitektkontor Lysning tager afsæt i det multisanselige menneske. Vi har været forbi kontoret og mødt de to arkitekter, Anders Hilbert og Josef Svanström for at høre om deres dialogorienterede tilgang og arbejde med de sanselige aspekter af arkitekturen.

På Kirkegårdsvej på Amager ligger arkitektkontoret Lysning. Indenfor er der fine stregtegninger på væggen: et sommerhus, en legeplads, en skole. På gulvet er der et stort tæppe, der ud over at være smukt, også balancerer lyden i rummet. Lysindfaldet ved vinduerne er blidt, fordi det falder gennem dybe lysninger ind på en grå væg. Og disse valg er ikke tilfældige, for de to partnere i arkitektkontoret, Anders Hilbert og Josef Svanström, tager nemlig afsæt i det sansende menneske. De er således optaget af, hvordan lys og lyd påvirker os, og hvordan man imødekommer menneskers forskellige udgangspunkter og behov, når det gælder sanserne, så arkitekturen bliver tilpasset vores sanser og er ligeværdig.

Ligeværdighed som pejlemærke

Arkitekterne har fokus på at indleve sig i brugernes verden. De leder derfor samtaler hen mod brugernes egne sanseoplevelser, erfaringer og værdier. På den måde får de både skabt et trygt samtalerum, en begejstring for opgaven og inspirationen til at fremdyrke gode løsninger tilpasset brugernes behov.

”I alle vores opgaver prøver vi at leve os ind i folks livsoplevelse. Det handler om, hvad der gør folk trygge, og hvad der gør dem usikre. For os er det vigtigste, hvordan man er mennesker. Så vi undersøger, hvad der betyder noget for folks oplevelse af at eksistere i en fysisk verden. Oftest kan det de peger på være tryghed, værdighed og retten til privatliv,” forklarer Anders Hilbert.

Anders Hilbert og Josef Svanström blev venner under studierne på Kunstakademiets Arkitektskole - nu det Kongelige Akademi. Siden har de lavet mange opgaver sammen, bl.a. et kombineret traktorskur og gildesal og i februar 2022 slog de sig sammen og åbnede arkitektkontoret Lysning med fokus på det sansende menneske og ligeværdighed. Hvordan ligeværdighed er et omdrejningspunkt for tegnestuens arbejde, illustrerer deres arbejde med en tilbygning.  

”Et af vores første projekter var en tilbygning til en slægtsgård. Beboerne ville gerne have en tilbygning på huset i form af en udestue, der henvendte sig til haven, men det var helt ikke uproblematisk. For hvis vi valgte den version, kunne en af husets beboere, der var kørestolsbruger, ikke komme direkte ud i haven fra udestuen grundet niveauforskelle. Det synes vi ikke var ligeværdigt, så vores forslag blev at trække udestuen væk fra huset og ned i havens niveau forbundet med en mellemgang, der naturligt optog niveauforskellen. På den måde ville alle - også kørestolsbrugere - kunne følges ad gennem huset og ud i haven og dermed bevæge sig frit mellem inde og ude. Beslutningen om at flytte tilbygningen ud gjorde også, at vi kunne styrke oplevelsen af haven, ved at tilføje nye forbindelser og rum til dyrkning og ophold. Det blev altså en tilbygning til både huset og til haven og for hele familien,” fortæller Josef Svanström.

Tilbygningen skabte nye rum og forbindelser i haven. Foto: Lysning.

Lyset i mellemzonen

Oplevelsen af lys varierer fra person til person, og derfor skal man tage højde for, at vi som mennesker er mere eller mindre sansefølsomme. På tegnestuen tager de netop afsæt i sanserne i deres tilgang til lys. De arbejder derfor med at placere lyset i en mellemzone, midt mellem ekstremerne, så det hverken bliver blændende eller for mørkt.

”Vi undgår ofte ekstremerne, og vi prøver i stedet at få mellemzonen til at blive en rig verden af nuancer. At arbejde med mellemzonerne giver de bedste forudsætninger for at lade livet udfolde sig for flest mennesker. Hvis man fjerner lyset helt, mister man oplevelsen af dagens gang. Omvendt fremstår alle som silhuetter, hvis du skruer helt op for lyset, så bliver du blændet,” forklarer Anders Hilbert, der har undervist i dagslys på arkitektskolen. Han uddyber: ”Vi arbejder med helheden, hvor alting handler om balancer, og hvor intet er enten/eller. Lys og lyd skal være for alle uanset ens sansemæssige forudsætninger. På den måde handler det også om en ligeværdig tilgang,” forklarer han.

Det gælder også akustik, hvor balancen og mellemzonen også er noget, arkitekterne stræber efter.

”Man må f.eks. ikke miste fornemmelsen af et hus med liv i, fordi alle rum er for lydisolerede, og samtidigt må lyden heller ikke blive øredøvende. Her gælder det om at bringe oplevelsen ind mod midten, og i stedet give plads til nuancerne,” uddyber Anders Hilbert.

Og så skal man tænke i flere sanser på en gang.

”Hvis man arbejder med svagtseende, skal man ikke bare tænke på synsfeltet, men også skal tænke på f.eks. akustik, da man i særlig grad også orienterer sig efter lyd,” siger Josef Svanström.

Modsatrettede behov

Et eksempel på tegnestuens sansemæssige tilgang til lys og akustik er et projekt i Struer, hvor de bidrog til en sansefølsom tilpasning af et afvisende hus. Dette hus var et spektakulært typehus fra 00’erne. Her boede et ungt par, hvor kvinden, grundet en voldsom hjernerystelse, oplevede langvarige migræneanfald. Hendes tilstand betød, at de store kontraster i lyd og lys, netop de kvaliteter som fik dem til at købe huset, var blevet en udløsende faktor for migræner og en daglig udfordring for dem begge.  

”Det var et hus med mange kontraster: Der var store vinduer, meget lys, hårde flader og store rum i åben forbindelse, hvilket tvang hende til at trække sig tilbage i et mørkt og foret værelse. Husets beboere skulle altså navigere i det meget lyse og det meget mørke, men uden nogen form for overgange. Det samme gjaldt akustikken – det var et meget hårdt hus,” fortæller Josef Svanström.

Det var altså et hus med ekstremer, og det var problematisk, fordi parret havde modsatrettede behov, da kvinden kunne tåle langt mindre sansestimuli end manden. Tegnestuens opgave var at tilpasse huset til de to mennesker med store forskelle i deres sansetolerance.

De to arkitekter greb problemstillingen an ved at arbejde med sanserne ud fra et biologisk, neurobiologisk og neuropsykologisk perspektiv for at forstå påvirkningen af lys og lyd på vores følsomme kroppe.

På baggrund af deres analyse lavede de et katalog til parret med idéer til, hvordan de kunne mildne kontrasterne og skabe bløde overgange, på en måde så de begge fik et bredt spektrum af lyd- og lysoplevelser, selvfølgelig tilpasset hendes nedsatte behov for sansestimuli. Tegnestuen kom eksempelvis med idéer til, hvordan man kunne blokere dele af lyset, filtrere det eller afbøje det i stedet for at lukke det helt ude.

”Vores strategi var at begrænse yderspektret af lys og lyd og få en rig verden i midten, ved at give mulighed for at opleve finere nuancer i lyset og akustikken,” forklarer Anders Hilbert. Denne fremgangsmåde kunne bidrage til en bedre livskvalitet for begge parter, mener arkitekterne, fordi de stadigvæk kunne opleve en bred variation af lys og lyd, og de fik mulighed for at gøre det sammen. Strategien var altså også med til at sikre en ligeværdighed:

”Kvinden skulle ikke være pakket ind i et lillebitte værelse. Det skulle være ligeværdigt. Samtidigt ville vi ikke lave hele huset mørkt og lydabsorberende, vi ville gerne gøre det på en mere sofistikeret måde, hvor de begge stadigvæk kunne få et bredt spektrum af lys og lyd,” forklarer Josef Svanström.

Forstå med tegninger

For at opnå viden og forståelse for kundernes behov, arbejder arkitekterne dialogbaseret.

”Vi synes, at det er interessant at lære mennesker at kende og forstå dem, når vi skal lave en opgave for dem. Vi vil gerne skabe et intimt rum og have nogle personlige samtaler om deres behov, da det giver andre og mere helhedsorienterede løsninger,” siger Josef Svanström.

Derfor sørger de altid for at udarbejde indlevede og inviterende tegninger, hvor der er bevidst arbejdet med at formidle en stemning eller situation, som kunderne kan forholde sig til. En tegning, der tager afsæt i deres konkrete verden, og de temaer der arbejdes med, i stedet for en ”arkitektet” og byggeteknisk tegning som ofte vil opleves afvisende og overlegen i en sådan samtale, mener de to arkitekter. De mere inviterende tegninger gør det lettere for kunderne at sætte egne ord på arkitekturen, hvilket bidrager til udformningen af løsningerne. “Gode tegninger giver gode spørgsmål,” forklarer Josef Svanström.

I eksemplet med det sansetilpassede hus i Struer udarbejdede de to arkitekter netop kataloget, så det var tilpasset parrets forskellige behov. Som en konsekvens af kvindens migræneanfald, kunne hun ikke koncentrere sig i lang tid ad gangen eller læse lange tekster. De sørgede derfor både for en lang version med en mere en mere uddybende tekst henvendt til manden, og en mere visuel version til kvinden med forklarende ikoner og en illustration af hvordan implementeringen af de mange forskellige løsninger kunne se ud i deres egen stue og køkken.

”Med den korte version var forslagene relateret til konkrete steder i deres hjem, så vi tog deres ståsted alvorligt. Selvom de ikke er vant til at snakke om lys og lyd på denne måde, er de vant til at være i deres hus og i deres kroppe. Det er vores ansvar at muliggøre en god dialog, og derfor laver vi tegninger, der giver mulighed for at stille gode spørgsmål, og som sikrer, at vi forstår hinanden,” pointerer Anders Hilbert.

Tegning fra kataloget til ægteparret med forskellig sansetolerance. Illustration: Lysning.

Restaurering frem for at rive ned

Noget andet der kendetegner tegnestuen, er deres tilgang til bæredygtighed. I det enkelte projekt skaber de begejstring for at ændre på det eksisterende, frem for at rive ned og bygge nyt.

”Det er en bæredygtig strategi at renovere bygninger, både økonomisk og miljømæssigt. Vi kan også godt lide tanken om, at man overtager noget fra nogen andre, at man viser det respekt og bygger videre på deres tanker og intentioner,” forklarer Anders Hilbert.

”Når vi også fremhæver fredede bygninger i forbindelse med universelt design, så er det især, fordi vi interesserer os for den sanselige og rumlige oplevelse, de byder på. I mange tilfælde er de jo ikke supertilgængelige i udgangspunktet, men vi oplever at de bygninger, der har overlevet, byder på en langt blidere og mere følsom sanseoplevelse end det meste nybyggeri, så det er dér, vi kigger efter formmæssig og rumlig inspiration,” siger Anders Hilbert, der tidligere har beskæftiget sig med restaureringsprojekter hos Arkitektfirmaet Merete Lind Mikkelsen.

Der afsættes ofte flere midler og dermed også mere tid til opgaver med fredede bygninger end nybyggeri, fordi der er højere krav til en grundig proces og et gennemarbejdet resultat. Det har inspireret arkitektkontoret, som Anders Hilbert forklarer:

”I arbejdet med fredede bygninger, er der forståelse for, at der er mange forudsætninger i spil og at en designopgave handler om at tage svære valg. Derfor er der udviklet en særlig metode til at analysere og værdisætte bygningerne, før man begynder at designe. Her er analysen en måde at forholde sig ydmygt, kritisk og nysgerrigt til bygningens kendetegn og kvaliteter, og at opdyrke et særligt sprog omkring bygningen, der skal informere alle dele af opgavens løsning.”

”Det har inspireret os til altid at inkludere en analyserende fase, som handler om at nå ind til, hvad der virkelig er på spil, før vi i fællesskab beslutter, hvordan opgaven skal løses. Det gør, at vi kan stille skarpt på brugerbehov og personligheder i relation til den specifikke kontekst. Det giver et langt større mulighedsrum for opgavens løsning og en mere bevidst og inkluderende indsats, når vi går i gang med at tegne,” siger Anders Hilbert.

Så tegnestuen henter inspiration fra flere steder. Men den røde tråd i deres projekter er og bliver det sansende menneske. På den måde skaber de arkitektur, der er ligeværdig - forankret i menneskers behov og sanser.

På Kirkegårdsvej på Amager ligger arkitektkontoret Lysning. Indenfor er der fine stregtegninger på væggen: et sommerhus, en legeplads, en skole. På gulvet er der et stort tæppe, der ud over at være smukt, også balancerer lyden i rummet. Lysindfaldet ved vinduerne er blidt, fordi det falder gennem dybe lysninger ind på en grå væg. Og disse valg er ikke tilfældige, for de to partnere i arkitektkontoret, Anders Hilbert og Josef Svanström, tager nemlig afsæt i det sansende menneske. De er således optaget af, hvordan lys og lyd påvirker os, og hvordan man imødekommer menneskers forskellige udgangspunkter og behov, når det gælder sanserne, så arkitekturen bliver tilpasset vores sanser og er ligeværdig.

Ligeværdighed som pejlemærke

Arkitekterne har fokus på at indleve sig i brugernes verden. De leder derfor samtaler hen mod brugernes egne sanseoplevelser, erfaringer og værdier. På den måde får de både skabt et trygt samtalerum, en begejstring for opgaven og inspirationen til at fremdyrke gode løsninger tilpasset brugernes behov.

”I alle vores opgaver prøver vi at leve os ind i folks livsoplevelse. Det handler om, hvad der gør folk trygge, og hvad der gør dem usikre. For os er det vigtigste, hvordan man er mennesker. Så vi undersøger, hvad der betyder noget for folks oplevelse af at eksistere i en fysisk verden. Oftest kan det de peger på være tryghed, værdighed og retten til privatliv,” forklarer Anders Hilbert.

Anders Hilbert og Josef Svanström blev venner under studierne på Kunstakademiets Arkitektskole - nu det Kongelige Akademi. Siden har de lavet mange opgaver sammen, bl.a. et kombineret traktorskur og gildesal og i februar 2022 slog de sig sammen og åbnede arkitektkontoret Lysning med fokus på det sansende menneske og ligeværdighed. Hvordan ligeværdighed er et omdrejningspunkt for tegnestuens arbejde, illustrerer deres arbejde med en tilbygning.  

”Et af vores første projekter var en tilbygning til en slægtsgård. Beboerne ville gerne have en tilbygning på huset i form af en udestue, der henvendte sig til haven, men det var helt ikke uproblematisk. For hvis vi valgte den version, kunne en af husets beboere, der var kørestolsbruger, ikke komme direkte ud i haven fra udestuen grundet niveauforskelle. Det synes vi ikke var ligeværdigt, så vores forslag blev at trække udestuen væk fra huset og ned i havens niveau forbundet med en mellemgang, der naturligt optog niveauforskellen. På den måde ville alle - også kørestolsbrugere - kunne følges ad gennem huset og ud i haven og dermed bevæge sig frit mellem inde og ude. Beslutningen om at flytte tilbygningen ud gjorde også, at vi kunne styrke oplevelsen af haven, ved at tilføje nye forbindelser og rum til dyrkning og ophold. Det blev altså en tilbygning til både huset og til haven og for hele familien,” fortæller Josef Svanström.

Tilbygningen skabte nye rum og forbindelser i haven. Foto: Lysning.

Lyset i mellemzonen

Oplevelsen af lys varierer fra person til person, og derfor skal man tage højde for, at vi som mennesker er mere eller mindre sansefølsomme. På tegnestuen tager de netop afsæt i sanserne i deres tilgang til lys. De arbejder derfor med at placere lyset i en mellemzone, midt mellem ekstremerne, så det hverken bliver blændende eller for mørkt.

”Vi undgår ofte ekstremerne, og vi prøver i stedet at få mellemzonen til at blive en rig verden af nuancer. At arbejde med mellemzonerne giver de bedste forudsætninger for at lade livet udfolde sig for flest mennesker. Hvis man fjerner lyset helt, mister man oplevelsen af dagens gang. Omvendt fremstår alle som silhuetter, hvis du skruer helt op for lyset, så bliver du blændet,” forklarer Anders Hilbert, der har undervist i dagslys på arkitektskolen. Han uddyber: ”Vi arbejder med helheden, hvor alting handler om balancer, og hvor intet er enten/eller. Lys og lyd skal være for alle uanset ens sansemæssige forudsætninger. På den måde handler det også om en ligeværdig tilgang,” forklarer han.

Det gælder også akustik, hvor balancen og mellemzonen også er noget, arkitekterne stræber efter.

”Man må f.eks. ikke miste fornemmelsen af et hus med liv i, fordi alle rum er for lydisolerede, og samtidigt må lyden heller ikke blive øredøvende. Her gælder det om at bringe oplevelsen ind mod midten, og i stedet give plads til nuancerne,” uddyber Anders Hilbert.

Og så skal man tænke i flere sanser på en gang.

”Hvis man arbejder med svagtseende, skal man ikke bare tænke på synsfeltet, men også skal tænke på f.eks. akustik, da man i særlig grad også orienterer sig efter lyd,” siger Josef Svanström.

Modsatrettede behov

Et eksempel på tegnestuens sansemæssige tilgang til lys og akustik er et projekt i Struer, hvor de bidrog til en sansefølsom tilpasning af et afvisende hus. Dette hus var et spektakulært typehus fra 00’erne. Her boede et ungt par, hvor kvinden, grundet en voldsom hjernerystelse, oplevede langvarige migræneanfald. Hendes tilstand betød, at de store kontraster i lyd og lys, netop de kvaliteter som fik dem til at købe huset, var blevet en udløsende faktor for migræner og en daglig udfordring for dem begge.  

”Det var et hus med mange kontraster: Der var store vinduer, meget lys, hårde flader og store rum i åben forbindelse, hvilket tvang hende til at trække sig tilbage i et mørkt og foret værelse. Husets beboere skulle altså navigere i det meget lyse og det meget mørke, men uden nogen form for overgange. Det samme gjaldt akustikken – det var et meget hårdt hus,” fortæller Josef Svanström.

Det var altså et hus med ekstremer, og det var problematisk, fordi parret havde modsatrettede behov, da kvinden kunne tåle langt mindre sansestimuli end manden. Tegnestuens opgave var at tilpasse huset til de to mennesker med store forskelle i deres sansetolerance.

De to arkitekter greb problemstillingen an ved at arbejde med sanserne ud fra et biologisk, neurobiologisk og neuropsykologisk perspektiv for at forstå påvirkningen af lys og lyd på vores følsomme kroppe.

På baggrund af deres analyse lavede de et katalog til parret med idéer til, hvordan de kunne mildne kontrasterne og skabe bløde overgange, på en måde så de begge fik et bredt spektrum af lyd- og lysoplevelser, selvfølgelig tilpasset hendes nedsatte behov for sansestimuli. Tegnestuen kom eksempelvis med idéer til, hvordan man kunne blokere dele af lyset, filtrere det eller afbøje det i stedet for at lukke det helt ude.

”Vores strategi var at begrænse yderspektret af lys og lyd og få en rig verden i midten, ved at give mulighed for at opleve finere nuancer i lyset og akustikken,” forklarer Anders Hilbert. Denne fremgangsmåde kunne bidrage til en bedre livskvalitet for begge parter, mener arkitekterne, fordi de stadigvæk kunne opleve en bred variation af lys og lyd, og de fik mulighed for at gøre det sammen. Strategien var altså også med til at sikre en ligeværdighed:

”Kvinden skulle ikke være pakket ind i et lillebitte værelse. Det skulle være ligeværdigt. Samtidigt ville vi ikke lave hele huset mørkt og lydabsorberende, vi ville gerne gøre det på en mere sofistikeret måde, hvor de begge stadigvæk kunne få et bredt spektrum af lys og lyd,” forklarer Josef Svanström.

Forstå med tegninger

For at opnå viden og forståelse for kundernes behov, arbejder arkitekterne dialogbaseret.

”Vi synes, at det er interessant at lære mennesker at kende og forstå dem, når vi skal lave en opgave for dem. Vi vil gerne skabe et intimt rum og have nogle personlige samtaler om deres behov, da det giver andre og mere helhedsorienterede løsninger,” siger Josef Svanström.

Derfor sørger de altid for at udarbejde indlevede og inviterende tegninger, hvor der er bevidst arbejdet med at formidle en stemning eller situation, som kunderne kan forholde sig til. En tegning, der tager afsæt i deres konkrete verden, og de temaer der arbejdes med, i stedet for en ”arkitektet” og byggeteknisk tegning som ofte vil opleves afvisende og overlegen i en sådan samtale, mener de to arkitekter. De mere inviterende tegninger gør det lettere for kunderne at sætte egne ord på arkitekturen, hvilket bidrager til udformningen af løsningerne. “Gode tegninger giver gode spørgsmål,” forklarer Josef Svanström.

I eksemplet med det sansetilpassede hus i Struer udarbejdede de to arkitekter netop kataloget, så det var tilpasset parrets forskellige behov. Som en konsekvens af kvindens migræneanfald, kunne hun ikke koncentrere sig i lang tid ad gangen eller læse lange tekster. De sørgede derfor både for en lang version med en mere en mere uddybende tekst henvendt til manden, og en mere visuel version til kvinden med forklarende ikoner og en illustration af hvordan implementeringen af de mange forskellige løsninger kunne se ud i deres egen stue og køkken.

”Med den korte version var forslagene relateret til konkrete steder i deres hjem, så vi tog deres ståsted alvorligt. Selvom de ikke er vant til at snakke om lys og lyd på denne måde, er de vant til at være i deres hus og i deres kroppe. Det er vores ansvar at muliggøre en god dialog, og derfor laver vi tegninger, der giver mulighed for at stille gode spørgsmål, og som sikrer, at vi forstår hinanden,” pointerer Anders Hilbert.

Tegning fra kataloget til ægteparret med forskellig sansetolerance. Illustration: Lysning.

Restaurering frem for at rive ned

Noget andet der kendetegner tegnestuen, er deres tilgang til bæredygtighed. I det enkelte projekt skaber de begejstring for at ændre på det eksisterende, frem for at rive ned og bygge nyt.

”Det er en bæredygtig strategi at renovere bygninger, både økonomisk og miljømæssigt. Vi kan også godt lide tanken om, at man overtager noget fra nogen andre, at man viser det respekt og bygger videre på deres tanker og intentioner,” forklarer Anders Hilbert.

”Når vi også fremhæver fredede bygninger i forbindelse med universelt design, så er det især, fordi vi interesserer os for den sanselige og rumlige oplevelse, de byder på. I mange tilfælde er de jo ikke supertilgængelige i udgangspunktet, men vi oplever at de bygninger, der har overlevet, byder på en langt blidere og mere følsom sanseoplevelse end det meste nybyggeri, så det er dér, vi kigger efter formmæssig og rumlig inspiration,” siger Anders Hilbert, der tidligere har beskæftiget sig med restaureringsprojekter hos Arkitektfirmaet Merete Lind Mikkelsen.

Der afsættes ofte flere midler og dermed også mere tid til opgaver med fredede bygninger end nybyggeri, fordi der er højere krav til en grundig proces og et gennemarbejdet resultat. Det har inspireret arkitektkontoret, som Anders Hilbert forklarer:

”I arbejdet med fredede bygninger, er der forståelse for, at der er mange forudsætninger i spil og at en designopgave handler om at tage svære valg. Derfor er der udviklet en særlig metode til at analysere og værdisætte bygningerne, før man begynder at designe. Her er analysen en måde at forholde sig ydmygt, kritisk og nysgerrigt til bygningens kendetegn og kvaliteter, og at opdyrke et særligt sprog omkring bygningen, der skal informere alle dele af opgavens løsning.”

”Det har inspireret os til altid at inkludere en analyserende fase, som handler om at nå ind til, hvad der virkelig er på spil, før vi i fællesskab beslutter, hvordan opgaven skal løses. Det gør, at vi kan stille skarpt på brugerbehov og personligheder i relation til den specifikke kontekst. Det giver et langt større mulighedsrum for opgavens løsning og en mere bevidst og inkluderende indsats, når vi går i gang med at tegne,” siger Anders Hilbert.

Så tegnestuen henter inspiration fra flere steder. Men den røde tråd i deres projekter er og bliver det sansende menneske. På den måde skaber de arkitektur, der er ligeværdig - forankret i menneskers behov og sanser.

Video

No items found.
No items found.
No items found.

Litteratur

No items found.

Også værd at læse