Projektleder Maja Frederikke Høgsbro har været med til at lede DTU's mest ambitiøse projekt inden for mere bæredygtigt byggeri og universelt design. Hun fortæller om læringerne fra Bygning 313 og hvorfor bygherre-ejerskab er afgørende for at lykkes.
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Vi har lavet en aftale med Maja Frederikke Høgsbro fra DTU Campus Service for at høre hendes refleksioner over to år med Bygning 313 – DTU's nye Climate Challenge Laboratory. Som projektleder har hun haft ansvaret for indretningen af fællesarealerne i en bygning, hvor universelt design har været centralt fra start til slut. Nu er de første brugere flyttet ind, og erfaringerne begynder at krystallisere sig.
"Man skal ikke være bange for det," siger hun om arbejdet med universelt design. "Det giver virkelig god mening. Det føles lidt, som om man kommer mere rundt i nogle hjørner af sit projekt, fordi man har haft de her briller på."
For DTU var det en bevidst beslutning at gå efter DGNB Hjerte-certificering på Bygning 313 – en certificering der fokuserer på sundhed og velvære i byggeriet. Men baggrunden ligger dybere i DTU's overordnede strategi.
“DTU's store overordnede strategi handler om at universitetet skal være til alle mennesker; alle skal kunne være her og studere,” forklarer Maja Frederikke Høgsbro. “På den måde var det jo oplagt at gå mere i dybden lige netop med universelt design.”
Beslutningen var taget på bygherresiden, før rådgiverne kom på banen. Det betød, at universelt design ikke blev et efterfølgende tillæg, men en integreret del af hele byggeprogrammet. Christensen & Co Arkitekter og deres specialist i universelt design, Janet Cohen Muntz, kunne arbejde med det som et grundvilkår fra dag ét.
Janet Cohen Muntz, der har en Master i Inkluderende Arkitektur og er certificeret tilgængelighedsauditor, havde ansvaret for at omsætte de teoretiske principper til konkrete arkitektoniske løsninger. Som hun forklarer i DTU's nyhedsbrev om projektet: “Vi introducerede universelt design i byggeprogrammet. Konkret oversatte jeg de syv universelt design principper til syv arkitektoniske virkemidler og beskrev de sanselige aspekter på plantegninger.”
Denne systematiske tilgang betød, at alle aspekter af bygningen – fra lys og akustik til temperaturer og materialevalg – blev vurderet ud fra, hvordan de påvirker mennesker med forskellige behov og funktionsvariationer.
En af de mest konkrete udfordringer opstod omkring stillerummene – dedikerede rum på hver etage, hvor forskere kan trække sig tilbage fra laboratoriernes larm og aktivitet.
“Lige præcis stillerummene var faktisk blevet besluttet, inden vi sad med slutbrugerne til sidst og indrettede deres laboratorier," fortæller Maja Frederikke Høgsbro. "Der var en eller to brugergrupper, der synes stillerummet kunne sløjfes, til fordel for laboratoriet. Men der holdt vi fast, som del af vores universelt design tilgang, at de skulle være på hver etage."
Det var et vigtigt øjeblik i processen – at kunne sige "nej, det er besluttet" som del af den overordnede strategi. DGNB-certificeringen gav bygherren nogle gode argumenter, men det var den strategiske beslutning om universelt design, der var afgørende.
For Maja Frederikke Høgsbro fungerer universelt design som en metode eller et designværktøj – en måde at lave projektet på, hvor man sætter sig i andres sted og får implementeret et bredere perspektiv.
Et konkret eksempel er laboratorieindretningen, hvor der blev arbejdet med scenarier som midlertidige funktionsnedsættelser. "Det var Janet, der kom med det som eksempel, og derfor det var vigtigt at have et hæve-sænkebord i laboratoriet," fortæller Maja Frederikke Høgsbro om situationer som eksempelvis at have brækket et ben på skiferie.
I møblering af fællesområderne blev der arbejdet med at tilbyde brugerne mange forskellige scenarier: "Valget af stole fx, hvor vi har arbejdet med genbrug, men også at kunne vælge møbler med armlæn, uden armlæn, nogle med puder og med puder der kan tages af. Så der er mulighed for forskellige deltagelsesmuligheder, at man selv kan vælge."
En væsentlig del af succesen, fremhæver Maja Frederikke Høgsbro, var inddragelsen af Janet Cohen Muntz som specialist gennem hele processen. Hun kommenterede løbende på designforslag og møbelvalg fra sin position som ekspert i universelt design.
"Det er da helt klart at Janet kunne se nogle ting, som vi måske ikke havde fanget, fordi hun netop har de helt skarpe universelt design briller," siger Maja. "Hun kommenterede for eksempel et specialdesignet kaffemøbel, hvor vi havde nogle materialevalg, hvor hun anbefalede at vi ikke brugte spejle, der kan gøre det svært at fornemme rummet."
Denne kvalitetssikring var med til at sikre, at intentionerne blev ført hele vejen igennem faserne, også i indretningsprojektet, som blev kørt som et separat projekt via DTU's rammeaftale med C.F. Møller.
Som en del af DTU's systematiske tilgang til projektudvikling arbejder organisationen bevidst med at dele erfaringer mellem projekter. Maja og en kollega deltager begge i et netværk for universelt design, og læringerne fra Bygning 313 bruges aktivt i nye projekter.
"Vi prøver virkelig at inspirere hinanden og prøver, når vi starter et nyt projekt op, at hente inspiration fra de nyeste projekter, og hvordan de har lavet udbudsmaterialet," forklarer hun.
Den systematiske tilgang betyder også, at DTU arbejder på at forbedre videndeling til driftspersonalet. "Der er jo noget med hvordan man får sikret at driften forstår de intentioner man har haft med universelt design, så løsningerne ikke går tabt," som Maja udtrykker det. Hun arbejder på at beskrive universelt design-tiltag i brugermanualer som en del af DGNB-certificeringen.
Med erfaringerne fra Bygning 313 in mente har Maja klare råd til andre, der overvejer at arbejde med universelt design:
"Man skal ikke være bange for det. Altså, man skal hoppe ud i det fordi det giver virkelig god mening. Det føles lidt som om man kommer mere rundt i nogle hjørner af sit projekt, fordi man har haft de her briller på."
Hun peger på, at det tager tid, før universelt design bliver en naturlig del af byggepraksis, ligesom vi har set det med bæredygtighedshensyn. "Men det kommer, jeg tror, det kommer. At man begynder at have det som en selvfølgelighed."
Som Nadia Sander Strange fra Christensen & Co Arkitekter udtrykker det i et af DTU's nyhedsbreve om bygning 313: "Lige nu er der brug for at opbygge en ny vidensbank i byggeriet, så man kan sætte nye standarder. Vi skal blive meget bedre til at dele den viden, der lige nu bliver genereret i byggeriet."
Med Bygning 313 som realiseret eksempel har DTU bidraget til denne vidensbank og vist, at universelt design ikke er et tillæg til arkitekturen, men kan være en integreret metode til at skabe bedre bygninger for alle.
Projektleder i Campus Service på Danmarks Tekniske Universitet. Maja Frederikke Høgsbro er uddannet cand.polyt i arkitekt og DGNB-Konsulent Bygninger.
