Metode til universelt design, der er let at gå til

Portræt
Janet Cohen Muntz sidder ved et skrivebord i et møderum. Hun kigger ned på nogle tegninger i dispositionsforslaget.
No items found.
Foto: Sidse Grangaard

En metode i værktøjskassen, der sikrer, at universelt design er med i hele processen. Det har de udviklet hos Christensen & Co Arkitekter. Vi har taget en snak med hovedkvinden bag, Janet Cohen Muntz, om udviklingen af metoden i forbindelse med et laboratoriebyggeri på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hun peger på, at tegnestuen nu pga. metoden kan argumentere for arkitektoniske kvaliteter på en ny måde.

Christensen & Co Arkitekter har tidligere tegnet flere projekter for DTU. I 2021 vandt de sammen med MOE og MT Højgaard opgaven om et nyt forskningscenter på DTU med laboratorier og kontorer, hvor der skal forskes i klimaforandringer. Der var i udgangspunktet et stort fokus på bæredygtighed i projektet, som også blev understreget af bygherrens bæredygtighedsstrategi, der omhandlede diversitet og universelt design. Det var målet at styrke det sociale campus ved at skabe gode lærings-, arbejds- og opholdsmiljøer for alle. Samtidig skulle bygningen også bæredygtighedscertificeres efter DGNB-ordningen.

Her fik universelt design-rådgiver og laboratoriespecialist Janet Cohen Muntz idéen til at udvikle et system eller en metode til at bringe universelt design ind i den arkitektoniske praksis på tegnestuen.

Janet Cohen Muntz i hal figur med sort skjorte og langt krøllet hår.
Janet Cohen Muntz, universelt design-rådgiver og laboratoriespecialist hos Christensen & Co Arkitekter. Foto: Christensen & Co Arkitekter.

For selv om alle taler om at designe ligeværdigt, kan det være svært at se, hvordan man får konkretiseret universelt design og får det med ind i projekteringen. Det skulle derfor være nemt at gå til og være integreret i det, man i forvejen gjorde. Desuden var det vigtigt for hende, at metoden sikrede, at universelt design blev fastholdt i løbet af processen og dermed ikke sparet væk eller fjernet.

“Jeg syntes, at det var en spændende udfordring, fordi der ikke findes nogen konkrete svar på, hvad universelt design er i praksis. Man kan ikke sige, at du altid skal gøre sådan og sådan, fordi så er vi ude i en løsning til en gruppe, og det er jo ikke det, universelt design går ud på, men løsninger der omkredser alle. Det kan godt være, at man ikke kan inkludere alle, men det vigtigste er, at man inkluderer flest muligt,” forklarer Janet Cohen Muntz, som de seneste år har specialiseret sig i universelt design. Hun er tidligere uddannet som tilgængelighedsrevisor, BYG, og hun færdiggjorde sin master i Inkluderende Arkitektur i sommeren 2022.

Arkitektoniske virkemidler med i byggeprogrammet

Tegnestuen arbejdede i forvejen med FN's verdensmål som en designdriver og screener alle projekter ift. dem. Derfor var der opbakning fra ledelsen til at udvikle et universelt designværktøj.

Med fokus på sanserne; følesans, lugtesans, høresans, synssans, balancesans, muskel-led-sans, kognitive evner samt førlighed omsatte Janet Cohen Muntz de syv designprincipper for universelt design til almenkendte arkitektoniske virkemidler som lys, akustik/lyd, temperatur, overflader/materialer, dufte og proportioner. De syv universelt design-principper og tilgængelighed blev koblet sammen med det multisanselige, som arkitekter i forvejen arbejder med.

“Vi tog afsæt i vores sanser, da arkitektur opleves med hele kroppen, og hvad vi inden for arkitektur kan gøre ift. det multisanselige, altså ved at stille spørgsmålet: Hvordan kan man i konkrete løsninger i et bygningsprojekt involvere sanserne? Hvordan kommer man ind i et rum, og uden overhovedet at ænse det bare har det rart? Et sted, hvor man ved, at her kan man godt klare sig – også selv om man f.eks. har angst eller ikke kan lide høje lyde. Et sted, hvor man eksempelvis selv som overvægtig godt kan sidde i møblerne, eller at man med social angst godt kan være med i et stort socialt arrangement ved at kunne opholde sig i et mere trygt område af et stort opholdsrum.”

Når man tog afsæt i disse virkemidler, ville det også give mening for de involverede parter, da det var parametre, de var vant til at arbejde med. På den måde blev det konkret og håndterbart, mener Janet Muntz Cohen. Virkemidlerne blev indskrevet i byggeprogrammet, som du kan se nedenunder.

Sanserne illustreres ved en række ikoner f.eks. hånd, næse, øre. Der er også en række symboler for arkitektoniske virkemidler lys, lyd, temperatur - og tekst om hvordan de spiller ind på hinanden.
Sanser, evner og arkitektoniske virkemidler fra byggeprogrammet. Fra UD-system Christensen & Co Arkitekter. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Når man tog afsæt i disse virkemidler, ville det også give mening for de involverede parter, da det var parametre, de var vant til at arbejde med. På den måde blev det konkret og håndterbart, mener Janet Muntz Cohen.

Viden om brugerne vigtigt for dispositionsforslag

Det var på dette tidspunkt endnu ikke bestemt, hvilke brugere, der skulle have deres fremtidige arbejdsplads i bygningen. For at få indsigt i hvilke behov de potentielle brugere kunne have, talte tegnestuen med Studenterrådgivningen på DTU, som havde foretaget en undersøgelse af studiemiljøet.

“Undersøgelsen viste, at der var mange, der havde problemer med balance- og orienteringssansen. Der var mange med angst, ADHD, autismespektrum-forstyrrelser og mange overvægtige, som blandt andet havde problemer med ikke at kunne sidde i møblerne. Der var behov for at kunne åbne vinduer, trække frisk luft,” forklarer Janet Cohen Muntz. Derudover blev der også arbejdet med universelt design ift. mange andre funktionsvariationer, såsom nedsat syn, kørestolsbrugere, mavetarm-sygdomme, gigt og meget andet.

Denne viden om brugerne blev en vigtig inspirationskilde til det videre arbejde med at konkretisere universelt design i forskellige tiltag. F.eks. blev tegnestuen opmærksom på, hvor vigtigt det er, at der er mere end en dør i et seminarrum, så man altid kan liste ind eller ud uden at blive bemærket af alle – netop på grund af deres antal og diskrete placering.

De forskellige tiltag blev samlet i en række fokus områder f.eks. integreret wayfinding, differentierede toiletter, forskellige slags møderum og stillerum ved laboratorierne. De forskellige arkitektoniske virkemidler og parametre blev knyttet til fokusområderne, illustreret og beskrevet i punktform.

En lang gang med bjælker. Der er mennesker. Der er små blå cirkler med tal på.
Eksempel på parametre ift. wayfinding med markering på en rendering. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Dispositionsforslagets universelt design-planer

Det var vigtigt at få formidlet fokusområderne på plantegninger for hver etage. Derfor udviklede tegnestuen et sæt piktogrammer til at illustrere de arkitektoniske virkemidler, som hver havde en farve.

En række ikoner f.eks. blade, øje, sol og en forklaring på, hvordan man f.eks. ud fra solen skal tage hensyn til lys.
De udviklede piktogrammer, der tager afsæt i forskellige sanser. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

“Det betød altså, at den sans, man særligt skulle være opmærksom på, blev markeret med en farve, som gik igen i de udviklede piktogrammer for de arkitektoniske virkemidler. På den måde blev det nemt at aflæse,” forklarer Janet Cohen Muntz. Var det f.eks. lugtesansen ved caféen, man skulle være særligt opmærksom på i dispositionsfasen, skulle farven lysegrøn markeres der, fordi ikonet er lysegrønt.

Farverne skulle vise, hvor der var universelt design-tiltag. Efter nogle forsøg lykkedes det at finde det rette detaljeringsniveau, så tegningerne ikke så ud som konfetti, men var overskuelige og informative.

“Ikonerne og fokusområderne har vi efterfølgende implementeret i vores digitale model. Det hjalp, at de arkitektoniske virkemidler kom ind digitalt med en farve, så vidste alle – også senere i processen – at det universelle design skulle med, uanset ændringer.”

En tegning over stueetagen, hvor særlige områder man skal være opærksom på har fået samme farve som ikonerne.
Eksempel på en universelt design-plan, her fra stueetagen, hvor piktogrammerne og farverne er i spil. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Tegnestuen omtalte disse oversigtsplaner som universelt design-planer og oplevede, at planerne signalerede, at universelt design var lige så vigtigt som alt muligt andet i projektet. På samme måde som det gøres med brandplaner, gulvplaner etc., så kunne de nu også tale med de involverede parter om universelt design-planerne, fordi de var med i dispositionsforslaget og blevet ”låst” digitalt netop for at sikre, at de universelle tiltag blev bibeholdt i projektet.

Universelt design integreret i projektforslag og udbudsprojekt

Projektforslaget byggede videre på dispositionsforslaget med dets fokusområder, parametre og universelt design-planer. I denne fase blev projektet gransket ift. universelt design og tilgængelighed ved brug af 3D-animationer rundt i bygninger, som blev udarbejdet pba. forskellige profiler, forskellige tidspunkter på dagen og varierende vejr f.eks. et nedsat syn på en gråvejrsdag.

Med udgangspunkt i granskningen blev nogle af løsningerne justeret. F.eks. gik man væk fra et lukket værn i atriet og ændrede det til et værn i glas, som man, som kørestolsbruger, kan kigge igennem og dermed nemmere orientere sig.

Det var ikke alt, der kunne lade sig gøre i projektforslaget, men meget kunne, f.eks. størrelser på toiletrum og sociale zoner, hvor man kan føle sig skærmet, fortæller Janet Cohen Muntz.

Med den udviklede metode og dens universelt design-planer, lykkedes det tegnestuen at få universelt design med hele vejen frem til udførelsesprojektet.

“Styrken ved vores system er, at vi kommunikerer til de andre fag, at vi har universelt design på lige fod med brandplaner, gulvplaner og loftplaner, indeklima osv. Det, der ikke er med digitalt, det er jo ikke med i projektet senere. Det skal med digitalt for at sikre, at det universelle design er med i processen,” siger hun.

Det betyder, at tegnestuen har været klædt på til dialogen med de øvrige parter og har kunnet bruge universelt design i argumentationen for de arkitektoniske løsninger. Når eks. gulvleverandøren ønskede linoleum på trappen i stedet for træ, så er der en vægt bag argumentet for at fastholde træ, da træet er en del af den integrerede wayfinding ved overgang fra en materialitet til en anden – til glæde for alle. Eller når elingeniøren ville bruge noget af arealet til installationer i et pauseområde eller siddenicher til teknikrum, så kunne tegnestuen med udgangspunkt i universelt design netop argumentere for vigtigheden af at prioritere pauseområdet eller siddenichen, og det lykkedes at placere installationerne andetsteds. På den måde blev de arkitektoniske kvaliteter ofte fredet, fordi universelt design er en del af arkitekturen.

Bygningen skal DGNB-certificeres, og i den forbindelse skulle der udarbejdes en universelt design-strategi. Det har været nemt for tegnestuen at dokumentere en sådan strategi, da universelt design jo har været med fra start.

Metoden bruges på andre projekter

Metoden eller systemet er ikke færdigudviklet, men Janet Cohen Muntz fortæller, at kolleger på tegnestuen har bragt piktogrammerne og universelt design-planerne med videre til andre projekter og arbejder videre med dem – og der har været god feedback.

“Det er min oplevelse, at når folk kigger mere konkret på universelt design, så skaber det en bevidsthed om universelt design og om de valg, man træffer, hvilket betyder, at du arbejder systematisk med det. Er man bevidst omkring de universelle valg, så forsvinder det universelle design heller ikke i designprocessen. Når jeg har talt med kolleger, der har brugt det, har reaktionen ofte været: ‘Nå, ok, det havde jeg ikke lige tænkt på, men ja, selvfølgelig, det giver mening,‘” fortæller hun.

Noget andet folk, der har brugt systemet, har erfaret er, at universelt design ikke er statisk. “Måden at udarbejde med universelt design på behøver ikke være så firkantet. Det er noget, som flere arkitekter, der har arbejdet med metoden, har taget rigtigt godt imod. At man godt kan twiste løsninger og alligevel finde på nogle ligeværdige løsninger.”

Et eksempel herpå er en løsning ift. placeringen af elevatorerne i DTU-projektet. De var nødt til at blive flyttet fra deres oprindelige placering ved trappen midt i atriet, fordi de ikke kunne være der på grund af et magnetsensitivt mikroskop i kælderen. Men ved at arbejde med den nye placering i relation til de forskellige universelt design fokusområder f.eks. wayfinding og visuelt overblik, fandt man en anden god løsning.

En stor værktøjskasse i udvikling

Janet Cohen Muntz understreger flere gange undervejs i interviewet, at der er mange lag i systemet – og at det ikke er færdigt. Værktøjet med de arkitektoniske ikoner er kun en del af systemet og udgør kun inspirationsdelen i en byggefase. Det sikrer, at universelt design kommer med fra start og er med i processen, men det er alligevel ikke helt nok, ifølge Janet Cohen Muntz.

Hun efterlyser, at de, der bruger værktøjet, har mere viden om universelt design, så det ligger på rygraden, når man arbejder med et projekt. På hendes tegnestue er der fokus på videndeling og behovet for at skabe en forståelse for universelt design og det udviklede system. Derfor har de bl.a. afholdt en workshop for alle tegnestuens skitserende og projekterende medarbejdere, hvor de så på tidligere projekter med nye universelt design øjne: nemlig ift. de arkitektoniske virkemidler og forskellige brugerbehov.

Arbejdet med systemet slutter ikke her. Der er fortsat mange tanker og ideer i spil hos Christensen & Co Arkitekter ift. at få integreret universelt design i praksis på tegnestuen.

“Som jeg ser det, består metoden af en værktøjskasse, hvor du kan dykke ned i de forskellige faser. I DTU-projektet har vi brugt noget af det, men der er områder, jeg gerne vil videreudvikle. Vi har f.eks. ikke en liste med konkrete eksempler på tiltag – og en slags inspirationskatalog. Så der er nogle ting i mit hoved, der skal ud på papir, noget, jeg vil arbejde videre med,” forklarer Janet Cohen Muntz.

Christensen & Co Arkitekter har tidligere tegnet flere projekter for DTU. I 2021 vandt de sammen med MOE og MT Højgaard opgaven om et nyt forskningscenter på DTU med laboratorier og kontorer, hvor der skal forskes i klimaforandringer. Der var i udgangspunktet et stort fokus på bæredygtighed i projektet, som også blev understreget af bygherrens bæredygtighedsstrategi, der omhandlede diversitet og universelt design. Det var målet at styrke det sociale campus ved at skabe gode lærings-, arbejds- og opholdsmiljøer for alle. Samtidig skulle bygningen også bæredygtighedscertificeres efter DGNB-ordningen.

Her fik universelt design-rådgiver og laboratoriespecialist Janet Cohen Muntz idéen til at udvikle et system eller en metode til at bringe universelt design ind i den arkitektoniske praksis på tegnestuen.

Janet Cohen Muntz i hal figur med sort skjorte og langt krøllet hår.
Janet Cohen Muntz, universelt design-rådgiver og laboratoriespecialist hos Christensen & Co Arkitekter. Foto: Christensen & Co Arkitekter.

For selv om alle taler om at designe ligeværdigt, kan det være svært at se, hvordan man får konkretiseret universelt design og får det med ind i projekteringen. Det skulle derfor være nemt at gå til og være integreret i det, man i forvejen gjorde. Desuden var det vigtigt for hende, at metoden sikrede, at universelt design blev fastholdt i løbet af processen og dermed ikke sparet væk eller fjernet.

“Jeg syntes, at det var en spændende udfordring, fordi der ikke findes nogen konkrete svar på, hvad universelt design er i praksis. Man kan ikke sige, at du altid skal gøre sådan og sådan, fordi så er vi ude i en løsning til en gruppe, og det er jo ikke det, universelt design går ud på, men løsninger der omkredser alle. Det kan godt være, at man ikke kan inkludere alle, men det vigtigste er, at man inkluderer flest muligt,” forklarer Janet Cohen Muntz, som de seneste år har specialiseret sig i universelt design. Hun er tidligere uddannet som tilgængelighedsrevisor, BYG, og hun færdiggjorde sin master i Inkluderende Arkitektur i sommeren 2022.

Arkitektoniske virkemidler med i byggeprogrammet

Tegnestuen arbejdede i forvejen med FN's verdensmål som en designdriver og screener alle projekter ift. dem. Derfor var der opbakning fra ledelsen til at udvikle et universelt designværktøj.

Med fokus på sanserne; følesans, lugtesans, høresans, synssans, balancesans, muskel-led-sans, kognitive evner samt førlighed omsatte Janet Cohen Muntz de syv designprincipper for universelt design til almenkendte arkitektoniske virkemidler som lys, akustik/lyd, temperatur, overflader/materialer, dufte og proportioner. De syv universelt design-principper og tilgængelighed blev koblet sammen med det multisanselige, som arkitekter i forvejen arbejder med.

“Vi tog afsæt i vores sanser, da arkitektur opleves med hele kroppen, og hvad vi inden for arkitektur kan gøre ift. det multisanselige, altså ved at stille spørgsmålet: Hvordan kan man i konkrete løsninger i et bygningsprojekt involvere sanserne? Hvordan kommer man ind i et rum, og uden overhovedet at ænse det bare har det rart? Et sted, hvor man ved, at her kan man godt klare sig – også selv om man f.eks. har angst eller ikke kan lide høje lyde. Et sted, hvor man eksempelvis selv som overvægtig godt kan sidde i møblerne, eller at man med social angst godt kan være med i et stort socialt arrangement ved at kunne opholde sig i et mere trygt område af et stort opholdsrum.”

Når man tog afsæt i disse virkemidler, ville det også give mening for de involverede parter, da det var parametre, de var vant til at arbejde med. På den måde blev det konkret og håndterbart, mener Janet Muntz Cohen. Virkemidlerne blev indskrevet i byggeprogrammet, som du kan se nedenunder.

Sanserne illustreres ved en række ikoner f.eks. hånd, næse, øre. Der er også en række symboler for arkitektoniske virkemidler lys, lyd, temperatur - og tekst om hvordan de spiller ind på hinanden.
Sanser, evner og arkitektoniske virkemidler fra byggeprogrammet. Fra UD-system Christensen & Co Arkitekter. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Når man tog afsæt i disse virkemidler, ville det også give mening for de involverede parter, da det var parametre, de var vant til at arbejde med. På den måde blev det konkret og håndterbart, mener Janet Muntz Cohen.

Viden om brugerne vigtigt for dispositionsforslag

Det var på dette tidspunkt endnu ikke bestemt, hvilke brugere, der skulle have deres fremtidige arbejdsplads i bygningen. For at få indsigt i hvilke behov de potentielle brugere kunne have, talte tegnestuen med Studenterrådgivningen på DTU, som havde foretaget en undersøgelse af studiemiljøet.

“Undersøgelsen viste, at der var mange, der havde problemer med balance- og orienteringssansen. Der var mange med angst, ADHD, autismespektrum-forstyrrelser og mange overvægtige, som blandt andet havde problemer med ikke at kunne sidde i møblerne. Der var behov for at kunne åbne vinduer, trække frisk luft,” forklarer Janet Cohen Muntz. Derudover blev der også arbejdet med universelt design ift. mange andre funktionsvariationer, såsom nedsat syn, kørestolsbrugere, mavetarm-sygdomme, gigt og meget andet.

Denne viden om brugerne blev en vigtig inspirationskilde til det videre arbejde med at konkretisere universelt design i forskellige tiltag. F.eks. blev tegnestuen opmærksom på, hvor vigtigt det er, at der er mere end en dør i et seminarrum, så man altid kan liste ind eller ud uden at blive bemærket af alle – netop på grund af deres antal og diskrete placering.

De forskellige tiltag blev samlet i en række fokus områder f.eks. integreret wayfinding, differentierede toiletter, forskellige slags møderum og stillerum ved laboratorierne. De forskellige arkitektoniske virkemidler og parametre blev knyttet til fokusområderne, illustreret og beskrevet i punktform.

En lang gang med bjælker. Der er mennesker. Der er små blå cirkler med tal på.
Eksempel på parametre ift. wayfinding med markering på en rendering. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Dispositionsforslagets universelt design-planer

Det var vigtigt at få formidlet fokusområderne på plantegninger for hver etage. Derfor udviklede tegnestuen et sæt piktogrammer til at illustrere de arkitektoniske virkemidler, som hver havde en farve.

En række ikoner f.eks. blade, øje, sol og en forklaring på, hvordan man f.eks. ud fra solen skal tage hensyn til lys.
De udviklede piktogrammer, der tager afsæt i forskellige sanser. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

“Det betød altså, at den sans, man særligt skulle være opmærksom på, blev markeret med en farve, som gik igen i de udviklede piktogrammer for de arkitektoniske virkemidler. På den måde blev det nemt at aflæse,” forklarer Janet Cohen Muntz. Var det f.eks. lugtesansen ved caféen, man skulle være særligt opmærksom på i dispositionsfasen, skulle farven lysegrøn markeres der, fordi ikonet er lysegrønt.

Farverne skulle vise, hvor der var universelt design-tiltag. Efter nogle forsøg lykkedes det at finde det rette detaljeringsniveau, så tegningerne ikke så ud som konfetti, men var overskuelige og informative.

“Ikonerne og fokusområderne har vi efterfølgende implementeret i vores digitale model. Det hjalp, at de arkitektoniske virkemidler kom ind digitalt med en farve, så vidste alle – også senere i processen – at det universelle design skulle med, uanset ændringer.”

En tegning over stueetagen, hvor særlige områder man skal være opærksom på har fået samme farve som ikonerne.
Eksempel på en universelt design-plan, her fra stueetagen, hvor piktogrammerne og farverne er i spil. © Copyright: Christensen & Co Arkitekter.

Tegnestuen omtalte disse oversigtsplaner som universelt design-planer og oplevede, at planerne signalerede, at universelt design var lige så vigtigt som alt muligt andet i projektet. På samme måde som det gøres med brandplaner, gulvplaner etc., så kunne de nu også tale med de involverede parter om universelt design-planerne, fordi de var med i dispositionsforslaget og blevet ”låst” digitalt netop for at sikre, at de universelle tiltag blev bibeholdt i projektet.

Universelt design integreret i projektforslag og udbudsprojekt

Projektforslaget byggede videre på dispositionsforslaget med dets fokusområder, parametre og universelt design-planer. I denne fase blev projektet gransket ift. universelt design og tilgængelighed ved brug af 3D-animationer rundt i bygninger, som blev udarbejdet pba. forskellige profiler, forskellige tidspunkter på dagen og varierende vejr f.eks. et nedsat syn på en gråvejrsdag.

Med udgangspunkt i granskningen blev nogle af løsningerne justeret. F.eks. gik man væk fra et lukket værn i atriet og ændrede det til et værn i glas, som man, som kørestolsbruger, kan kigge igennem og dermed nemmere orientere sig.

Det var ikke alt, der kunne lade sig gøre i projektforslaget, men meget kunne, f.eks. størrelser på toiletrum og sociale zoner, hvor man kan føle sig skærmet, fortæller Janet Cohen Muntz.

Med den udviklede metode og dens universelt design-planer, lykkedes det tegnestuen at få universelt design med hele vejen frem til udførelsesprojektet.

“Styrken ved vores system er, at vi kommunikerer til de andre fag, at vi har universelt design på lige fod med brandplaner, gulvplaner og loftplaner, indeklima osv. Det, der ikke er med digitalt, det er jo ikke med i projektet senere. Det skal med digitalt for at sikre, at det universelle design er med i processen,” siger hun.

Det betyder, at tegnestuen har været klædt på til dialogen med de øvrige parter og har kunnet bruge universelt design i argumentationen for de arkitektoniske løsninger. Når eks. gulvleverandøren ønskede linoleum på trappen i stedet for træ, så er der en vægt bag argumentet for at fastholde træ, da træet er en del af den integrerede wayfinding ved overgang fra en materialitet til en anden – til glæde for alle. Eller når elingeniøren ville bruge noget af arealet til installationer i et pauseområde eller siddenicher til teknikrum, så kunne tegnestuen med udgangspunkt i universelt design netop argumentere for vigtigheden af at prioritere pauseområdet eller siddenichen, og det lykkedes at placere installationerne andetsteds. På den måde blev de arkitektoniske kvaliteter ofte fredet, fordi universelt design er en del af arkitekturen.

Bygningen skal DGNB-certificeres, og i den forbindelse skulle der udarbejdes en universelt design-strategi. Det har været nemt for tegnestuen at dokumentere en sådan strategi, da universelt design jo har været med fra start.

Metoden bruges på andre projekter

Metoden eller systemet er ikke færdigudviklet, men Janet Cohen Muntz fortæller, at kolleger på tegnestuen har bragt piktogrammerne og universelt design-planerne med videre til andre projekter og arbejder videre med dem – og der har været god feedback.

“Det er min oplevelse, at når folk kigger mere konkret på universelt design, så skaber det en bevidsthed om universelt design og om de valg, man træffer, hvilket betyder, at du arbejder systematisk med det. Er man bevidst omkring de universelle valg, så forsvinder det universelle design heller ikke i designprocessen. Når jeg har talt med kolleger, der har brugt det, har reaktionen ofte været: ‘Nå, ok, det havde jeg ikke lige tænkt på, men ja, selvfølgelig, det giver mening,‘” fortæller hun.

Noget andet folk, der har brugt systemet, har erfaret er, at universelt design ikke er statisk. “Måden at udarbejde med universelt design på behøver ikke være så firkantet. Det er noget, som flere arkitekter, der har arbejdet med metoden, har taget rigtigt godt imod. At man godt kan twiste løsninger og alligevel finde på nogle ligeværdige løsninger.”

Et eksempel herpå er en løsning ift. placeringen af elevatorerne i DTU-projektet. De var nødt til at blive flyttet fra deres oprindelige placering ved trappen midt i atriet, fordi de ikke kunne være der på grund af et magnetsensitivt mikroskop i kælderen. Men ved at arbejde med den nye placering i relation til de forskellige universelt design fokusområder f.eks. wayfinding og visuelt overblik, fandt man en anden god løsning.

En stor værktøjskasse i udvikling

Janet Cohen Muntz understreger flere gange undervejs i interviewet, at der er mange lag i systemet – og at det ikke er færdigt. Værktøjet med de arkitektoniske ikoner er kun en del af systemet og udgør kun inspirationsdelen i en byggefase. Det sikrer, at universelt design kommer med fra start og er med i processen, men det er alligevel ikke helt nok, ifølge Janet Cohen Muntz.

Hun efterlyser, at de, der bruger værktøjet, har mere viden om universelt design, så det ligger på rygraden, når man arbejder med et projekt. På hendes tegnestue er der fokus på videndeling og behovet for at skabe en forståelse for universelt design og det udviklede system. Derfor har de bl.a. afholdt en workshop for alle tegnestuens skitserende og projekterende medarbejdere, hvor de så på tidligere projekter med nye universelt design øjne: nemlig ift. de arkitektoniske virkemidler og forskellige brugerbehov.

Arbejdet med systemet slutter ikke her. Der er fortsat mange tanker og ideer i spil hos Christensen & Co Arkitekter ift. at få integreret universelt design i praksis på tegnestuen.

“Som jeg ser det, består metoden af en værktøjskasse, hvor du kan dykke ned i de forskellige faser. I DTU-projektet har vi brugt noget af det, men der er områder, jeg gerne vil videreudvikle. Vi har f.eks. ikke en liste med konkrete eksempler på tiltag – og en slags inspirationskatalog. Så der er nogle ting i mit hoved, der skal ud på papir, noget, jeg vil arbejde videre med,” forklarer Janet Cohen Muntz.

Fakta om projektet

Lokation: DTU Campus Lyngby, 3. kvadrant

Projekt: DTU Climate Challenge Laboratory B313

Areal: 10.000 m²

Bygherre: DTU CAS

Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter

Projektledelse & Ingeniører: MOE Artelia Group

Hovedentreprenør: MT Højgaard Danmark

Byggestart: april 2022

Færdig: marts 2024

Bygningen skal danne rammerne om fremtidens forskningsmiljø, under den fælles agenda “Climate Challenge Laboratory”.

Video

No items found.
No items found.
No items found.

Også værd at læse