Arkitema udvikler værktøj, der gør universelt design håndgribeligt

Portræt
En lang rampe af træ foran Besøgscenter Hammershus, som Arkitema har designet

Et behov for at operationalisere universelt design har skabt grobunden for et specialiseret universelt design-team på tegnestuen Arkitema. De har udviklet et nyt værktøj, som hjælper deres kolleger med at indtænke brugerbehov og den universelle tankegang helt fra start.

28
.
04
.
2021
af Redaktionen

Arkitema er en af de største arkitektvirksomheder i landet, og vi kender dem fra projekter som Søhusene, Københavns Universitet, besøgscentret ved Hammershus på Bornholm og kontorhuset Blixens i Aarhus. 

De sidste år har der fra ledelsens side været fokus på at styrke fokus på universelt design i alle deres projekter. Derfor har de sammensat et specialiseret team, som hjælper med at indtænke universelt design i alle projekt – helt fra begyndelsen. Men hvordan griber man den udfordring an, når man skal få en stor organisation til at tænke på en helt ny måde? 

Prioriteret af ledelsen

Anne-Marie Ebdrup, Rikke Øllgaard Dalhøj og Jacob Faaborg Simonsen er tre medlemmer af et team på godt 14, der beskæftiger sig særskilt med universelt design i Arkitemas projekter. Alle på teamet har auditor-uddannelsen i Tilgængelighed til bygninger fra SBi (Statens Byggeforskningsinstitut nu BUILD på Aalborg Universitet) og og flere har desuden taget revisoruddannelsen i EU’s vejregler. Sammen har de forsøgt at gøre universelt design håndgribeligt for deres kolleger med et nyt værktøj, der sætter fokus på brugerbehov og ligeværdighed, allerede inden den første streg er tegnet. 

“Vi prøver at vænne vores kolleger til, at de skal tænke universelt design ind fra den første skitse og hele vejen igennem,” siger Jacob Faaborg Simonsen over et videomøde fra hovedkontoret i Aarhus. 

“For tre-fire år siden,” fortæller Anne-Marie Ebdrup, “kom det fra vores ledelse, at alle projekter får hensat timer til at arbejde med universelt design. Både for at undgå fejl, men også ud fra et strategisk ønske om, at Arkitemas menneskesyn skal mere ind i alle sager. Siden da har alle sager skullet igennem vores UD-team.” At prioriteringen kommer fra ledelsen betyder også, at der på alle projekter er sat timer af til at arbejde med universelt design. 

Fra venstre: Anne-Marie Ebdrup, Jacob Faaborg Simonsen og Rikke Øllgaard Dalhøj.

Opgør med ‘plejer’ 

Det var selvfølgelig ikke nyt for tegnestuen at arbejde med tilgængelighed, men de oplevede alligevel, at der var opstået en usikkerhed med det nye bygningsreglement, BR18, som har taget et skridt i en funktionsbaseret retning. For hvordan skal kravene i BR18 egentlig forstås? Og hvordan gør man det i praksis? 

Det er den slags spørgsmål UD-teamet hjælper deres kolleger med – og det er her behovet for en systematisk tilgang til universelt design kommer ind i billedet, siger Anne-Marie Ebdrup: “Vi ser et klart behov for at man gør universelt design operationelt i en tegnestues dagligdag, så man i højere grad tænker og arbejder med universel design.” 

Det behov udspringer også af, at det er udfordrende at ændre gamle vaner. For når vi skifter fra at tænke i konkrete målkrav og tilgængelighed til at tænke på funktionskrav, brugerbehov, deltagelse og ligeværdighed, kan man ikke bare gøre, som man plejer. 

“Vi oplever allerede, at vores kolleger har flyttet sig fra at sige ‘sådan plejer vi at gøre’ til at spørge os ‘hvordan gør vi det her?’,” fortæller Jacob Faaborg Simonsen. 

Den proces har været god, fortæller teamet, men også udfordrende. De tidligere SBi-tjeklister var meget håndgribelige, men i dag står arkitekterne i en ny situation, hvor ingen fortæller dem, præcis hvad de skal gøre og hvilke krav, de skal leve op til. Arkitemas og UD-teamets nye proces er et forsøg på at imødekomme den frustration og at komme universelt design ned i nogle kasser, der er lettere at gå til. 

Flere fluer med et smæk 

Udover den nye proces, der leder alle projekter forbi UD-teamet, har Rikke, Jacob og Anne-Marie skabt et nyt paradigme og værktøj, konkret udformet som et excelark, som følger alle projekter. I det omfattende ark skal det enkelte projektteam forholde sig til alle de aspekter af byggeriet, der har tilknytning til universelt design – fra en opmærksomhed på hvem brugerne er og deres behov til løbende screeninger af projektet og dokumentation over for den kommunale bygningsmyndighed ved ibrugtagning. 

Projektteamet skal desuden forholde sig til kvalitetsniveauerne A, B og C fra SBi-anvisning 272, ligesom at der også er en forbindelse til DGNB-certificeringen, som mange af Arkitemas projekter får. Således hjælper den nye proces altså ikke kun med at styrke deres fokus på universelt design, men sætter også øvrige dele af projekteringen i system fra begyndelsen – dermed slår man flere fluer med et smæk. 

Det er UD-teamets forhåbning, at de ved at “tvinge” deres kolleger til at tænke alle de forskellige parametre meget tidligere i processen, end de er vant til, kan påvirke hele processen i en positiv og mere inkluderende retning. Der foregår løbende screeninger af projekter, og den løbende udveksling mellem projektteamet og UD-teamet er med til at styrke deres projekter.

I det hele taget forsøger man hos Arkitema at inddrage alle medarbejder i at tænke universelt design, så ved siden af dette arbejde bliver der også taget initiativ til mere uformelle samtaler om universelt design på tværs af organisationen gennem korte oplæg eller quizzer.  

Billede fra kontorhuset Blixens i Aarhus, som Arkitema står bag. Foto: Arkitema/Niels Nygaard

Bygherre bliver inddraget endnu mere

Det øgede fokus på universelt design foregår ikke kun inden for væggene af Arkitemas kontorer. Det er også noget, de har fokus på i forhold til bygherren. For det rækker sjældent, hvis ønsket om universelt design kun kommer fra arkitekterne – bygherren skal også ville det eller i hvert fald have forståelse for det. 

I løbet af processen klædes projektteamet på til at gå i dialog med bygherre omkring kvalitetsniveau og specifikke løsninger.

Det har virket, fortæller Rikke Øllgaard Dalhøj, der sidder på Arkitemas kontor i København. 

“Vi hjælper projektholdet med at udfylde paradigmet og samtidig finde frem til de spørgsmål, der skal videre til bygherre. Når man ‘tvinger’ bygherre til at tage stilling til ting på mere detaljeret niveau, så får de mere ejerskab, og det giver bedre projekter,” fortæller hun. 

“Det er vigtigt, at bygherre er med ind over processen, for oftest har de jo en forestilling om, at universelt design er dyrt,” siger Anne-Marie Ebdrup. “Og det mener vi jo ikke, at det er, så længe det er med i den første skitse.” 

“Det er ligesom med miljømæssig bæredygtighed,” indskyder Jacob Faaborg Simonsen. “Den bliver også dyrere, hvis den først bliver tilføjet til sidst.”

Arkitema er en af de største arkitektvirksomheder i landet, og vi kender dem fra projekter som Søhusene, Københavns Universitet, besøgscentret ved Hammershus på Bornholm og kontorhuset Blixens i Aarhus. 

De sidste år har der fra ledelsens side været fokus på at styrke fokus på universelt design i alle deres projekter. Derfor har de sammensat et specialiseret team, som hjælper med at indtænke universelt design i alle projekt – helt fra begyndelsen. Men hvordan griber man den udfordring an, når man skal få en stor organisation til at tænke på en helt ny måde? 

Prioriteret af ledelsen

Anne-Marie Ebdrup, Rikke Øllgaard Dalhøj og Jacob Faaborg Simonsen er tre medlemmer af et team på godt 14, der beskæftiger sig særskilt med universelt design i Arkitemas projekter. Alle på teamet har auditor-uddannelsen i Tilgængelighed til bygninger fra SBi (Statens Byggeforskningsinstitut nu BUILD på Aalborg Universitet) og og flere har desuden taget revisoruddannelsen i EU’s vejregler. Sammen har de forsøgt at gøre universelt design håndgribeligt for deres kolleger med et nyt værktøj, der sætter fokus på brugerbehov og ligeværdighed, allerede inden den første streg er tegnet. 

“Vi prøver at vænne vores kolleger til, at de skal tænke universelt design ind fra den første skitse og hele vejen igennem,” siger Jacob Faaborg Simonsen over et videomøde fra hovedkontoret i Aarhus. 

“For tre-fire år siden,” fortæller Anne-Marie Ebdrup, “kom det fra vores ledelse, at alle projekter får hensat timer til at arbejde med universelt design. Både for at undgå fejl, men også ud fra et strategisk ønske om, at Arkitemas menneskesyn skal mere ind i alle sager. Siden da har alle sager skullet igennem vores UD-team.” At prioriteringen kommer fra ledelsen betyder også, at der på alle projekter er sat timer af til at arbejde med universelt design. 

Fra venstre: Anne-Marie Ebdrup, Jacob Faaborg Simonsen og Rikke Øllgaard Dalhøj.

Opgør med ‘plejer’ 

Det var selvfølgelig ikke nyt for tegnestuen at arbejde med tilgængelighed, men de oplevede alligevel, at der var opstået en usikkerhed med det nye bygningsreglement, BR18, som har taget et skridt i en funktionsbaseret retning. For hvordan skal kravene i BR18 egentlig forstås? Og hvordan gør man det i praksis? 

Det er den slags spørgsmål UD-teamet hjælper deres kolleger med – og det er her behovet for en systematisk tilgang til universelt design kommer ind i billedet, siger Anne-Marie Ebdrup: “Vi ser et klart behov for at man gør universelt design operationelt i en tegnestues dagligdag, så man i højere grad tænker og arbejder med universel design.” 

Det behov udspringer også af, at det er udfordrende at ændre gamle vaner. For når vi skifter fra at tænke i konkrete målkrav og tilgængelighed til at tænke på funktionskrav, brugerbehov, deltagelse og ligeværdighed, kan man ikke bare gøre, som man plejer. 

“Vi oplever allerede, at vores kolleger har flyttet sig fra at sige ‘sådan plejer vi at gøre’ til at spørge os ‘hvordan gør vi det her?’,” fortæller Jacob Faaborg Simonsen. 

Den proces har været god, fortæller teamet, men også udfordrende. De tidligere SBi-tjeklister var meget håndgribelige, men i dag står arkitekterne i en ny situation, hvor ingen fortæller dem, præcis hvad de skal gøre og hvilke krav, de skal leve op til. Arkitemas og UD-teamets nye proces er et forsøg på at imødekomme den frustration og at komme universelt design ned i nogle kasser, der er lettere at gå til. 

Flere fluer med et smæk 

Udover den nye proces, der leder alle projekter forbi UD-teamet, har Rikke, Jacob og Anne-Marie skabt et nyt paradigme og værktøj, konkret udformet som et excelark, som følger alle projekter. I det omfattende ark skal det enkelte projektteam forholde sig til alle de aspekter af byggeriet, der har tilknytning til universelt design – fra en opmærksomhed på hvem brugerne er og deres behov til løbende screeninger af projektet og dokumentation over for den kommunale bygningsmyndighed ved ibrugtagning. 

Projektteamet skal desuden forholde sig til kvalitetsniveauerne A, B og C fra SBi-anvisning 272, ligesom at der også er en forbindelse til DGNB-certificeringen, som mange af Arkitemas projekter får. Således hjælper den nye proces altså ikke kun med at styrke deres fokus på universelt design, men sætter også øvrige dele af projekteringen i system fra begyndelsen – dermed slår man flere fluer med et smæk. 

Det er UD-teamets forhåbning, at de ved at “tvinge” deres kolleger til at tænke alle de forskellige parametre meget tidligere i processen, end de er vant til, kan påvirke hele processen i en positiv og mere inkluderende retning. Der foregår løbende screeninger af projekter, og den løbende udveksling mellem projektteamet og UD-teamet er med til at styrke deres projekter.

I det hele taget forsøger man hos Arkitema at inddrage alle medarbejder i at tænke universelt design, så ved siden af dette arbejde bliver der også taget initiativ til mere uformelle samtaler om universelt design på tværs af organisationen gennem korte oplæg eller quizzer.  

Billede fra kontorhuset Blixens i Aarhus, som Arkitema står bag. Foto: Arkitema/Niels Nygaard

Bygherre bliver inddraget endnu mere

Det øgede fokus på universelt design foregår ikke kun inden for væggene af Arkitemas kontorer. Det er også noget, de har fokus på i forhold til bygherren. For det rækker sjældent, hvis ønsket om universelt design kun kommer fra arkitekterne – bygherren skal også ville det eller i hvert fald have forståelse for det. 

I løbet af processen klædes projektteamet på til at gå i dialog med bygherre omkring kvalitetsniveau og specifikke løsninger.

Det har virket, fortæller Rikke Øllgaard Dalhøj, der sidder på Arkitemas kontor i København. 

“Vi hjælper projektholdet med at udfylde paradigmet og samtidig finde frem til de spørgsmål, der skal videre til bygherre. Når man ‘tvinger’ bygherre til at tage stilling til ting på mere detaljeret niveau, så får de mere ejerskab, og det giver bedre projekter,” fortæller hun. 

“Det er vigtigt, at bygherre er med ind over processen, for oftest har de jo en forestilling om, at universelt design er dyrt,” siger Anne-Marie Ebdrup. “Og det mener vi jo ikke, at det er, så længe det er med i den første skitse.” 

“Det er ligesom med miljømæssig bæredygtighed,” indskyder Jacob Faaborg Simonsen. “Den bliver også dyrere, hvis den først bliver tilføjet til sidst.”

Foto: Arkitema / Rasmus Hjortshøj

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.
Arkitekt
Bygherre / ordregiver
Ingeniør
Entrepenør
Med støtte fra
Realiseret

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at kigge på

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.