Indblik

Portræt
Hvid baggrund med sorte, grå og hvide firkanter. En cirkel i midten og et billede af et ansigt, Gry Bælum Thrane, hun smiler, har krøller.
No items found.

Inkluderende rammer handler også om god akustik, mener Gry Bælum Thrane. Hun har arbejdet som akustiker i mange år og fortæller i dette indblik, hvorfor hun synes krav og retningslinjer i nogle tilfælde er utilstrækkelige, når det kommer til akustik. Hun slår også et slag for rolige kantiner, som bl.a. kan sænke vores stressniveau.

Gry Bælum Thrane har en seniorrolle som rådgivende akustiker i byggeriet både som projekterende og som bygherrerådgiver. Hun har særligt specialiseret sig i, hvordan akustikken i de rum, som vi stifter bekendtskab med i hverdagen, fungerer. Hun har således arbejdet med alt fra togstationer til koncertsale. Hun er netop ansat som rådgiver hos Niras.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg er akustiker og derved arbejder jeg for at minimere generende lyd og skabe lydmæssige behagelige rammer primært i byggerier. Jeg prøver at deltage i projektetringsprocessen i byggeriet tidligt for at få medindflydelse på, at der bliver skabt nogle pauser eller lommer med ro imellem de støjende aktiviteter, som møder mellem mennesker giver i moderne byggerier.  For os alle, men især for folk med syns- og hørenedsættelse eller kognitive vanskeligheder, er det moderne kontor og skoleindretningen, med de mange lydinput, krævende.

Bygningsreglementets vejledende projekteringsværdier er rigtig gode at have til at opnå tilfredsstillende lydforhold i forhold til sundhed og komfort i byggerierne. De vil i de fleste tilfælde også være inkluderende, når de er opfyldt. Men de kommer dog ikke hele vejen rundt, og som hovedregel kan man regne med, at der vil være nogle mennesker, som føler sig generede, selvom kravene er opfyldt.

Vigtigheden af den tidlige indflydelse fra akustikeren undervurderes ofte, men den er vigtig, hvis man vil skabe lidt mere inkluderende rammer i et byggeri. Ofte vil det være en stor bonus for alle at inddrage akustikeren tidligt i byggeriet; akustikeren kigger på plantegningerne med sine øre og kan hurtigt komme med fem til ti gode ideer til, hvordan man kan forbedre rumfordeling og indretning. Eksempelvis kan akustikeren hjælpe med, hvordan man kan bruge møderum som opdeling imellem kontorarbejdspladser eller undgå store parallelle flader i smalle rum, som skaber svære betingelser for at opnå god akustik."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Der er mange grunde. Jeg går ind for, at alle skal have lige muligheder for at blive inkluderet. Der er ikke meget, der påvirker mig mere, end når nogen er udenfor, om det så er 80 års fødselaren, som ikke ved, hvad der foregår til sin egen fest, eller hvis der er et utilpasset barn i en fælles åben skole, som bliver endnu dårligere tilpas pga. de fysiske rammer.

Forholdene på hospitaler og sundhedscentre er også særligt vigtige, både for fysisk og psykisk syge. Jeg tænker, at udover flere sygeplejersker, er natur, arkitektur, design, kunst og akustik i stigende grad nødvendigt for at få et presset sundhedssystem til at hænge bedre sammen. Når vi bliver syge, har vi behov for noget håb i form af ro, hygge og naturoplevelser for at kunne helbredes. Men mange får det dårligt, når de sætter deres ben på et hospital. Det er selvfølgelig, fordi de dårlige oplevelser sætter sig, men jeg tror også, at arkitekturen spiller ind, fordi den har et kæmpestort fokus på effektivitet og logistik. Måske mangler der et større fokus på, at en helbredende arkitektur i virkeligheden er med til at effektivisere systemet. Man kan heldigvis se på nogle af de nye store hospitalsbyggerier som Børneriget og Nyt Hospital Nordsjælland, at helbredende og forhåbentlig også inkluderende arkitektur i højere grad er ved at komme til orde her."

Derudover har jeg i forbindelse med en efterfødselsreaktion oplevet en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Her har jeg mærket, hvor meget pauser fra det ”institutionelle” design til mere hyggelige omgivelser og naturinddragelse betyder enormt meget for ens indre ro og helbredelse.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"I forhold til akustik er det som om, at universelt design og inkluderende arkitektur ikke altid har banet sig vej til at blive til krav og retningslinjer. Bygningsreglementet har selvstændige krav for skoler, børneinstitutioner, hospitals- og sundhedsbyggeri. Men når det kommer til børn og voksne med særlige behov, kan jeg godt komme i tvivl om, hvor meget universelt design er inkluderet i byggeriet i forhold til at møde deres behov. Jeg har arbejdet som projekterende eller bygherrerådgivende akustiker på projekter ift. plejehjem, skoler, børneinstitutioner, psykiatrisk og somatiske hospitaler og centre for utilpassede unge og voksne med særlige behov. Herfra har jeg indtrykket af, at det i nogle tilfælde er op til bygherrens viden, samvittighed og pengepung at vælge hvilke standarder, man skal sætte i forhold til akustikken. Her kunne der måske godt være mere ensartede, klare retningslinjer til universelt design, og hvornår at man er nødt til at have det med på et højt niveau i byggerierne både i forbindelse med nybyg og renovering. Min umiddelbare fornemmelse er, at der er lidt længere til en forståelse af behovet for særlig god akustik i byggerier til især utilpassede unge og mennesker i psykiatrien, mens at de som bygger centre til folk med nedsat høre, tale og synsfunktioner er mere opmærksomme på det, da det her er umiddelbart mere oplagt."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at beslutningstagerne fik en større indsigt og dermed forståelse i nogle af de udfordringer, som forskellige mennesker står op til hver eneste dag. Jeg kunne forestille mig at det ville være nyttigt for forståelsen, hvis dem som sætter rammerne for beslutninger i byggerier, prøver at køre rundt i en kørestol med et simuleret høretab i øret og klap for det ene øje. Dette kan man gøre igennem et prøv-det-selv-kursus.

Jeg har engang selv prøvet at miste det meste af min hørelse på det ene øre og mærket på egen hjerne, hvordan det nærmest er umuligt at indtage et måltid ude blandt mange mennesker, pga. raslende bestik, der overdøver enhver tanke. Derudover har jeg i forbindelse med en efterfødselsreaktion oplevet en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Her har jeg mærket, hvor meget pauser fra det ”institutionelle” design til mere hyggelige omgivelser og naturinddragelse betyder enormt meget for ens indre ro og helbredelse.

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for kantiner. Jeg kunne godt ønske mig, at bygherrerne tænkte over, hvor vigtigt et rum kantinen er i byggeriet. Det er et mødested, hvor rigtig mange mennesker dagligt bruger deres egen tid til at tale sammen, og derved bidrager kantinen til firmaets/institutionens sammenhængskraft. Det er svært at lave et behageligt lydmiljø, hvor så mange mennesker samles for at tale og spise. Men jeg synes, at det er vigtigt, at dårlig akustik ikke fuldstændigt ekskluderer folk med hørevanskeligheder, kognitive vanskeligheder eller sprogvanskeligheder fra det vigtige sociale samvær – og i det hele tager ikke ekskluderer nogen selvfølgelig. Hvis kantinen har en velfungerende arkitektur og en grundlæggende rolig akustik, vil den udover at sænke mange menneskers stressniveau midt på dagen, kunne benyttes i arbejdstiden også, så det ikke er spildte kvadratmeter."

Gry Bælum Thrane har en seniorrolle som rådgivende akustiker i byggeriet både som projekterende og som bygherrerådgiver. Hun har særligt specialiseret sig i, hvordan akustikken i de rum, som vi stifter bekendtskab med i hverdagen, fungerer. Hun har således arbejdet med alt fra togstationer til koncertsale. Hun er netop ansat som rådgiver hos Niras.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"Jeg er akustiker og derved arbejder jeg for at minimere generende lyd og skabe lydmæssige behagelige rammer primært i byggerier. Jeg prøver at deltage i projektetringsprocessen i byggeriet tidligt for at få medindflydelse på, at der bliver skabt nogle pauser eller lommer med ro imellem de støjende aktiviteter, som møder mellem mennesker giver i moderne byggerier.  For os alle, men især for folk med syns- og hørenedsættelse eller kognitive vanskeligheder, er det moderne kontor og skoleindretningen, med de mange lydinput, krævende.

Bygningsreglementets vejledende projekteringsværdier er rigtig gode at have til at opnå tilfredsstillende lydforhold i forhold til sundhed og komfort i byggerierne. De vil i de fleste tilfælde også være inkluderende, når de er opfyldt. Men de kommer dog ikke hele vejen rundt, og som hovedregel kan man regne med, at der vil være nogle mennesker, som føler sig generede, selvom kravene er opfyldt.

Vigtigheden af den tidlige indflydelse fra akustikeren undervurderes ofte, men den er vigtig, hvis man vil skabe lidt mere inkluderende rammer i et byggeri. Ofte vil det være en stor bonus for alle at inddrage akustikeren tidligt i byggeriet; akustikeren kigger på plantegningerne med sine øre og kan hurtigt komme med fem til ti gode ideer til, hvordan man kan forbedre rumfordeling og indretning. Eksempelvis kan akustikeren hjælpe med, hvordan man kan bruge møderum som opdeling imellem kontorarbejdspladser eller undgå store parallelle flader i smalle rum, som skaber svære betingelser for at opnå god akustik."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Der er mange grunde. Jeg går ind for, at alle skal have lige muligheder for at blive inkluderet. Der er ikke meget, der påvirker mig mere, end når nogen er udenfor, om det så er 80 års fødselaren, som ikke ved, hvad der foregår til sin egen fest, eller hvis der er et utilpasset barn i en fælles åben skole, som bliver endnu dårligere tilpas pga. de fysiske rammer.

Forholdene på hospitaler og sundhedscentre er også særligt vigtige, både for fysisk og psykisk syge. Jeg tænker, at udover flere sygeplejersker, er natur, arkitektur, design, kunst og akustik i stigende grad nødvendigt for at få et presset sundhedssystem til at hænge bedre sammen. Når vi bliver syge, har vi behov for noget håb i form af ro, hygge og naturoplevelser for at kunne helbredes. Men mange får det dårligt, når de sætter deres ben på et hospital. Det er selvfølgelig, fordi de dårlige oplevelser sætter sig, men jeg tror også, at arkitekturen spiller ind, fordi den har et kæmpestort fokus på effektivitet og logistik. Måske mangler der et større fokus på, at en helbredende arkitektur i virkeligheden er med til at effektivisere systemet. Man kan heldigvis se på nogle af de nye store hospitalsbyggerier som Børneriget og Nyt Hospital Nordsjælland, at helbredende og forhåbentlig også inkluderende arkitektur i højere grad er ved at komme til orde her."

Derudover har jeg i forbindelse med en efterfødselsreaktion oplevet en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Her har jeg mærket, hvor meget pauser fra det ”institutionelle” design til mere hyggelige omgivelser og naturinddragelse betyder enormt meget for ens indre ro og helbredelse.

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"I forhold til akustik er det som om, at universelt design og inkluderende arkitektur ikke altid har banet sig vej til at blive til krav og retningslinjer. Bygningsreglementet har selvstændige krav for skoler, børneinstitutioner, hospitals- og sundhedsbyggeri. Men når det kommer til børn og voksne med særlige behov, kan jeg godt komme i tvivl om, hvor meget universelt design er inkluderet i byggeriet i forhold til at møde deres behov. Jeg har arbejdet som projekterende eller bygherrerådgivende akustiker på projekter ift. plejehjem, skoler, børneinstitutioner, psykiatrisk og somatiske hospitaler og centre for utilpassede unge og voksne med særlige behov. Herfra har jeg indtrykket af, at det i nogle tilfælde er op til bygherrens viden, samvittighed og pengepung at vælge hvilke standarder, man skal sætte i forhold til akustikken. Her kunne der måske godt være mere ensartede, klare retningslinjer til universelt design, og hvornår at man er nødt til at have det med på et højt niveau i byggerierne både i forbindelse med nybyg og renovering. Min umiddelbare fornemmelse er, at der er lidt længere til en forståelse af behovet for særlig god akustik i byggerier til især utilpassede unge og mennesker i psykiatrien, mens at de som bygger centre til folk med nedsat høre, tale og synsfunktioner er mere opmærksomme på det, da det her er umiddelbart mere oplagt."

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Jeg ville ønske, at beslutningstagerne fik en større indsigt og dermed forståelse i nogle af de udfordringer, som forskellige mennesker står op til hver eneste dag. Jeg kunne forestille mig at det ville være nyttigt for forståelsen, hvis dem som sætter rammerne for beslutninger i byggerier, prøver at køre rundt i en kørestol med et simuleret høretab i øret og klap for det ene øje. Dette kan man gøre igennem et prøv-det-selv-kursus.

Jeg har engang selv prøvet at miste det meste af min hørelse på det ene øre og mærket på egen hjerne, hvordan det nærmest er umuligt at indtage et måltid ude blandt mange mennesker, pga. raslende bestik, der overdøver enhver tanke. Derudover har jeg i forbindelse med en efterfødselsreaktion oplevet en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Her har jeg mærket, hvor meget pauser fra det ”institutionelle” design til mere hyggelige omgivelser og naturinddragelse betyder enormt meget for ens indre ro og helbredelse.

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for kantiner. Jeg kunne godt ønske mig, at bygherrerne tænkte over, hvor vigtigt et rum kantinen er i byggeriet. Det er et mødested, hvor rigtig mange mennesker dagligt bruger deres egen tid til at tale sammen, og derved bidrager kantinen til firmaets/institutionens sammenhængskraft. Det er svært at lave et behageligt lydmiljø, hvor så mange mennesker samles for at tale og spise. Men jeg synes, at det er vigtigt, at dårlig akustik ikke fuldstændigt ekskluderer folk med hørevanskeligheder, kognitive vanskeligheder eller sprogvanskeligheder fra det vigtige sociale samvær – og i det hele tager ikke ekskluderer nogen selvfølgelig. Hvis kantinen har en velfungerende arkitektur og en grundlæggende rolig akustik, vil den udover at sænke mange menneskers stressniveau midt på dagen, kunne benyttes i arbejdstiden også, så det ikke er spildte kvadratmeter."

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.