Indblik: Karin Bendixen

Interview
Lysegrå baggrund og et rundt portræt af Karen Bendixen samt teksten Indblik
No items found.
Portræt af Karin Bendixen: Henrik Bjerg

Et inkluderende samfund vil komme os alle sammen til gode, siger Karin Bendixen, der er i over 30 år har beskæftiget sig med og rådgivet i universelt design. Her får du i et indblik i hendes tilgang, hendes rådgivning og hendes håb for fremtiden for inkluderende design.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

I løbet af vores Indblik-artikelserie har vi hørt fra en række forskellige praktikere, der bredt repræsenterer branchen. I denne udgave ser vi endnu engang nærmere på den strategiske proces, der går forud for et færdigt, inkluderende design. Karin Bendixen har i mere end 30 år beskæftiger sig med universelt design, både som rådgiver og journalist, internationalt og her i Danmark.

I 2002 tog Karin Bendixen initiativ til det tværfaglige netværk ”Design for Alle”, en del af et stort europæisk netværk ”EIDD – Design for All Europe”, som hun frem til 2015 var formand for. Hun har desuden været medlem af bl.a. board of advisors ved Helen Hamlyn Centre for Design ved Royal College of Art i London og fagdommer i en række konkurrencer.

Her får du et indblik i, hvordan hun rådgiver i at arbejde med universelt design – bl.a. ved at tage udgangspunkt i en helhedsvurdering og sine samarbejdspartneres tilgang.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I mine rådgivnings- og projektopgaver er det sjældent, at opgaven alene handler om de fysiske rammer. Der er så mange andre ting på spil. Min tilgang til opgaven vil altid være en helhedsvurdering af opgaven, hvor samarbejdspartnere, opdragsgiverens, arkitekternes og teamets tilgang til inkluderende design afkodes.

De enkelte spilleres tilgang er ikke bare væsentlig, men af afgørende betydning for, hvordan og hvor jeg starter mit rådgivningsarbejde med universelt design. Er inkluderende design og tilgængelighed opstillet som et krav på lige fod med eksempelvis brandsikkerhed, energikrav, bæredygtighed? Og oplever teamet – i særdeleshed arkitekterne – inkluderende design, som en naturlig del af arkitekturen, og ser de det som en spændende udfordring? Det giver en helt anden tilgang til løsningerne og samarbejdet.

Gennem observationer og feltarbejde har jeg fokus på, hvordan et byrum, en bygning, et produkt samt information inkluderer eller ekskluderer borgerne, og hvilke konsekvenser det har for personens hverdag. Brugere af kørestole udgør kun en mindre procentdel af den samlede gruppe af mennesker med funktionsnedsættelse herunder også ældre, så vi må ikke glemme det kognitive, visuelle, auditive og kommunikative i arkitekturen, designet, byrummet. Min viden om forskellige typer af funktionsnedsættelse har betydning og danner grundlag for mine input til blandt andre bygherrer, arkitekter og designere, da der kan være modsatrettede ønsker og behov. Det kan være en kæmpe udfordring, hvor man nogle gange må være kompromissøgende og tænke helt ud af boksen. Samtidig er der også en økonomi, der skal holde.

Musholm ferie-, sport- og konferencecenter er et eksempel på vellykket inkluderende arkitektur, men også et eksempel på et vellykket og dynamisk projektforløb – som jeg selv var så heldig at være en del af – med nytænkende inkluderende løsninger, der fungerer for alle."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det er et samfundsøkonomisk og samfundsrelevant emne, der blandt andet handler om at give alle lige adgang til at deltage i det sociale liv, kulturliv, uddannelse mv. Universelt design gør det muligt for den enkelte at være så selvhjulpen som muligt og bevare værdighed. Og det er, hvad enten du har et livslangt handicap, eller du midlertidigt mister din funktionsevne eller senere i livet får funktionsnedsættelse.

Når man lever med en funktionsnedsættelse, er det ofte en daglig udfordring at komme op og i tøjet, at udføre de mest dagligdags gøremål. Når personen så kommer uden for hoveddøren, starter endnu en kamp med manglende inkluderende design i det offentlige rum. Derudover er vi jo mange, der har glæde af et tilgængeligt og inkluderende samfund – vi bliver jo alle ældre.

Universelt design må ikke ses som et isoleret koncept, men skal ses i en kontekst med blandt andet FN’s Handicapkonvention, som vi har forpligtet os til at leve op til. Universelt design spiller også en rolle i forbindelse med FN’s Verdensmål. Løsningerne er så meget mere end et afgrænset fokus på ramper, adgangsforhold og kantsten. Mulighederne er de fagligt udfordrende innovative løsninger, der får stor indvirkning på menneskers livskvalitet og deltagelse."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Svaret kan blive den samme kedelige kliche, som vi altid bruger. Bygherre siger: ”det er for dyrt”, arkitekterne siger: ”det er grimt”.

Måske er begrebet ”universelt design” i sig selv en udfordring. Det kræver altid en ekstra forklaring, ja, nærmest en forsvarstale for at retfærdiggøre det. Selv holder jeg mere af begreberne ”design for alle” og ”inkluderende design”, der for mig er mere sigende.

Vidensformidling er stadig en helt central udfordring. Tværfaglig viden i arbejdet med universelt design er nødvendigt for at få løsninger og ideer belyst og kvalificeret. Det er en udfordring at sikre, at den tværfaglige viden kommer i spil. Det handler blandt andet om brugerinvolvering, så vi ikke oplever, at enkelte brugere med funktionsnedsættelse trækkes ind og ender som gidsler for de valg, der bliver taget.

Vi løber tør for faktuelle data om universelt designs fortræffeligheder. Vi har for lidt dokumentation for, at det betaler sig. Det er jo et ret slående argument, hvis vi kan lægge det på bordet. Vi mangler også et mere samlet overblik over alt det andet, vi kommer i nærheden af i dagligdagen: transport, udearealer, produkter, IT mv. fordi universelt design, som nævnt, handler om andet end mursten.

Og lige så vel som Bygningsreglementet er en hjælp i et projekt, så kan det i andre situationer føles snærende og firkantet. Her kan arkitekterne vælge at tage udfordringen op…"

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Først og fremmest ville jeg ønske, at branchen var mere nysgerrig på emnet, og at der var en grundlæggende viden. Men det skal jo starte på uddannelserne. Her er der flere gode tiltag på arkitekt- og designuddannelserne, også forskningsprojekter er der blevet flere af inden for feltet. Men også andre bliver undervist i inkluderende design, selv har jeg blandt andet holdt forelæsninger for antropologistuderende. Måske vil vi se, at der ligefrem går prestige i at beskæftige sig med universelt design. Lidt af et ønskescenarie.

Vi, der har en viden på feltet, må blive endnu bedre til at sætte denne viden i spil.

Et ønske er også, at branchen ser universelt design som et kreativt værktøj til mere inkluderende og bæredygtig arkitektur.

En slutkommentar: Vi forsøger – hvilket jeg også kan læse ud af andre af disse udmærkede ”Indblik” – og det har jeg også selv gjort, at distancere os fra det kedelige og stigmatiserende ord ”handicaptilgængelighed”, i håb om at det så er lettere at sælge, det, der ligger bag, nemlig et mere inkluderende design. Men jeg tror samtidig, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvorfor universelt design overhovedet er blevet et issue. Og det er, fordi vi har bygget til gennemsnitsmennesket og ikke taget højde for diversitet og uden tanke for, de konsekvenser det har haft for tusindvis af mennesker. Og faktisk også for os selv."

I løbet af vores Indblik-artikelserie har vi hørt fra en række forskellige praktikere, der bredt repræsenterer branchen. I denne udgave ser vi endnu engang nærmere på den strategiske proces, der går forud for et færdigt, inkluderende design. Karin Bendixen har i mere end 30 år beskæftiger sig med universelt design, både som rådgiver og journalist, internationalt og her i Danmark.

I 2002 tog Karin Bendixen initiativ til det tværfaglige netværk ”Design for Alle”, en del af et stort europæisk netværk ”EIDD – Design for All Europe”, som hun frem til 2015 var formand for. Hun har desuden været medlem af bl.a. board of advisors ved Helen Hamlyn Centre for Design ved Royal College of Art i London og fagdommer i en række konkurrencer.

Her får du et indblik i, hvordan hun rådgiver i at arbejde med universelt design – bl.a. ved at tage udgangspunkt i en helhedsvurdering og sine samarbejdspartneres tilgang.

Hvordan arbejder du med inkluderende fysiske rammer i dit arbejde?

"I mine rådgivnings- og projektopgaver er det sjældent, at opgaven alene handler om de fysiske rammer. Der er så mange andre ting på spil. Min tilgang til opgaven vil altid være en helhedsvurdering af opgaven, hvor samarbejdspartnere, opdragsgiverens, arkitekternes og teamets tilgang til inkluderende design afkodes.

De enkelte spilleres tilgang er ikke bare væsentlig, men af afgørende betydning for, hvordan og hvor jeg starter mit rådgivningsarbejde med universelt design. Er inkluderende design og tilgængelighed opstillet som et krav på lige fod med eksempelvis brandsikkerhed, energikrav, bæredygtighed? Og oplever teamet – i særdeleshed arkitekterne – inkluderende design, som en naturlig del af arkitekturen, og ser de det som en spændende udfordring? Det giver en helt anden tilgang til løsningerne og samarbejdet.

Gennem observationer og feltarbejde har jeg fokus på, hvordan et byrum, en bygning, et produkt samt information inkluderer eller ekskluderer borgerne, og hvilke konsekvenser det har for personens hverdag. Brugere af kørestole udgør kun en mindre procentdel af den samlede gruppe af mennesker med funktionsnedsættelse herunder også ældre, så vi må ikke glemme det kognitive, visuelle, auditive og kommunikative i arkitekturen, designet, byrummet. Min viden om forskellige typer af funktionsnedsættelse har betydning og danner grundlag for mine input til blandt andre bygherrer, arkitekter og designere, da der kan være modsatrettede ønsker og behov. Det kan være en kæmpe udfordring, hvor man nogle gange må være kompromissøgende og tænke helt ud af boksen. Samtidig er der også en økonomi, der skal holde.

Musholm ferie-, sport- og konferencecenter er et eksempel på vellykket inkluderende arkitektur, men også et eksempel på et vellykket og dynamisk projektforløb – som jeg selv var så heldig at være en del af – med nytænkende inkluderende løsninger, der fungerer for alle."

Hvorfor er det i dine øjne vigtigt at beskæftige sig med universelt design?

"Det er et samfundsøkonomisk og samfundsrelevant emne, der blandt andet handler om at give alle lige adgang til at deltage i det sociale liv, kulturliv, uddannelse mv. Universelt design gør det muligt for den enkelte at være så selvhjulpen som muligt og bevare værdighed. Og det er, hvad enten du har et livslangt handicap, eller du midlertidigt mister din funktionsevne eller senere i livet får funktionsnedsættelse.

Når man lever med en funktionsnedsættelse, er det ofte en daglig udfordring at komme op og i tøjet, at udføre de mest dagligdags gøremål. Når personen så kommer uden for hoveddøren, starter endnu en kamp med manglende inkluderende design i det offentlige rum. Derudover er vi jo mange, der har glæde af et tilgængeligt og inkluderende samfund – vi bliver jo alle ældre.

Universelt design må ikke ses som et isoleret koncept, men skal ses i en kontekst med blandt andet FN’s Handicapkonvention, som vi har forpligtet os til at leve op til. Universelt design spiller også en rolle i forbindelse med FN’s Verdensmål. Løsningerne er så meget mere end et afgrænset fokus på ramper, adgangsforhold og kantsten. Mulighederne er de fagligt udfordrende innovative løsninger, der får stor indvirkning på menneskers livskvalitet og deltagelse."

Hvad oplever du som den største forhindring i forhold til at skabe inkluderende arkitektur lige nu?

"Svaret kan blive den samme kedelige kliche, som vi altid bruger. Bygherre siger: ”det er for dyrt”, arkitekterne siger: ”det er grimt”.

Måske er begrebet ”universelt design” i sig selv en udfordring. Det kræver altid en ekstra forklaring, ja, nærmest en forsvarstale for at retfærdiggøre det. Selv holder jeg mere af begreberne ”design for alle” og ”inkluderende design”, der for mig er mere sigende.

Vidensformidling er stadig en helt central udfordring. Tværfaglig viden i arbejdet med universelt design er nødvendigt for at få løsninger og ideer belyst og kvalificeret. Det er en udfordring at sikre, at den tværfaglige viden kommer i spil. Det handler blandt andet om brugerinvolvering, så vi ikke oplever, at enkelte brugere med funktionsnedsættelse trækkes ind og ender som gidsler for de valg, der bliver taget.

Vi løber tør for faktuelle data om universelt designs fortræffeligheder. Vi har for lidt dokumentation for, at det betaler sig. Det er jo et ret slående argument, hvis vi kan lægge det på bordet. Vi mangler også et mere samlet overblik over alt det andet, vi kommer i nærheden af i dagligdagen: transport, udearealer, produkter, IT mv. fordi universelt design, som nævnt, handler om andet end mursten.

Og lige så vel som Bygningsreglementet er en hjælp i et projekt, så kan det i andre situationer føles snærende og firkantet. Her kan arkitekterne vælge at tage udfordringen op…"

Hvad ville du ønske, at alle i branchen vidste om universelt design?

"Først og fremmest ville jeg ønske, at branchen var mere nysgerrig på emnet, og at der var en grundlæggende viden. Men det skal jo starte på uddannelserne. Her er der flere gode tiltag på arkitekt- og designuddannelserne, også forskningsprojekter er der blevet flere af inden for feltet. Men også andre bliver undervist i inkluderende design, selv har jeg blandt andet holdt forelæsninger for antropologistuderende. Måske vil vi se, at der ligefrem går prestige i at beskæftige sig med universelt design. Lidt af et ønskescenarie.

Vi, der har en viden på feltet, må blive endnu bedre til at sætte denne viden i spil.

Et ønske er også, at branchen ser universelt design som et kreativt værktøj til mere inkluderende og bæredygtig arkitektur.

En slutkommentar: Vi forsøger – hvilket jeg også kan læse ud af andre af disse udmærkede ”Indblik” – og det har jeg også selv gjort, at distancere os fra det kedelige og stigmatiserende ord ”handicaptilgængelighed”, i håb om at det så er lettere at sælge, det, der ligger bag, nemlig et mere inkluderende design. Men jeg tror samtidig, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvorfor universelt design overhovedet er blevet et issue. Og det er, fordi vi har bygget til gennemsnitsmennesket og ikke taget højde for diversitet og uden tanke for, de konsekvenser det har haft for tusindvis af mennesker. Og faktisk også for os selv."

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse