Forskningen flytter ind på tegnebordet

Artikel
Rendering af nyt projekt på Gråbrødre skole af KHR Arkitekter
No items found.

En ph.d-afhandling har identificeret syv kendetegn på hjemlighed, som kan oversættes til arkitektur af arkitekten, der i dag har en anden rolle end tidligere.

Vi taler ofte om hjemlighed — ikke kun når vi designer boliger, men også institutioner, offentlige tilbud og kontorer. Der er ikke noget nyt i, at boliger skal føles hjemlige. Men hvad dækker det begreb egentlig over? Det har Carsten Schjøtt Phillipsen undersøgt i sin ph.d-afhandling fra RUC i 2013 under titlen Hjemfølelse.

Her undersøger han den følelse, der indtræder, når vi føler os hjemme, både gennem litteraturstudier og interviews. Og selvom der ikke er en entydig definition af hjem, kommer han alligevel frem til syv kendetegn:

· Fravær af stress
· Reduceret opmærksomhed
· Kontrol over nære omgivelser
· Frihed fra andres regler
· Anerkendelse af ens tilstedeværelse
· Mulighed for at trække sig tilbage
· Brug af personlige ting

Med så relativt bred en liste er det hurtigt klart, at Phillipsen ikke alene taler om hjemlighed i relation til en bolig, men bredt betragtet. Fx kan man også opleve hjemfølelsen, når man lander i Kastrup Lufthavn. En anden ting listen hurtigt gør klart, når vi taler om den i arkitektur-sammenhæng, er at den i en eller anden grad skal oversættes til arkitektoniske elementer og virkemidler for at være en hjælp ved tegnebrættet.

Men det er samtidig også fordelen ved Phillipsens arbejde, der derved undgår at blive en formel, men snarere er et forenklet værktøj til at italesætte hjemlighed og og kvalitetssikre projekter.

Forskning kvalificerer processen

Den oversættelse foretager man bl.a. hos KHR Arkitekter i København, hvor forskningen har taget bolig på tegnebordet.

“Helt grundlæggende kan man sige, at vores arbejde består i at indsamle viden og omsætte det til en form. Hvad er det, der skaber synergien mellem menneske og rum?” siger Torben Juul, der i fjor tiltrådte en nyoprettet stilling som chef for tegnestuens arbejde med boligbyggeri.

Han mener, at arkitektens rolle er under forandring.

“Vi kan ikke længere forvente at få alle svarene fra arkitekten,” siger han. “Arkitektur i dag sker i samarbejde mellem en lang række fagligheder og videnspersoner. Og det er kun en god ting.”

Det er derfor blevet helt naturligt for dem at lade vidensindsamling i mange forskellige former være en del af processen, hver gang de begynder på et nyt projekt.

Samtidig, påpeger han, kan det være en fordel ikke at have alt for meget viden på forhånd, da for meget viden også kan gøre det svært at tegne overhovedet. I stedet arbejder de gerne sådan, at der i begyndelsen af et nyt projekt er en mere åben og undersøgende fase, som først et par uger senere kvalificeres af viden og specifikationer.

Forenklede formler

Der er kommet fokus på at kvalificere byggeprojekter på mange forskellige måder. Evidensbaseret design, evalueringer, inddragelse af forskning. Og selvom der er stor værdi i hele tiden at blive klogere, skal den viden ikke føre til forenklede formler.

Forskning, som de syv kendetegn på hjemlighed, som Carsten Phillipsen definerer, er en god måde at blive ved at stille de rigtige spørgsmål og hele tiden tjekke ind på, om projektet lever op til visionen med byggeriet. Snarere end en konkret tjekliste, kan de syv kendetegn være udgangspunktet for en samtale: hvordan forstår man dem hver især, og hvordan kommer de til udtryk i det fysiske miljø?

Og det er Torben Juul fra KHR Arkitekter enig i.

“Det er ikke alt, der kan beskrives — og slet ikke sættes på formel.”

Vi taler ofte om hjemlighed — ikke kun når vi designer boliger, men også institutioner, offentlige tilbud og kontorer. Der er ikke noget nyt i, at boliger skal føles hjemlige. Men hvad dækker det begreb egentlig over? Det har Carsten Schjøtt Phillipsen undersøgt i sin ph.d-afhandling fra RUC i 2013 under titlen Hjemfølelse.

Her undersøger han den følelse, der indtræder, når vi føler os hjemme, både gennem litteraturstudier og interviews. Og selvom der ikke er en entydig definition af hjem, kommer han alligevel frem til syv kendetegn:

· Fravær af stress
· Reduceret opmærksomhed
· Kontrol over nære omgivelser
· Frihed fra andres regler
· Anerkendelse af ens tilstedeværelse
· Mulighed for at trække sig tilbage
· Brug af personlige ting

Med så relativt bred en liste er det hurtigt klart, at Phillipsen ikke alene taler om hjemlighed i relation til en bolig, men bredt betragtet. Fx kan man også opleve hjemfølelsen, når man lander i Kastrup Lufthavn. En anden ting listen hurtigt gør klart, når vi taler om den i arkitektur-sammenhæng, er at den i en eller anden grad skal oversættes til arkitektoniske elementer og virkemidler for at være en hjælp ved tegnebrættet.

Men det er samtidig også fordelen ved Phillipsens arbejde, der derved undgår at blive en formel, men snarere er et forenklet værktøj til at italesætte hjemlighed og og kvalitetssikre projekter.

Forskning kvalificerer processen

Den oversættelse foretager man bl.a. hos KHR Arkitekter i København, hvor forskningen har taget bolig på tegnebordet.

“Helt grundlæggende kan man sige, at vores arbejde består i at indsamle viden og omsætte det til en form. Hvad er det, der skaber synergien mellem menneske og rum?” siger Torben Juul, der i fjor tiltrådte en nyoprettet stilling som chef for tegnestuens arbejde med boligbyggeri.

Han mener, at arkitektens rolle er under forandring.

“Vi kan ikke længere forvente at få alle svarene fra arkitekten,” siger han. “Arkitektur i dag sker i samarbejde mellem en lang række fagligheder og videnspersoner. Og det er kun en god ting.”

Det er derfor blevet helt naturligt for dem at lade vidensindsamling i mange forskellige former være en del af processen, hver gang de begynder på et nyt projekt.

Samtidig, påpeger han, kan det være en fordel ikke at have alt for meget viden på forhånd, da for meget viden også kan gøre det svært at tegne overhovedet. I stedet arbejder de gerne sådan, at der i begyndelsen af et nyt projekt er en mere åben og undersøgende fase, som først et par uger senere kvalificeres af viden og specifikationer.

Forenklede formler

Der er kommet fokus på at kvalificere byggeprojekter på mange forskellige måder. Evidensbaseret design, evalueringer, inddragelse af forskning. Og selvom der er stor værdi i hele tiden at blive klogere, skal den viden ikke føre til forenklede formler.

Forskning, som de syv kendetegn på hjemlighed, som Carsten Phillipsen definerer, er en god måde at blive ved at stille de rigtige spørgsmål og hele tiden tjekke ind på, om projektet lever op til visionen med byggeriet. Snarere end en konkret tjekliste, kan de syv kendetegn være udgangspunktet for en samtale: hvordan forstår man dem hver især, og hvordan kommer de til udtryk i det fysiske miljø?

Og det er Torben Juul fra KHR Arkitekter enig i.

“Det er ikke alt, der kan beskrives — og slet ikke sættes på formel.”

Rendering: Gråbrødre Skole af KHR Arkitekter

Video

No items found.

Galleri

No items found.
No items found.

Også værd at læse

Disclaimer

Rumsans ønsker at inspirere og informere om universelt design. Selv når der blot er tale om en detalje, tager vi den med, hvis det kan være til inspiration for andre.