Social inklusion og Vimby

Eksempel
No items found.

Social inklusion opstår ikke af sig selv. Fonden Vimby, der står bag en klar vision om et inkluderende fællesskab i andelssamfundet i Hjortshøj, har skabt et solidt fundament for et samfund, der har brug for alle slags mennesker.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH) ønskede at afspejle den beboersammensætning og mangfoldighed, som findes i det omkringliggende samfund. Det fik AIH til i 2001 at indlede en dialog og et samarbejde med Aarhus Kommune om boliger til unge og voksne med udviklingshæmning. I 2012 kunne de 16 nye beboere flytte ind i Bogruppe 6, som er én af de otte bogrupper i AIH, hvor i alt 320 mennesker bor. 

Modsat tidligere tiders institutioner, er det i dag målet, at beboere i et botilbud skal bo alene og klare sig selv. Men mange har ikke energi og evner til at selv at skabe et socialt liv og resultatet kan blive isolation og ensomhed. Bogruppe 6 forsøger at forene det gode fra begge principper, så de fysiske rammer understøtter både fællesskabet og det individuelle. 

Vimby frem for Nimby 

Velkommen i min bydel (Vimby) fremfor Nimby (ikke i min baghave; not in my backyard) er et initiativ i AIH, som aktivt arbejder for den sociale inklusion af udviklingshæmmede og andre udsatte borgere. Men det er ikke nok at skabe et sted, hvor man kan bo eller et fællesområde, hvor man kan mødes over en kop kaffe. Det skaber måske fællesskab, men i AIH er der oprettet arbejdsfællesskaber, som skaber en følelse af respektfuld gensidighed: Beboere med udviklingshæmning bor der ikke bare, de er nødvendige for, at det lille samfund fungerer. Her er alle noget værd ikke blot pga. tolerance og anerkendelse, men på grund af gensidigheden med alle parters afhængighed af hinanden.

Et bageri, hønsehold, grøntsagsdyrkning og en lille købmandsbutik er alle centrale elementer i andelssamfundet, og her kan beboere i Bogruppe 6 bla. få et arbejde med at passe høns eller sætte varer på plads. Sådan mødes de for alvor med de andre beboere i samfundet, samtidig med at de får værdifuld erfaring og lærer nye ting, der giver dem mulighed for senere hen at få et arbejde andre steder eks. inde i Aarhus. 

Et nytænkende udfordringsrum 

Beboerne i Bogruppe 6 er personer, der har brug for hjælp i dagligdagen. Men Bogruppe 6 er meget mere end en kommunal plejeinstitution. Der er lagt vægt på at skabe et liv for dem, der i så høj grad som muligt minder om det liv, vi alle sammen fører. 

Samtidig er der fokus på at skabe muligheder for at man kan (videre-)udvikle sig selv og sine evner. Vi kan derfor beskrive andelssamfundet som et udfordringsrum, som støtter beboerne i deres udvikling og lader dem opleve og udfordre sig selv i deres eget tempo. 

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Også værd at læse