Fokus på brugergruppen og et godt fællesskab præget af respekt for hinandens faglighed er nøglen til at skabe byggeri for alle. Arkitekter bør prioritere løsninger, der skaber plads til alle, lyder det fra partner i Force4, Andreas Lauesen. Vi har talt med ham om tegnestuens tilgang til universelt design.
Som en tegnestue, der har specialiseret sig i tilgængelighed og ligeværdighed i arkitektur, står Force4 bag flere af de projekter, vi præsenterer på Rumsans. Derfor har vi talt med Andreas Lauesen, der er partner i tegnestuen, for at høre om hans erfaringer med universelt design. Om hvordan de får det gennemført i deres projekter, og hvor han ser potentialet for at skabe mere og bedre ligeværdigt design.
Egmont højskolen, DH-huset, Klitmøller. Det er blot nogle af de eksempler, hvor tegnestuen Force4 står bag miljøer, hvor alle kan deltage og få en oplevelse. Selvom projekterne er forskellige – både i brugergruppe, økonomi og generelle omstændigheder – er der én ting, der går igen: Det arkitektoniske greb, som er præget af universelt design.
“Den første streg, vi tegner, er den definerende i forhold til den fysiske tilgængelighed,” siger Andreas Lauesen og forklarer:
“Det handler om, om bygningen står på en flad linje, eller om vi sætter den på en piedestal, så folk ikke kan komme derop.”
Med universelt design og tilgængelighed som en grundlæggende præmis for sit arbejde, forsøger de på tegnestuen at integrere de enkelte løsninger så meget, at de er svære at tage ud på et senere tidspunkt. Det sker nemlig ofte, at de gode intentioner går fløjten, når der skal spares i budgetterne.
“Typisk samarbejder vi med totalentreprenøren, og bygherren ser først det hele, når det er færdigtegnet. Hos entreprenøren oplever vi ofte forståelse for vores tilgang, men ambitionsniveauet hos bygherrerne er ikke altid lige så højt. Så derfor bliver nogle løsninger, der kunne have skabt værdi for brugeren, sparet væk hen ad vejen – oftest af økonomiske årsager,” siger Andreas Lauesen.
Generelt står han og Force4 generelt dog gerne på mål for, at universelt design ikke behøver at være dyrere end ellers:
“Arkitektur handler om prioriteringer. Og derfor prøver vi altid at få så meget ud af kvadratmeterne som muligt. Når jeg siger, at det ikke er dyrere, mener jeg, at vi kan holde os inden for budgettet og samtidig gøre det supertilgængeligt”, siger han, men understreger, at det kun gør sig gældende for nybyggeri. Med renoveringer er der nogle særlige udfordringer, som kan være fordyrende.
Hos Force4 prøver de så vidt muligt at 'file på hver en kvadratmeter', som Andreas Lauesen selv beskriver det.
“Det kan måske lyde banalt, at der skal være plads til at passere. Men det kan faktisk være ret centralt. Derfor forsøger vi at udnytte kvadratmeterne optimalt. På Akaciegården for eksempel designede vi en facade, der var så tynd som muligt for at få et større nettoareal. Og selvom det virkede af lidt, var der ret meget at hente her,” fortæller han.
Et andet eksempel er botilbuddet i Ebberød. Her valgte de døre ud til badeværelset, der var dobbelt så dyre som andre døre, men som til gengæld sparede en masse kvadratmeter. På den måde blev den tilsyneladende dyrere løsning i sidste ende en gevinst.
“Arkitektur handler også om kompromisser og om at bruge vores virkemidler bevidst. Det er vigtigt for os, at alt har en eller anden form for funktion. Funktionaliteten skal vægte højere end æstetikken, for at det fungerer for dem, vi tegner til. Det kan godt være en hård darling at slå ihjel for én selv,” siger Andreas Lauesen.
Det er ikke kun økonomien, der kan stå i vejen for, at projektet bliver så godt som på tegnebrættet. Nogle gange bliver det endelige resultat også udfordret af, at teamet ændrer sig undervejs.
“De bedste resultater ser vi, når entreprenøren er med hele vejen, og når vi kan fastholde det samme hold fra start til slut. Projekter mister rigtig meget på videnstab, når der er udskiftning i teamet undervejs,” siger Andreas Lauesen og efterspørger mere samarbejde:
“Et godt tværfagligt miljø, hvor man respekterer hinandens faglighed betyder meget. Jeg kunne godt tænke mig, at bygherren var lidt mere ind over i projektets tidlige faser. Sådan kan vi inspirere hinanden begge veje og komme frem til løsninger, der passer til brugernes behov. Jo mere bygherren selv har været involveret i det, desto bedre er det – når de forstår, hvorfor vi gør, som vi gør.”
I Force4s arbejde vil de gerne væk fra at fokusere på brugergruppens funktionsnedsættelser, for i stedet se på hvad de faktisk kan. Derfor prøver de at skabe arkitektur, der taler til så mange sanser på én gang som muligt – sådan bliver der plads til flest muligt, og til at nogle brugere kan noget andet end andre.
Andreas Lauesen fortæller, at de både kigger på det enkelte sanselige løsninger som dagslys, akustik og taktilitet. Men også på de overordnede aspekter, fx hvordan bygningen er placeret på en grund – er det nemt og intuitivt at komme derhen?
Han opfordrer til endnu mere undervisning i at forstå brugerne – ikke kun på Arkitektskolen, men allerede i folkeskolen kunne man arbejde mere med inklusion, så alle har en forståelse for at skabe et samfund, hvor vi allesammen kan være med. Han afslutter:
“I bund og grund er det os arkitekter, der skal lave en prioritering af, hvem der er velkomne i fællesskabet, og hvem der bliver ekskluderet. Og vi bør jo vægte det på en måde, så der er plads til alle.”
